EKSTREMT. Özlem Cekic taler med stroe bogstaver af forargelse, som reaktion på Søren Pinds Facebookopdatering.
Foto: DITTE VALENTE (arkiv)

EKSTREMT. Özlem Cekic taler med stroe bogstaver af forargelse, som reaktion på Søren Pinds Facebookopdatering.

Politik

Özlem Cekic: Søren Pind udtaler sig som en muslimsk ekstremist

SF- folketingspolitiker er forarget over et Facebookopslag fra V-folketingspolitikeren.

Politik

Det er helt »ekstremt«, når Søren Pind (V) siger, at svensk kultur er i fare på grund af indvandring.

Sådan lyder den kontante reaktion fra folketingspolitiker Özlem Cekic (SF), der er forarget over et Facebookopslag fra folketingspolitiker Søren Pind.

»Det er, hvad jeg betragter som ekstremt. Den her udtalelse adskiller sig på ingen måde fra udtalelser, som højreekstremister eller de muslimske ekstremister kommer med, hvor man gerne vil have, at alle ser ud på en bestemt måde«, siger hun.

Langt ude, at danskerne skulle være som indianere

I morges lagde folketingspolitiker Søren Pind et Facebookopslag op, hvor han blandt andet skriver:

»Vi var nogen - inklusiv jeg selv - der overså i 80'erne og begyndelsen af 90'erne, at kommer der et tilstrækkeligt antal mennesker fra en anden kultur, dør den oprindelige naturligvis. Spørg blot indianerne«.

LÆS MERE

Samtidig kritiserer han også, at det svenske parti Sverigedemokraterna bliver opfattet som racistiske, og han udtaler, at den svenske kultur forsvinder, hvis indvandringen fortsætter.

»Umiddelbart synes jeg simpelthen, at det er så langt ude. Det er svært at finde ord for det. Manden tror jo helt seriøst på, at danskerne på lige fod med indianerne kan risikere at uddø, fordi der kommer mennesker med en anden kultur og etnicitet. Helt konkret betyder det, han skriver, at sådan en som mig, som har født tre børn på Rigshospitalet, er med til at udrydde danskerne. Jeg synes faktisk, at det er rystende, at det kommer fra så højtstående et medlem af Venstre«, siger Özlem Cekic om opdateringen.

Pind er som et ekstremistisk fløjparti

Ozlem Ceckic og Søren Pind kan tilsyneladende ikke engang forenes i en fælles kulturopfattelse.

Mens Søren Pind fastholder, at dansk kultur eroderer, hvis vi åbner grænserne, mener Özlem Cekic, at kulturen styrkes med mangfoldigheden fra indvandringen.

»Kultur er jo ikke noget statisk. Det er jo ikke sådan, at den kultur, der eksisterede i 50’erne, skal vi også bevare i 2050. Ting udvikler sig. Danmark er en brik i et større spil, der hedder verden. Vi kan jo ikke lukke alle vores grænser og smide alle dem, der ser anderledes ud«, siger Özlem Cekic.

De to ligner da heller ikke nogen, der i en nær fremtid vil kunne nærme sig hinanden politisk.

»Man behøver slet ikke at kigge efter ekstremismen på fløjene. Man kan bare se mod Søren Pinds opslag«, lyder afskedssalven fra Özlem Cekic, hvilket Søren Pind ikke vil forholde sig til:

»Jeg gider ikke forholde mig til hendes hysteriske udsagn«, siger han hurtigt om SF-politikerens udsagn.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce