Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

OP. Enhedslisten vil med højere afgifter tvinge folk over i mere miljøvenlige alternativer end bilen.
Foto: LARS KRABBE (arkiv)

OP. Enhedslisten vil med højere afgifter tvinge folk over i mere miljøvenlige alternativer end bilen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EL: Red miljøet - gør det dyrere at køre bil

Bilafgifterne skal hæves med 5-6 mia., som i stedet skal bruges på kollektiv trafik, mener Enhedslisten.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Enhedslisten vil hæve bilafgifterne med 5-6 milliarder årligt.

Fradrag for blandt andet bilradio, sikkerhedsseler, selealarmer og ABS-bremser skal væk, og fradraget for benzinøkonomi skal justeres, så det kun er de 10-20 procent mest miljørigtige biler, som får fradrag, skriver Berlingske.

»Vi foreslår, at man fjerner en række af de fradrag i registreringsafgiften, som man stadig opererer med, men som vi mener er forældede. Provenuet skal man så bruge på den kollektive trafik, delebiler, hybridbiler, samkørselsordninger osv«, siger transportordfører Henning Hyllested.

»I dag giver man stadig fradrag fra bilradioer på 1.000 kroner pr. radio, og det er jo helt tosset. Det er fra dengang man hørte trafikradio om fredagen. Der bliver også givet fradrag for ABS-bremser. I dag kan du jo ikke købe en bil uden. Det er et lovkrav fra EU. Selealarmen er også påbudt. Så på den måde har de fradrag udtjent deres formål, og så er der jo ingen grund til at holde fast i dem«.

»Formålet er at begrænse biltrafikken af hensyn til klimaet og trængsel, for vi kan ikke blive ved med at vende ryggen til. Transportsektoren er ude af kontrol«.

Regerings flossede miljøprofil

På grund af de høje afgifter er der mange, der køber mikrobiler i stedet for større biler, som ellers er mere sikre. Er miljøet vigtigere end forbrugersikkerheden?

»Nej. Altså, for det første har det udviklet sig til at være en myte, at små biler ikke er sikre. Det er de faktisk. De klarer sig rigtig fint i crashtest«.

»For det andet, så er det klart, at det her betyder, at det bliver dyrere at anskaffe sig en bil. Men det er også formålet. Vi skal have bilisterne til at flytte fra bilen over i den kollektive trafik, delebilsordninger eller lignende. Vi skal have en grøn omstilling af registreringsafgiften, og i den forbindelse mener vi jo også, at regeringen skylder danskerne en del«.

»Man lagde betalingsringen i graven. Man droppede indførelsen af kørselsafgifter for lastbiler. Man bekæmper hårdnakket roadpricing. Hvis man så heller ikke kommer med en omlægning af registreringsafgiften, som man ville, så synes vi godt nok, at miljøprofilen på transportområdet er temmelig flosset«.

Miljøet er altafgørende

Tal fra regeringen viser, at hvis man sænkede registreringsafgiften, så ville det øge arbejdsudbuddet. Er miljøet i denne sammenhæng vigtigere end skabelsen af flere arbejdspladser?

»For det første så handler arbejdsudbudsteorien ikke om et udbud af flere arbejdspladser. Det er en teori om øget arbejdsudbud, som via løntryk osv. fører til flere arbejdspladser, og vi giver ikke meget for teori«.

»Når det er sagt, så ja, miljøet spiller en altafgørende rolle, når vi foreslår det her. Transportsektoren bidrager voldsomt til CO2-udledningen, og hvis man ikke får styr på det, går det galt. Vi mener sådan set, at det vi foreslår er rimelig afbalanceret. Det er jo ikke fordi, vi fratager nogen muligheden for at flytte sig rundt i landet. Vi tilbyder netop at investere i god effektiv kollektiv trafik«.

Når det bliver dyrere at købe biler, så begrænser det jo nogen fra at købe biler. For eksempel børnefamilier, som er dybt afhængige af at have en bil. Er det ikke et problem?

»Vores samfund har udviklet sig på en sådan måde, at man i en lang række tilfælde er afhængige af bilen. Det er en kendsgerning. Derfor er det, vi foreslår, også et forsøg på at komme i gang med en mere langsigtet omstilling. Vi mener for eksempel ikke, at pendling er godt. Det kunne være, at man skulle satse på at folk rent faktisk boede i nærheden af deres arbejdspladser«.

»Jeg vil dog våge at påstå, at mange steder i dette land kan det godt lade sig gøre at få familielivet til at hænge sammen, selv om man bruger den kollektive trafik«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden