Toppolitik. Den hidtidige topduo hos de radikale, Margrethe Vestager og Morten Østergaard.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Toppolitik. Den hidtidige topduo hos de radikale, Margrethe Vestager og Morten Østergaard.

Politik

Så er det officielt: Morten Østergaard er ny radikal leder

En enig folketingsgruppe har netop peget på skatteministeren som leder.

Politik

Så er der hvid røg fra det radikale gruppeværelse på Christiansborg, hvor den radikale folketingsgruppe netop nu er samlet til et ekstraordinært gruppemøde.

»Morten Ø. valgt som politisk leder - enstemmigt af gruppen. Til lykke! Fuld tillid!«, skriver den nu afgående leder Margrethe Vestager på Twitter, hvorfra hun efterhånden er kendt for at komme med store politiske udmeldinger.

Allerede i sekunderne efter følger flere af de radikale gruppemedlemmer trop med lykønskninger.

I en pressemeddelelse udtaler den radikale gruppeformand Camilla Hersom:

»Jeg er stolt over Margrethe og hendes nye job. Hun bliver et kæmpe aktiv som EU-kommissær. Og så glæder jeg mig over, at vi i den radikale gruppe har valgt Morten Østergaard som ny politisk leder, og jeg ser meget frem til vores samarbejde«.

Sofie Carsten Nielsen ny stedfortrædende leder

Den afgående leder Margrethe Vestager har været politisk leder af Radikale Venstre siden 2007, hvor hun overtog posten fra Marianne Jelved.

I forbindelse med valget af Morten Østergaard som ny politisk leder af Radikale Venstre, er uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen blevet valgt som stedfortrædende leder, oplyser den radikale pressetjeneste i meddelelsen.

Martin Lidegaard træder ind i regeringens magtfulde koordinationsudvalg i stedet for Margrethe Vestager, skriver partiets arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq på sin Twitterprofil.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce