Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
René Schütze
Foto: René Schütze

»Med dagpengekommissionens analyser og anbefalinger vil et nyt Folketing hurtigt kunne gå i gang med arbejdet med en ny dagpengereform. Og et nyt dagpengesystem vil kunne træde i kraft den 1. januar 2016«, siger Helle Thorning-Schmidt.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Thorning overrasker i tale: Dagpengekommission skal arbejde hurtigere

»Vores modstand mod dagpengereformen er dybfølt«, siger Thorning i kongrestale.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den meget omtalte dagpengekommission, som har til opgave at udforme nyt dagpengesystem, skal speede arbejdet op.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har netop i sin tale på den socialdemokratiske kongres i Aalborg annonceret, at kommissionen skal aflevere sine anbefalinger allerede i efteråret 2015 – i stedet for i 2016.

Dermed forsøger hun at komme rækken kritikere af kritikere i møde i det ømtålelige dagpengespørgsmål.

»Jeg har bedt kommissionen om at fremrykke sin betænkning fra 2016 til september 2015. Altså allerede om et år. Formanden har forsikret regeringen om, at den ændrede tidsfrist ikke er en hindring for at levere et solidt arbejde. Det vil jeg gerne takke for«, sagde Thorning-Schmidt i talen.

»Med dagpengekommissionens analyser og anbefalinger vil et nyt Folketing hurtigt kunne gå i gang med arbejdet med en ny dagpengereform. Og et nyt dagpengesystem vil kunne træde i kraft den 1. januar 2016«.

Ingen kærlighed til reformen Netop dagpengespørgsmålet har endnu engang kapret en socialdemokratisk sammenkomst.

Kongressen i Aalborg fyger med stemmer, som ønsker yderligere hjælp til de tusinder af mennesker, der mister retten til dagpenge. Og Helle Thorning-Schmidt slår da også eftertrykkeligt fast, at hun ikke nærer nogen større kærlighed for den omstridte reform.

»Når så mange socialdemokrater i partiet og i fagbevægelsen så mange gange har vendt sig kritisk mod den dagpengereform, der blev vedtaget før regeringsskiftet, så er det jo ikke dem, der er noget i vejen med. Nej, det er dagpengereformen, der er noget i vejen med. Det var jo derfor, vi stemte imod den«, sagde hun.

»Vores modstand mod dagpengereformen er dybtfølt. Vores vilje til at tage ansvar er stålsat. Vi er socialdemokrater«.

Den sætning førte øjeblikket til et stående ovation fra kongressalen.

»Jeg forstår godt frustrationerne. Det gør alle. Men lad os rette dem mod reformens bagmænd. Det gavner ikke vores sag, hvis vi selv skaber det indtryk, at det er Socialdemokraternes skyld at dagpengereformen ikke fungerer«.

Trods modstanden er der imidlertid ikke udsigt til, at den helt hede drøm hos mange socialdemokrater og fagligt valgte bliver opfyldt. Selve dagpengereglerne står fast frem til næste valg.

EL: Ren afledningsmanøvre

Nyheden om den hurtigtarbejdende kommission er dog ikke noget, der umiddelbart vækker glæde hos regeringens samarbejdspartnere.

Ifølge Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen, ændrer det ingenting.

»Det er en ren afledningsmanøvre i håbet om at bølgerne skal lægge sig på den socialdemokratiske kongres – og så hun slipper for at gøre noget her og nu. Det er jo ikke noget svar til de mange tusinde mennesker, der mister deres dagpengeret«, siger Finn Sørensen.

LÆS OGSÅ

Men systemet træder hurtigere i kraft? Det er vel godt?

»Ja, men hør nu her: Der er mennesker, der allerede nu mister deres dagpengeret og som også mister deres midlertidige ydelse. Det er en afledningsmanøvre. Der kommer jo ikke nogen god dagpengeløsning ud af det kommissorium«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden