OP. Enhedslisten vil med højere afgifter tvinge folk over i mere miljøvenlige alternativer end bilen.
Foto: LARS KRABBE (arkiv)

OP. Enhedslisten vil med højere afgifter tvinge folk over i mere miljøvenlige alternativer end bilen.

Politik

EL: Red miljøet - gør det dyrere at køre bil

Bilafgifterne skal hæves med 5-6 mia., som i stedet skal bruges på kollektiv trafik, mener Enhedslisten.

Politik

Enhedslisten vil hæve bilafgifterne med 5-6 milliarder årligt.

Fradrag for blandt andet bilradio, sikkerhedsseler, selealarmer og ABS-bremser skal væk, og fradraget for benzinøkonomi skal justeres, så det kun er de 10-20 procent mest miljørigtige biler, som får fradrag, skriver Berlingske.

»Vi foreslår, at man fjerner en række af de fradrag i registreringsafgiften, som man stadig opererer med, men som vi mener er forældede. Provenuet skal man så bruge på den kollektive trafik, delebiler, hybridbiler, samkørselsordninger osv«, siger transportordfører Henning Hyllested.

»I dag giver man stadig fradrag fra bilradioer på 1.000 kroner pr. radio, og det er jo helt tosset. Det er fra dengang man hørte trafikradio om fredagen. Der bliver også givet fradrag for ABS-bremser. I dag kan du jo ikke købe en bil uden. Det er et lovkrav fra EU. Selealarmen er også påbudt. Så på den måde har de fradrag udtjent deres formål, og så er der jo ingen grund til at holde fast i dem«.

»Formålet er at begrænse biltrafikken af hensyn til klimaet og trængsel, for vi kan ikke blive ved med at vende ryggen til. Transportsektoren er ude af kontrol«.

Regerings flossede miljøprofil

På grund af de høje afgifter er der mange, der køber mikrobiler i stedet for større biler, som ellers er mere sikre. Er miljøet vigtigere end forbrugersikkerheden?

»Nej. Altså, for det første har det udviklet sig til at være en myte, at små biler ikke er sikre. Det er de faktisk. De klarer sig rigtig fint i crashtest«.

»For det andet, så er det klart, at det her betyder, at det bliver dyrere at anskaffe sig en bil. Men det er også formålet. Vi skal have bilisterne til at flytte fra bilen over i den kollektive trafik, delebilsordninger eller lignende. Vi skal have en grøn omstilling af registreringsafgiften, og i den forbindelse mener vi jo også, at regeringen skylder danskerne en del«.

»Man lagde betalingsringen i graven. Man droppede indførelsen af kørselsafgifter for lastbiler. Man bekæmper hårdnakket roadpricing. Hvis man så heller ikke kommer med en omlægning af registreringsafgiften, som man ville, så synes vi godt nok, at miljøprofilen på transportområdet er temmelig flosset«.

Miljøet er altafgørende

Tal fra regeringen viser, at hvis man sænkede registreringsafgiften, så ville det øge arbejdsudbuddet. Er miljøet i denne sammenhæng vigtigere end skabelsen af flere arbejdspladser?

»For det første så handler arbejdsudbudsteorien ikke om et udbud af flere arbejdspladser. Det er en teori om øget arbejdsudbud, som via løntryk osv. fører til flere arbejdspladser, og vi giver ikke meget for teori«.

»Når det er sagt, så ja, miljøet spiller en altafgørende rolle, når vi foreslår det her. Transportsektoren bidrager voldsomt til CO2-udledningen, og hvis man ikke får styr på det, går det galt. Vi mener sådan set, at det vi foreslår er rimelig afbalanceret. Det er jo ikke fordi, vi fratager nogen muligheden for at flytte sig rundt i landet. Vi tilbyder netop at investere i god effektiv kollektiv trafik«.

Når det bliver dyrere at købe biler, så begrænser det jo nogen fra at købe biler. For eksempel børnefamilier, som er dybt afhængige af at have en bil. Er det ikke et problem?

»Vores samfund har udviklet sig på en sådan måde, at man i en lang række tilfælde er afhængige af bilen. Det er en kendsgerning. Derfor er det, vi foreslår, også et forsøg på at komme i gang med en mere langsigtet omstilling. Vi mener for eksempel ikke, at pendling er godt. Det kunne være, at man skulle satse på at folk rent faktisk boede i nærheden af deres arbejdspladser«.

»Jeg vil dog våge at påstå, at mange steder i dette land kan det godt lade sig gøre at få familielivet til at hænge sammen, selv om man bruger den kollektive trafik«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce