SKOLEENGELSK. Det er et demokratisk problem, når folketingspolitikerne ikke kan regne med danske oversættelser af vigtige dokumenter. Det siger både EL og DF.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

SKOLEENGELSK. Det er et demokratisk problem, når folketingspolitikerne ikke kan regne med danske oversættelser af vigtige dokumenter. Det siger både EL og DF.

Politik

'Danglish' satte Christian Juhl i store problemer ved afstemning

Enhedslisten vil have vigtige dokumenter oversat til dansk.

Politik

Da Enhedslistens folketingsmedlem, Christian Juhl, i dag stemte om at sende syv F-16-fly til Irak, var hans skoleengelsk et alvorligt problem.

Christian Juhl havde blandt andet svært ved at forstå de to FN resolutioner, der lå som beslutningsgrundlag for hastebehandlingen af regeringens beslutningsforslag. Og derfor skulle teksterne have været oversat for folketingets medlemmer.

Det mener Christian Juhl, der nu har indstillet et beslutningsforslag om det i Folketinget, for i fremtiden at undgå det han kalder »et demokratisk problem«.

»Det er måske lidt flovt ikke at være bedre til engelsk, men sådan er det jo. Man må forvente, at folketinget er et spejl på samfundet, og jeg ved godt, der efterhånden er rigtig mange akademikere herinde, men man kan ikke forvente, at man nærmest skal have en akademisk uddannelse for at sidde i folketinget, det duer altså ikke«, siger Christian Juhl.

SE GRAFIK

Men er det ikke jeres eget ansvar at få det her up-to-date, i dag lærer man engelsk på grundskoleniveau?

»Grundskoleniveau kan ikke bruges her, det er ganske uanvendeligt. Og jeg kan give dig et eksempel. En fredsskabende og en fredsbevarende indsats i folkeretten, det er to meget forskellige ting. Nu har vi så også fået et tredje begreb, en stabiliserende indsats, og hvis man ikke kan oversætte det præcist - og det kan man ikke med en google oversættelse - så ved vi ikke, hvad vi snakker om«.

»Og det her drejer sig ikke om et tilskud til en bondemand ude i Vestjylland, det drejer sig om at sende mennesker ned for at slå andre folk ihjel«, siger Christian Juhl.

Scenariet gentager sig

Christian Juhl bad om at få de to FN resolutioner oversat af folketingets præsidium, men det kunne de ikke løse. Ifølge ham har samme problematik været til stede ved hastebahandlingerne af øvrige store sager som udsendelserne til CAR og Mali.

Men du nåede frem til en afgørelse i går?

»Ja ja, vi fik skrabet informationer sammen, og så satte vi og os ned og sagde "det et det, vi ved nu". Men havde vi ikke kunne det, så kunne det i den konkrete situation betyde, at jeg var nødt til at tage et forbehold og ikke kunne give min stemme. Jeg vil vædde på, at der sidder folk i folketinget, der ikke har læst grundpapirerne inden de stemte«, siger han.

DF: Danske politikere behøver kun at kunne dansk

Politikeren fra Enhedslisten bakkes op af den modsatte ende af Folketinget. Udenrigsordfører Søren Espersen (DF) mener også, at alle papirer skal foreligge på dansk i udvalgene.

»At være dansk parlamentariker i Danmark, det kræver, det man skal kunne tale dansk. Men der er ikke nogle krav om, at man skal kunne andre sprog« siger Søren Espersen.

LÆS OGSÅ

Folketingets formand Mogens Lykketoft kan godt forstå, at det kan være et demokratisk problem, hvis ikke alle følger med. Men han afviser, at man kan lave regler om, at alle dokumenter skal oversættes, fordi det ofte drejer sig om hastebehandlinger og specifikke tekster som FN-resolutioner, som Folketinget ikke må oversætte til dansk.

»Problemet er, at vi kan ikke oversætte alt. Men folketingets sekretariat skal selvfølgelig være behjælpelige i forhold til medlemmer, der har problemer med nogle af teksterne, og Udenrigsministeriet skal også i nogle sammenhænge lave nogle oversættelser«, siger han.

Han henviser til, at Christian Juhl før har indstillet et lignende beslutningsforslag og regner med, at Enhedslisten kommer til at modtage samme svar som før, nemlig, at der ikke kan gives garanti på oversættelse til dansk.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce