Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Unge liberale giver pokker i Anders Samuelsens regeringsdrømme.
Foto: Joachim Adrian (arkiv)

Unge liberale giver pokker i Anders Samuelsens regeringsdrømme.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Unge liberale beskylder Samuelsen for »brandærgerligt« hykleri

»Utrolig kedelig melding«, mener LA Ungdom om Samuelsens ministerdrømme.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, møder nu intern modstand efter sit erklærede kursskifte i spørgsmålet om regeringsdeltagelse.

Alliancen er nu klar til at tage regeringsansvar, siger Samuelsen i dagens Politiken, men den melding finder formanden for Liberal Alliances Ungdom, Alex Vanopslagh, »brandærgerlig«.

»Anders og partitoppen har jo i flere år sagt, at man bedst øver indflydelse ved at opnå den position, som Dansk Folkeparti havde i nullerne. Det virker meget utrolig usandsynligt, at man skulle få mere indflydelse ved at gå med i en regering«, siger Alex Vanopslagh.

Sporene skræmmer Ungdomsformanden nævner to eksempler på små partier, som kun har tabt ved at tage regeringsansvar: de konservative under VK-regeringen og SF efter regeringsskiftet i 2011, hvor partiet med Alex Vanopslaghs ord »nærmest smeltede totalt ned«.

»Jeg frygter simpelthen, at Liberal Alliance ender i en situation med minimal indflydelse«.

Liberal Alliance har tradition for stor intern enighed i geledderne, men ind imellem ytrer ungdomspartiet sig kritisk over for moderpartiet.

Beskydes for hykleri

Og nu føler Alex Vanopslagh sig nødsaget til at råbe op – også fordi Anders Samuelsen i årevis stædigt har afvist og nærmest hånet små partier i regering.

»Det er noget hykleri, at man i meget kraftige vendinger tager afstand fra at være et regeringsparti og peger fingre ad SF og konservative for at have mistet deres sjæl for ministertaburetter. Og så kommer man selv med sådan en udmelding her«, siger Alex Vanopslagh.

»Jeg vil så presse på for, at man ikke går efter de taburetter. Det vil være utrolig kedeligt«.

LÆS OGSÅ

Står det til ungdomspartiet, skal de udsendte på Christiansborg i stedet sørge for at få de afgørende mandater – og bruge dem som pressionsmiddel til at få politikken igennem.

Ifølge Anders Samuelsen er tanken om Liberal Alliance i regering nærliggende hos mange borgerlige stemmer.

»Dansk politik er i en meget turbulent periode, og der har vi en overbevisning om, at vi kan bidrage med noget. Der er brug for et parti, der står fast på, at Danmark har brug for mere personligt ansvar, lavere skat og en mindre offentlig sektor. Og jeg tror faktisk, at der er rigtig mange borgerlige, som egentlig godt kunne tænke sig at se os tage det næste skridt også. Jeg tror, et borgerligt Danmark i den grad har brug for, at der er et ægte borgerligt, liberalt parti i en regering, og at det ikke bare bliver en ny flok socialdemokrater plus/minus 1½ procent«, siger Samuelsen.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden