DF. På de fire politikområder mener Kristian Thulesen Dahl ikke, at DF kan finde et fodslag med de borgerlige partier, som kan skrives ind i et regeringsgrundlag.
Foto: Joachim Adrian

DF. På de fire politikområder mener Kristian Thulesen Dahl ikke, at DF kan finde et fodslag med de borgerlige partier, som kan skrives ind i et regeringsgrundlag.

Politik

Fire punkter mellem DF og en regering

I dag er parolen, at DF ikke vil i regering. Kristian Thulesen Dahl forklarer.

Politik

For første gang sætter Dansk Folkeparti ord på, hvad der skal til, for at partiet en dag kan gå med i sin første regering: indrømmelser på den offentlige vækst, integrationspolitik, retspolitik og EU.

Argumenterne mod at gå i regering er forberedt af partilederen, som for øjeblikket har mest vind i sejlene af alle. I en pause fra partiets sommergruppemøde på Hotel Koldingfjord hiver partileder Kristian Thulesen Dahl sin notesbog frem og fremlægger noter om, hvorfor Dansk Folkeparti ikke kan gå i regering efter valget.

På de fire politikområder mener Kristian Thulesen Dahl ikke, at DF kan finde et fodslag med de borgerlige partier, som kan skrives ind i et regeringsgrundlag.

»På de her fire for os meget vigtige punkter må man forvente, at en hel del andre i Folketinget vil sige, at det ønsker de ikke. Så det kan vi ikke regne med, at vi kan hente hjem på nuværende tidspunkt«, siger Kristian Thulesen Dahl.

Han vurderer, at Dansk Folkeparti kan få mere ud af at kæmpe for de fire punkter i forhandlinger som støtteparti end ved at indgå kompromiser i et regeringsgrundlag, der låser partiet en hel valgperiode.

DF's krav

Kort fortalt ønsker Dansk Folkeparti en vækst på 0,8 procent i den offentlige sektor for at opretholde velfærdsniveauet. De øvrige borgerlige partier taler om nul- eller minusvækst.

Også EU skiller partierne i blå blok. Dansk Folkeparti vil beholde de danske forbehold og have det til folkeafstemning, hvis der skal laves traktatændringer eller optages nye medlemslande.

Dansk Folkeparti forudser også problemer med at få opfyldt deres krav til integrationspolitikken, selv om Thulesen Dahl ser positive takter i de seneste meldinger fra Venstre om at vælge visse indvandrere fra og andre til.

Partiet vil have ført integrationspolitikken tilbage til 2011-niveau, men nogle af den nuværende regerings ændringer er gennemført med Liberal Alliance.

Inden for retspolitikken ønsker Dansk Folkeparti grænsekontrollen genindført, men det har Venstre pure afvist.

Størst indflydelse udenfor

Formanden understreger igen og igen, at partiet »ikke er bange« og bestemt er »kapable« til at sidde i regering.

»Det er ikke en frygt for at sidde i den situation. Det er en helt nøgtern vurdering af, hvor indflydelsen er størst. Hvis vi kunne få vores politik igennem på de fire punkter, så er det en anden situation. Men den situation forestiller vi os ikke, at vi kan komme i«, siger han

Det er lidt mærkeligt med Dansk Folkeparti. I 00’erne, da partiets indflydelse var størst, gik der sjældent en agurketid uden en melding fra Pia Kjærsgaard eller Kristian Thulesen Dahl om, at de nu bestemt mente, at partiet var modent til at indgå i et regeringsamarbejde.

Nu, hvor indflydelsen på landets politik er mindre, men det potentielle mandattal betydelig højere, er melodien ændret. Nu understreger partiets ledende kadrer, at tiden ikke er moden til regeringssamarbejde.

Standardsvaret fra Thulesen Dahl lyder:

»Vores vurdering er, at indflydelsen for os er størst ved ikke at søge ind i en regering, selv om der måtte være et flertal for et regeringsskifte på en valgdag. Men ved at stå som et forhåbentlig stærkt støtteparti til en ny regering«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Læren fra SF

Når man spørger til, hvorfor piben har fået en anden lyd, lyder det helt korte svar, at »tiderne skifter«. Det lidt længere, at der var en tid efter Poul Nyrup Rasmussens (S) melding om det »aldrig stuerene« parti, hvor det handlede om at få anerkendt Dansk Folkeparti som et »ganske almindeligt arbejdende parti i offentligheden og i medierne«. Men i dette svar, som i mange andre, inddrager Thulesen Dahl også SF’s erfaringer som regeringsparti:

»Hvis Dansk Folkeparti blev set som et parti, der nærmest tryglede for at komme ind, så ville det ligesom med SF blive et spørgsmål om, at vi nu fik lov til det, og så skulle vi være glade. Så ville det politiske ikke være afgørende. Men vi har vendt bøtten. Nu har vi fokus på det politiske. Ikke det mere taktiske om regeringsdeltagelse eller ej«.

Du sammenligner med SF. Men som målingerne er nu og har været i lang tid, så ser du da umiddelbart ud til at komme til at stå i en noget mere favorabel situation end SF?

»Det er klart, at jo flere mandater, jo mere vægt vil man typisk have. Men det er ikke bare en given ting, at man kan veksle antallet af mandater til antal sider i et regeringsgrundlag, som man kan få lov til at skrive«, siger Kristian Thulesen Dahl og peger på, at de radikale under regeringsforhandlingerne i 2011 trods et beskedent mandattal havde held til at gennemtrumfe en helt anden økonomisk politik, end S-SF havde lovet. Dertil kommer, mener han, at der vil være særligt fokus på Dansk Folkeparti som regeringsdebutanter.

»På det tidspunkt, hvor DF indgår i et regeringssamarbejde, vil det være første gang. Der vil være nogle partier, der sikkert vil have det udgangspunkt, at det er vel nok stort for Dansk Folkeparti i citationstegn at ’få lov’ til at komme i regering. ’Og så har I da vist fået det, I skal have. Nu har I fået nogle fine poster, og så må I være glade. Og så kan vi – i citationstegn – ’skrive regeringsgrundlaget’«, siger Kristian Thulesen Dahl.

Med andre ord. Thulesen Dahl vil for alt i verden undgå at havne i en situation svarende til SF’s efter sidste valg.

»Her blev det præsenteret som et mål i sig selv at komme i regering, og så måtte man lave de politiske kompromiser, der skulle til for at komme i regering. Så har man vendt det hele på hovedet og gjort sin egen position meget svag«.

Utiltalende kompromiser

En ting er jo regeringsgrundlag. Men der ligger jo også en indflydelse i at være i regering. Ministerposter for eksempel. Det må da være tillokkende at få placeret DF’ere på for jer vigtige poster som f.eks. integrationsminister eller europaminister?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det kommer jo helt an på, hvilken politik sådan en regering har. Hvis man bliver minister og skal føre en politik baseret på nogle kompromiser, som ligger for langt væk fra dit eget program, så lyder det ikke tillokkende. Den politiske indflydelse skal være til stede. Det er den kun, hvis man har folk fra Dansk Folkeparti, der er ministre og kan kæmpe den politiske kamp for det, vi står for«.

I står i målinger til at blive det største parti. Når man gør det, har man så på et tidspunkt ikke en pligt til at påtage sig et regeringsansvar, når så mange danskere ønsker jer til at repræsentere deres holdninger?

»Det er en selvmodsigende argumentation. Dansk Folkeparti har over lang tid haft den samme melding. I det omfang, meningsmålingerne har ret, skulle argumentationen være, at fordi der er flere danskere, der gerne vil give deres opbakning til vores linje, så skal vi lægge den om. Det kunne jo være, at opbakningen bl.a. skyldes, at vi så kraftigt understreger, at det er den politiske indflydelse, vi går efter. Og ikke ministertaburetterne«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce