0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Du ved sikkert mindre, end du tror

Mange mennesker kender ikke tallene bag nyhederne. Og misforståelser om antallet af asylansøgere har konsekvenser for den offentlige meningsdannelse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Roald Als/Politiken-Tegning
Foto: Roald Als/Politiken-Tegning
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvor mange muslimer er der i Danmark? Og hvor mange indvandrere er der egentlig her i landet?

Hvis danskerne minder om deres europæiske medborgere - fra nord til syd - vil du sikkert have meget svært ved at komme op med nogenlunde gangbare svar på disse to spørgsmål.

En ny måling fra Ipsos Mori slår denne konklusion fast.

Målingen er foretaget i 14 europæiske lande, hvor deltagerne skyder bemærkelsesværdigt skævt, når de bliver stillet over for spørgsmål om tallene bag de historier, som bliver bragt i medierne.

LÆS MERE HER

Hvor dumme er de andre?

Europæerne overdriver konsekvent andelen af muslimer og indvandrere i landet.

Den største overdrivelse ser vi i Frankrig, hvor befolkningen i gennemsnit forventer, at 31 ud af 100 borgere er muslimer. Den reelle andel er 8 ud af 100.

Selv vores tolerante naboer på den anden side af Øresund er langt fra virkeligheden. Den typiske svensker tror, at 17 ud af 100 svenskere er muslimer. Det sandfærdige billede er 5 ud af 100. Altså markant færre.

Ligesom med muslimer skyder europæerne over, når andelen af indvandrere skal vurderes.

Værst ser det ud i støvlelandet, hvor den gennemsnitlige italiener forventer, at 30 procent af befolkningen er indvandrer, mens det faktisk kun er 7 procent.

Igen er svenskerne ikke så heldige. Svenskerne vurderer, at 23 procent er indvandrere, mens det i virkeligheden er 16 procent.

Der tegner sig en klar tendens. Vores europæiske naboer overdriver i stort omfang andelen af både muslimer og indvandrere i samfundet.

Danmark var desværre ikke med i undersøgelsen. Den danske samfundsforsker Frederik Hjorth konkluderer dog på baggrund af data fra European Social Survey, at danskerne overvurderer andelen af invandrerere mindst i forhold til vores europæiske medborgere.

Ovenstående graf, som Hjiorth har sendt i et tweet, viser dog stadig, at danskerne overvurderer indvandrernes andel i befolkningen.

Dannelse af holdninger

Det kan være svært for den almindelige vælger at finde rundt i tal og tabeller. Og det bliver ikke bedre, når selv den politiske elite kludrer rundt.

Den seneste debat om asylstramninger har vist dette med al tydelighed.

Justitsministeriets tvivlsomme lommeregner for antallet af asylansøgere har skabt en besynderlig politisk debat herhjemme.

Man kan være strammer eller slapper. Man kan være venstreorienteret eller højreorienteret. Ingen kan imidlertid være tjent med, at danskerne danner deres holdninger på et skævreddet tal-grundlag. Og det kan der være stor risiko for lige nu.

Lad os derfor tage et skridt tilbage og kigge på teorien om meningsdannelse. Den toneangivende amerikanske forsker John Zaller sondrer mellem tre lag i folks meningsdannelse:

Holdninger: De mest overfladiske og mest omskiftelige.

Standpunkt: Mere dybereliggende og mindre omskiftelige.

Værdier: Grundlæggende og meget svære at ændre.

Blandt mange forskere er der enighed om, at vælgernes værdier er rygraden i dannelsen af de hurtige standpunkter og holdninger. Mens den enkeltes værdier ofte vil være styret af faktorer, der er svære at ændre: social klasse, religion, alder, køn og uddannelse.

Imidlertid peger forskere på, at når begivenheder udspiller sig uden for vores øjne – noget vi ikke har praktisk erfaring med – så er vi mere tilbøjelige til at lade vores (umiddelbare) holdninger råde ved at følge mediernes eller politikernes information.

De seneste ugers agenda om tilstrømningen af syriske flygtninge til Danmark kan være et eksempel på dette. I denne debat bliver de informationer, vi får fra medier og magthavere, altafgørende, fordi de færreste har førstehåndserfaring med udviklingen. I modsætning til de debatter, der handler om eksempelvis skoler eller skat, som de fleste dansker