Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

terror. Regeringen nedsætter nu for første gang en kommission, som skal lave en samlet undersøgelse af terrorlovgivningens konsekvenser for retssikkerheden, oplyser Morten Østergaard.
Foto: DRESLING JENS

terror. Regeringen nedsætter nu for første gang en kommission, som skal lave en samlet undersøgelse af terrorlovgivningens konsekvenser for retssikkerheden, oplyser Morten Østergaard.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen vil granske terrorlov

Kommission skal se på, om kampen mod terror har ramt retssikkerheden.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen nedsætter nu for første gang en kommission, som skal lave en samlet undersøgelse af terrorlovgivningens konsekvenser for retssikkerheden. Det fortæller den radikale skatteminister, Morten Østergaard, i forbindelse med partiets sommergruppemøde.

»For at citere den tidligere norske statsminister Jens Stoltenberg er det vigtigt, at vi ikke træder de værdier under fode, som vi forsøger at forsvare. Der har gennem længere tid raset en diskussion – både i Danmark, i udlandet og i USA – om, hvorvidt nogle af de tiltag, som er blevet gennemført 2001, også i dag har den samme relevans. Om de viste sig at være effektive tiltag. Det vil regeringen nu have en samlet undersøgelse af«, siger han.

I regeringsgrundlaget fra 2011 lovede regeringen at nedsætte et udvalg, som skal evaluere Danmarks samlede indsats mod terrorisme. Det er det løfte, som nu bliver indfriet med en kommission, som vil blive nedsat i løbet af efteråret. I den forbindelse vil det blive en del af kommissionens opgave at analysere, hvilke konsekvenser den skærpede terrorlovgivning har haft.

»Det er en god anledning til at sikre, at centrale værdier som retssikkerhed og den personlige frihed sagtens kan kombineres med et stærkt værn mod terror«, siger Morten Østergaard.

Terrorlovgivningen er blevet strammet flere gange siden terrorangrebene mod USA i 2001. Gennem årene er terrorlovgivningen blevet kritiseret for at være alt for vag og upræcis, for at give politiet og efterretningstjenesten for vide beføjelser til at aflytte telefoner og gennemføre hemmelige ransagninger og for at skade retssikkerheden ved at åbne for administrative udvisninger.

Lang liste

Listen af kritikpunkter fremsat af jurister, forskere og interesseorganisationer er endnu længere, så der er med andre ord nok at tage fat i.

Morten Østergaard vil dog endnu ikke sige noget om, hvad der præcis kommer til at stå i kommissoriet; kun, at regeringen vil lytte til kommissionen.

»Og regeringen har allerede vist, at vi selvfølgelig er klar til at trække stikket på ting, som er uvirksomme, og som bare er overvågning på overvågning«, siger han.

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, roser regeringens initiativ.

»Selv har jeg ved flere lejligheder efterspurgt noget sådant. Til trods for kritik af, at antiterrorreglerne er overordentlig vidtgående, har man hidtil kun interesseret sig for, om lovgivningen kunne udvides. Det er jo straffelovens regler, der holder sammen på resten af denne lovgivning, så der er god grund til at få de meget upræcise bestemmelser filet til, så borgerne ikke risikerer at blive hængt op på meget alvorlige sigtelser i et gråzoneområde«.

Samme holdning har Ole Espersen, juraprofessor og formand for Retssikkerhedsfonden, som i årevis har været skarpe kritikere af terrorlovgivningen.

»Terrorlovgivningen blev efter 11. september 2001 indført i en panisk og frygtstyret atmosfære, og derfor er det bestemt ikke alt, som har været særlig gennemtænkt. Derfor er det en god idé med en grundig evaluering, selv om den burde have være lavet for år siden«, siger han.

»Men jeg håber, at kommissionen kommer til at være hurtigtarbejdende, for vi har set masser af eksempler på kommissioner, som har været mange år undervejs med deres konklusioner. Derfor bør man overveje, om den skal komme med løbende delkonklussioner«.

Justitsministeriet udpeger i løbet af efteråret medlemmer til kommissionen.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden