Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ministerpotentiale. Anders Samuelsen (LA) erklærede i dag, at Liberal Alliance er regeringsparate.
Foto: Jens Dresling(Arkiv)

Ministerpotentiale. Anders Samuelsen (LA) erklærede i dag, at Liberal Alliance er regeringsparate.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Samuelsen går efter plads i regering

Med et erklæret kursskifte melder Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, sig nu ind i spillet om ministerposter efter næste valg. Spændende udfordring for Løkke, lyder det ironisk fra de radikale.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis der efter næste valg viser sig et borgerligt flertal, kan en kommende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) meget hurtigt komme til at skulle forholde sig et krav om ministerposter til Liberal Alliance.

Indtil nu har partiformand Anders Samuelsen (LA) afvist enhver tanke om at gå i regering, men det har ændret sig, fastslår Samuelsen nu: »Vi er regeringsparate og går efter maksimal indflydelse. Det kan godt ende med at betyde, at vi vil i regering«, siger Anders Samuelsen, der erkender et decideret kursskifte.

»Dansk politik er i en meget turbulent periode, og der har vi en overbevisning om, at vi kan bidrage med noget. Der er brug for et parti, der står fast på, at Danmark har brug for mere personligt ansvar, lavere skat og en mindre offentlig sektor. Og jeg tror faktisk, at der er rigtig mange borgerlige, som egentlig godt kunne tænke sig at se os tage det næste skridt også. Jeg tror, et borgerligt Danmark i den grad har brug for, at der er et ægte borgerligt, liberalt parti i en regering, og at det ikke bare bliver en ny flok socialdemokrater plus/minus 1½ procent«.

Anders Samuelsen tilføjer, at han endnu ikke har lagt sig fast på, om hans parti på valgnatten vil gå efter ministerposter.

»Vi vil i regering, hvis det er det, der skal til for at sikre maksimal borgerlig indflydelse«, fastslår han.

S: Fra nulvækst til minusvækst

Meldingen fra Anders Samuelsen bliver næsten modtaget med kyshånd fra Socialdemokraternes fungerende politiske ordfører, Ole Hækkerup. Ifølge ham er alternativet til den nuværende regering i forvejen aldeles usikkert, idet både DF og K indtil nu ikke har givet klare svar på, om de vil forsøge at komme i regering efter næste valg. Det vil også afhænge af en konkret vurdering efter valget, har det gentagne gange lydt.

»Usikkerheden bliver jo nu endnu større nu i forhold til, hvad man risikerer at få med en borgerlig regering«, mener Ole Hækkerup, der henviser til, at Liberal Alliance ønsker en decideret minusvækst i den offentlige sektor, mens Venstre og de konservative ’blot’ ønsker nulvækst.

»Det vil betyde, at en ny borgerlig regering formentlig vil gå fra nulvækst til minusvækst«, forudser Hækkerup.

Venstre går officielt til valg på at stå i spidsen for en kommende, borgerlig regering – men uden at sætte navn på eventuelle samarbejdspartnere. Derfor vil fungerende politisk ordfører Jacob Jensen (V) heller ikke sige hverken til eller fra over for Anders Samuelsen på ministerlisten.

»Det er hypotetisk. Vi har haft et godt og tillidsfuldt samarbejde med Liberal Alliance i de senere år, og det regner jeg også med, at vi vil have efter valget. Men hvordan Folketinget bliver sammensat, overlader jeg trygt til vælgerne«, siger Jacob Jensen.

Er det ikke lidt af et lotteri, hvad danskerne får, hvis regeringsmagten skifter?

»Det vil jeg ikke mene. Jeg kan ikke forstå, det skulle være afgørende at have en konstellation fastlagt på forhånd. Det afgørende må være den politik, man vil føre. Og det vil vi lægge frem inden et folketingsvalg«, siger Jacob Jensen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

DF: Fugle på taget

De konservatives pressetjeneste nøjes med at oplyse, at »partiet ikke har nogen kommentarer« til LA-meldingen.

I modsætning til Liberal Alliances ønske om minusvækst i den offentlige sektor går Dansk Folkeparti til valg på at få væksten op på 0,8 pct. Dermed er der i forvejen lagt op til et gedigent tovtrækkeri mellem DF på den ene side og LA på den anden, hvis Lars Løkke Rasmussen skal lave et regeringsgrundlag, som både LA og DF kan bakke op om. DF’s næstformand, Søren Espersen, siger:

»Jeg synes, man skal koncentrere sig om – og det skulle Liberal Alliance måske også – at få nogle stemmer ved næste valg i stedet for at begynde at plukke alle de fugle, der sidder på taget«, siger han og tilføjer, at ingen »aner, om der overhovedet bliver et borgerligt flertal efter valget«.

På den anden fløj går både Socialdemokraterne og de radikale uden forbehold til valg på at fortsætte den nuværende regering. Og det ændrer Samuelsens melding ikke på, fastslår fungerende politisk ordfører Andreas Steenberg (R). Han har på den ene side forståelse for, at Liberal Alliance gerne vil i regering, men tilføjer sarkastisk:

»Jeg synes, det bliver spændende, hvordan Løkke vil samle LA’s voldsomme nedskæringer i velfærden med DF, som i den økonomiske politik ligger tættere på Enhedslisten end på SR«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden