Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: DRESLING JENS
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskning peger på svære tider forude for Løkke

Forud for Venstres landsmøde ser Løkke ud til at have styr på baglandet, men har han også styr på vælgerne?

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For et år siden så alt godt ud for Lars Løkke Rasmussen. Han havde gennemført et velkoreograferet landsmøde, hvor Løkke i sin tale satte en virksom vanddeler op mellem de arbejdende danskere og alle andre. »I Venstre hylder vi hver enkelt dansker, der passer sit job. Vi tager deres parti. Vi er deres parti!«

Dengang skrev jeg en analyse betitlet 'Fænomenet Venstre'.

Det gjorde jeg, fordi det var tydeligt, at partiet havde ramt en guldåre. Venstre havde defineret en kæmpe gruppe af mennesker, de gerne ville tale med - og ikke mindst ville disse mennesker gerne tale med Venstre.

Målingerne var konstant i nærheden af 30 procent. Og det meste så lyst ud.

Men siden sidste landsmøde er der arriveret to altopslugende bilagssager – 'GGGI-rejseriet' og 'Underbukse-balladen' – der har martret Løkkes formandsperiode det sidste år.

Flere har undret sig over, at Løkke trods al den virak ikke er afsat som formand. Om ikke af sine egne, så af vælgerne i målingerne.

Sine egne venstremænd har Løkke selv håndteret før sommeren på det berømte hovedbestyrelsesmøde. Vælgernes veje er imidlertid sværere at kontrollere.

Same procedure as last year?

Så her på et årsdagen for Løkkes annus horribilis undersøger jeg, hvordan vælgerne har vandret efter Løkkes to bilagssager. Er der særlige mønstre, som kan pege fremad mod valget. Og pege på hvad en ny bilagsbombe vil betyde hos vælgerne.

Tidsligt har de to bilagssager en bemærkelsesværdig stor grad af sammenfald.

Begge starter med en forside på Ekstra Bladet og kører derefter i en håndfuld uger med stor ståhej. Så uddør kritikken stille og roligt. Dernæst indgår Løkke et forlig – finanslov eller vækst. Endelig er det tid til ferie – juleferie eller sommerferie.

På graferne neden for kan man se udviklingen. Der er dog vigtigt at pointere, at der ikke findes data fra de specifikke dage, hvor bilagssagerne blev breaket.

Udover de to forløb minder meget om hinanden tidsligt, så minder forløbene også meget om hinanden i målingerne.

Det skal dog noteres, at den anden bilagssag – ”Underbukse-balladen” – medførte et kraftigere spektakel end den første. Hvilket også afspejler sig i målingerne, hvor V roder omkring de 15 procent. Alligevel ryger partiet nogenlunde tilbage til deres udgangspunkt.

Spørgsmålet er imidlertid om en potentiel tredje bilagssag vil få præcist det samme mønster? Mange har forud for landsmødet talt om en ny kritisk Løkke-bog, som skulle være garneret med alverdens uartigheder, der kan presse V-formanden.

Så hvad sker der, hvis det hele eksploderer igen, når bogen formentlig udkommer i den nærmeste fremtid. Forskningen kan give os et kvalificeret gæt på, hvordan vælgerne vil reagere.

Det følsomme vippepunkt

Inden for politisk psykologi kan man sondre mellem to teoriretninger, når vi kigger på, hvordan vælgere bearbejder ny information om politikere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den første skole betragter vælgeren som rationel. Her bliver negativ og positiv information opdateret i en mental kugleramme, som bestemmer vælgernes bedømmelse af partilederne. En vælger, der møder negativ omtale af Løkke, vil derfor hurtig trække kuglerne væk fra ham, og dermed give V-formanden en dårligere vurdering.

Den anden skole betragter vælgeren som emotionel. Her betyder det noget om man har en forkærlighed for en partileder i forvejen. En vælger, som godt kan lide Løkke, vil tit blive endnu mere overbevist om, at han er en god fyr, hvis der fremkommer negativ information. Simpelthen fordi mennesker gerne søger en kognitiv overensstemmelse mellem det der sker nu og vores tidligere syn.

Nyere forskning peger dog på at en midterposition mellem disse to retninger er mere retvisende. Det drejer sig om en amerikansk forskningsartikel, der vel bedst kan oversættes til ”Det følsomme vippepunkt” ( Se artikel her).

Artiklen blev publiceret for et par år siden i det anerkendte internationale tidsskrift Political Psychology. Og den bygger på et eksperiment, hvor forsøgspersonerne blev præsenteret for en fiktiv valgkamp på en computerskærm foran dem.

På et tidspunkt ryger deres fortrykkende kandidat ud i en skandale, som bare bliver værre og værre. I starten agerer de fleste deltagere, som emotionelle vælgere og støtter op om deres kandidat. Selv når det ser sort ud. Ja, de bliver faktisk mere ivrige efter at bakke op, som det fremgår af grafen.

Men pludselig bliver det for meget for tilhængerne. Og selv en lille, men central, negativ detalje får hele opbakningen til kandidaten til at tilte. Nu styrtdykker tilslutningen.

Forskerne beskriver denne bevægelse som det følsomme vippepunkt.

Der er altså angiveligt et vippepunkt i vælgernes bedømmelse - også af Løkke. Og det står han faretruende tæt på, hvis man kigger på ovenstående forskning.

Når det er sagt skal denne amerikanske forskning tages med et gran salt. Ikke mindst fordi vi i Danmark har et demokrati, der i højere grad baserer sig på partier end på personer. Så Løkkes dårlige personlige målinger ikke altid oversættes til dårlige V-målinger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Læg dertil, at der er tale om et forsøg i et laboratorium. Sagen om Løkkes bilag er omvendt ganske virkelig. Derfor kan V-formandens genvordigheder blive et objekt for mange danske forskere i fremtiden.

For her eksisterer et rigtigt eksempel, som man med grundigere undersøgelser kan måle mere indgående. Også meget mere end denne artikel har plads til.

TEST DIG SELV

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden