SLUT. Lars Barfoed går som K-formand.
Foto: Jens Dresling

SLUT. Lars Barfoed går som K-formand.

Politik

Barfoed går som K-formand: »Jeg synes, vi har behov for ny ilt«

Viborgs borgmester Søren Pape bliver ny K-leder her til aften.

Politik

Efter længere tids intern diskussion står det klart, at Lars Barfoed er fortid som konservativ leder.

Barfoed formåede ikke at hæve tilslutningen til de konservative som formand, det tager han nu konsekvenserne af og trækker sig som formand.

»Jeg synes, vi har behov for ny ilt. Også ledelsesmæssigt. Så midt i juni rettede jeg henvendelse til Søren Pape og spurgte, om han ville være ny formand for de konservative. Det har vi haft en intern drøftelse om, og i dag har jeg fået opbakning fra forretningsudvalget til, at Søren Pape kan blive ny leder«, siger han.

Om bevæggrundene for valget af Søren Pape, fortæller Lars Barfoed.

»Han kommer med ny gejst uden for Christiansborg. Fremragende politisk leder med borgmestererfaring. Han har evnen til at fremlægge vores politik på en klar måde, så jeg har længe tænkt, at det skulle være ham, der skulle overtage for mig«, siger han.

Intense diskussioner efter EP-valg

Ifølge Politikens oplysninger har der efter europaparlamentsvalget været intense interne diskussioner om, hvem der var bedst til at stå i front for partiet.

I længere tid var Høje Taastrups Borgmester Michael Ziegler (K) det bedste bud, men han har ifølge Politikens oplysninger ikke ønsket at påtage sig rollen.

Det har Viborgs borgmester Søren Pape derimod. Dermed får partiet en politisk leder, der ikke har plads i Folketinget.

Foto: LIND OLE

Søren Pape har siden 2010 været borgmester i Viborg Kommune over to perioder og blev valgt ind med et personligt stemmetal på over 3.000.

Det er endnu ikke lykkedes Politiken at få en kommentar fra Søren Pape.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce