Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

NEJ. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) må igen ud at finde opbakning hos oppositionen efter at have bragt sig på kant med sit parlamentariske grundlag.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

NEJ. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) må igen ud at finde opbakning hos oppositionen efter at have bragt sig på kant med sit parlamentariske grundlag.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

SF og Enhedslisten dumper definitivt regeringens asylstramninger

Regeringen skal nu hente stemmer fra de borgerlige til sin udlændingepolitik.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det bliver hos de borgerlige partier, at regeringen skal finde stemmer til sine stramninger på asylområdet.

SF og Enhedslisten slår begge fast, at de ikke kan støtte lovforslaget, og det skyldes i særdeleshed de ringere muligheder for familiesammenføring:

»Jeg er simpelthen rystet over, at regeringen kan finde på at foreslå, at børn skal fratages retten til at leve sammen med deres forældre. Her er oven i købet tale om børn i krig. Krig splitter familier ad. Det er ulykkeligt. Der er da absolut ingen grund til, at Danmark bidrager til det ved at adskille endnu flere familier«, siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

»Jeg ved godt, at det er en stor opgave for landets kommuner at tage imod mennesker fra andre lande, som ofte har voldsomme krigstraumer i bagagen, og som kommer fra en kultur, der er meget anderledes end den danske. Men det mener jeg simpelthen ikke er et argument for at fratage børn retten til noget, så grundlæggende som at være sammen med deres forældre«.

SF's retsordfører Karina Lorentzen supplerer og henviser til nye tal for oktober måned, som viser, at antallet af syriske flygtninge efter en lang periode med stigninger nu falder voldsomt. Hvor der i september kom 1.932 syrere til landet, er der fra 1. til 26. oktober kun kommet 744.

»Jeg synes, at man skal være rigtig varsom med at konkludere noget på udviklingen, før man har en længere tidsudstrækning at vurdere de her tal på. Og derfor synes jeg også, at man skal være rigtig varsom med at lave stramninger, når man ikke har et helt centralt overblik over tallene«, siger hun.

Begrænsede rettigheder

Regeringens stramningerne betyder, at flygtninge, der ikke er individuelt forfulgt i hjemlandet, men i dag alene opnår beskyttelsesstatus på baggrund af de generelle forhold i flygtningenes hjemland, i fremtiden kun vil få en tidsbegrænset opholdstilladelse.

Som udgangspunkt skal personer på midlertidig opholdstilladelse have fornyet deres beskyttelsesstatus efter et år i landet og herefter hvert andet år. De flygtninge, der blot opnår midlertidig opholdstilladelse, mister samtidig en række rettigheder.

For det første kan personer, der går ind under denne kategori, først få familiesammenføring efter det deres første år i landet.

For det andet vil de i de første fem år i Danmark kunne blive udsendt uden de traditionelle hensyn til, hvor godt integreret de er blevet i Danmark, eller deres alder, helbred og eventuelle personlig tilknytning til danskere, som flygtninge her i landet er sikret med udlændingelovens paragraf 26 stk. 1.

Asylansøgerne skal »derimod starte forfra i forbindelse med hver enkelt ansøgning om forlængelse af opholdstilladelsen«, lyder det i lovforslaget fra regeringen.

»En meget farlig kurs«

Den del finder Karina Lorentzen også foruroligende:

»Man lægger op til at sende folk hjem, selv om krigen ikke er slut, eller der ikke er stabilitet i et land endnu. Jeg synes, vi skal være rigtig optaget af, hvad det er for forhold, disse mennesker kommer hjem til. Er der overhovedet fungerende myndigheder? Er alt bombet synder og sammen? Samtidig med at man har svage odds for overhovedet at garantere beskyttelse, synes jeg, at det lyder som en meget farlig kurs«, siger hun.

Langer ud efter de radikale

Både SF og Enhedslisten langer særligt ud efter de radikales rolle i asyldebatten. Partierne mener, at regeringspartiet svigter sine tidligere standpunkter:

»Jeg har igen og igen hørt regeringen og særligt de radikale gentage, at kommunerne har brug for et pusterum, og derfor siger regeringen, at der skal gå et år, før flygtninge kan få deres børn og ægtefæller i sikkerhed. Så må vi bare håbe, at der ikke sker noget med de børn og ægtefæller, indtil pusterummet er overstået«, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Karina Lorentzen tilføjer:

»Det er stadig en gåde for os, hvordan de radikale har bevæget sig ind på den bane, når de i 2007 talte dunder imod det. Jeg synes altid, at de radikale har været meget fair, når det handler om flygtningebørn, og derfor synes jeg godt, man kan betone deres ansvar i forhold til at få deres regeringspartner til at droppe det her forslag«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Borgerlige vil have stramninger som betaling

På grund af SF og Enhedslistens modstand skal regeringen nu hente opbakning hos de borgerlige partier. Her er både Venstre og Dansk Folkeparti klar til at stemme for, men de vil samtidig kræve, at regeringen går endnu længere:

»Vi stemmer for enhver stramning, også selv om regeringens forslag mere har karakter af et kirurgisk indgreb end en virkningsfuld stramning«, siger Venstres udlændingeordfører, Karsten Lauritzen, og tilføjer:

»Vi vil selvfølgelig gerne have, at lovforslaget er bredere og mere stramt end det, regeringen lægger op til. Vi skal lige have nærlæst det, før vi konkret vil pege på nogle ting. Men man kan roligt forvente, at vi kommer til at bede om noget mere«.

Samme toner lyder fra Dansk Folkepartis Martin Henriksen:

»Vi vil da helt sikkert forsøge at få så mange stramninger igennem som overhoved muligt. Det har vi i øvrigt gjort, lige siden regeringen begyndte at lempe asyl- og udlændingepolitikken. Men vi står i en situation, hvor lidt er bedre end ingenting, det skal der ikke være nogen tvivl om. Det er selvfølgelig et speget spil, for de radikale sidder med i regeringen, og de vil nok ikke tillade, at Socialdemokraterne indgår i realitetsforhandling med os. Men det er vi sådan set lidt ligeglade med«, siger han.

Radikale ærgrer sig over SF

Ifølge regeringspartierne kan de borgerlige dog godt glemme alt om at få yderlige stramninger igennem. Det endelige forslag er det, regeringen har lagt frem, fastslår de radikales udlændingeordfører, Marlene Borst Hansen.

Hun ærgrer sig over ikke at få SF og Enhedslistens opbakning:

»Jeg synes, det er ærgerligt, men jeg respekterer det. Vi har forskellige måder at handle på i den her situation, og jeg må bare konstatere, at når vi ser tallene stige så markant de seneste måneder, så kan man vælge forskellige veje. Enhedslisten og SF vælger at lægge armene over kors og sige, vi vil ikke være med til at gøre noget. De leverer ikke et eneste bud på, hvad de synes, vi skal gøre i den her situation, hvor kommunerne råber op og siger, 'vi har ikke boligerne, vi bliver nødt til at få noget luft'«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Stramninger rammer en fjerdedel

SF siger blandt andet, at partiet ikke vil stemme for, fordi den seneste nedgang i asyltallet beviser, at man ikke kan forudsige flygtningestrømmene endnu. Har partiet ikke ret i det?

»Det er derfor, vi laver loven midlertidig. Det er derfor, vi ikke fratager folk retten til familiesammenføring, men udskyder den for et år. Ikke for alle, der kommer, men faktisk kun for cirka en tredjedel af de syrere, der kommer hertil. Jeg køber sådan set SF’s præmis, men jeg synes, vi har regnet det ind«, siger Marlene Borst Hansen.

Det er målet med regeringens asylstramninger, at de primært skal ramme flygtninge fra Syrien, der i øjeblikket udgør den klart største gruppe af mennesker, der kommer til landet.

Nye tal fra Justitsministeriet viser imidlertid, at det blot er cirka en fjerdedel af de syrere, der er kommet til landet i årets første ni måneder, som vil blive ramt af stramningerne.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden