Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

SF: Der er flere huller i regeringens kræftudspil

Sundhedsordfører efterlyser bud fra regeringen på, hvordan den vil sikre ensartet kvalitet i kræftbehandlingen

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

SF er tilfreds med, at regeringen tilsyneladende overvejer at bruge milliarder på at forbedre det danske sundhedsvæsen.

Men partiets sundhedsordfører, Özlem Cekic, vil have regeringen til at være mere konkret med sine planer på kræftområdet.

»Det er fint, at regeringen vil sætte flere ressourcer af til at behandle flere kræftpatienter. Men jeg mangler svar på, hvad regeringen vil gøre for at forebygge, at så mange mennesker får kræft. Det, håber jeg, vil fylde mere i den endelige udspil«, siger Özlem Cekic.

I et internt arbejdspapir, som DR Nyheder har set, sætter regeringen blandt andet det mål, at langt flere skal overleve en kræftsygdom.

Af papiret fremgår det, at regeringen vil give en samlet tilførsel på fem milliarder kroner til sundhedsvæsnet frem mod 2018. Heraf en milliard kroner til at opdage kræft tidligere. I 2012 døde cirka 16.000 danskere af kræft, og det er for mange, mener regeringen.

SF: Hvordan bliver kvaliteten lige god i hele landet?

SF's ordfører efterlyser også et bud på, hvordan regeringen vil sikre, at kvaliteten af kræftbehandlingen bliver lige god i hele landet. Postnummeret skal ikke være afgørende for, hvor god en behandling man får.

»I dag er der en stor geografisk ulighed. I forhold til flere kræftformer er der desværre stor forskel på, hvilken behandling og hvilke muligheder man har for at overleve, alt efter hvor man bor i landet. For eksempel er chancen for at overleve brystkræft bedre på Rigshospitalet end andre steder«, siger Özlem Cekic og fortsætter:

»Derfor risikerer regeringen at gå galt i byen, hvis man alene fokuserer på, at egen læge skal blive bedre til at henvise til hospitalet. Så længe man ikke også samtidig sikrer, at alle hospitaler er lige gode til at behandle kræftpatienter, får man ikke gjort noget ved den geografiske ulighed«.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden