Gymnasiereform. Højrefløjen vil have strengere adgangkrav, mens venstrefløjen ønsker et mere ambitiøst opgør med social arv.
Foto: DANIEL HJORTH

Gymnasiereform. Højrefløjen vil have strengere adgangkrav, mens venstrefløjen ønsker et mere ambitiøst opgør med social arv.

Politik

Oppositionen: Regeringens gymnasieudspil er uambitiøst

V og K vil have færre studieretninger og højere adgangskrav.

Politik

Esben Lunde Larsen, uddannelsesordfører i Venstre, er overrasket over, at regeringens forslag til en gymnasiereform ikke er mere omfattende.

Og de ting, som regeringen foreslår at lave om på, er han uenig i. Det gælder for eksempel forslaget om ikke alene at bedømme gymnasieelevernes faglige kunnen ved eksaminerne, men også at give karakter for deres evne til at samme arbejde, komme på nye idéer og til at formidle.

»Jeg synes, det er en skidt tænkning at ville lave eksamensformer, som regeringen har lanceret. Fordi det er enormt vigtigt, at man bliver prøvet i sin grundfaglighed i faget og ikke i alt muligt andet, der ligger rundt om faget«, siger Esben Lunde Larsen, der i stedet ønsker sig en mere gennemgribende ændring af studeretningerne.

I gymnasiereformen fra 2004 blev der ikke taget højde for de store optag, man har på gymnasierne i dag, forklarer han.

I Det Konservative Folkeparti ønsker Mai Mercado sig langt færre studieretninger - også færre end regeringen lægger op til. En sproglig, en matematisk, en naturvidenskabelig, en kreativ, og en samfundsfaglig. Og så måske en klassisk sproglig, tilføjer den konservative politiske ordfører.

»Jeg vil gerne have klassikerne tilbage. Jeg er en af dem, der er rigtig ked, at man ikke har latin mere, så jeg vil gerne have klassikerlinjen tilbage igen«, siger hun.

Derudover vil Det Konservative Folkeparti afskaffe grundforløbet og fjerne faget almen studieforberedelse fra gymnasiets første år.

Venstre og konservative er desuden enige om, at karakterkravet for adgang til gymnasiet skal ligge på 4.

Men Dansk Folkepartis gymnasieordfører Marie Krarup vil gå endnu længere og lægge adgangskravet mellem 4 og 7. Så vil de unge tænke sig bedre om, inden de vælger gymnasiet, mener hun.

»Det gælder om at få unge mennesker til at anstrenge sig. Det skal ikke være lige meget, og det er sådan, det er i dag. Folk kommer bare dumpende ind på gymnasiet og har ikke tænkt over, hvad de vil«, siger Marie Kraup.

EL og SF: Gør mere for social mobilitet

På venstrefløjen modtages regeringsudspillet generelt positivt.

SF's uddannelsesordfører Trine Pertou Mach er glad for, at regeringen fastholder, at adgangskravet til gymnasiet ikke skal være højere end adgangskravet til erhvervsuddannelserne.

»Det positivt, at der er så stærkt fokus på, at alle elever, der kommer på gymnasiet, skal have deres faglighed løftet, hvad enten de er bogligt meget stærke eller bogligt knap så stærke. At faglighed er et omdrejningspunkt, er vi helt enige i«, siger Trine Pertou Mach, der alligevel ikke synes, at regeringens forslag indeholder tilstrækkeligt mange tiltag, der kan øge den sociale mobilitet.

Her er Rosa Lund, uddannelsesordfører i Enhedslisten, helt enig. Hun er glad for målsætningen om at bryde med den sociale arv, men undrer sig over, at der samtidigt er tiltag, der i hendes øjne peger i den stik modsatte retning.

»De indfører et adgangskrav, de stiller krav om højniveaufag og samtidigt er det lærerne, der skal betale for mere undervisning, ved at der skal være flere timer, uden at der er afsat penge til det«, siger hun.

Men både Rosa Lund (EL) og Trine Pertou Mach (SF) er glade for, at antallet af studieretninger har udsigt til at dale. Enighederne er afgørende, for alle de partier, der var med i forliget om gymnasiereformen i 2004, skal også være enige for at kunne ændre den.

Det gælder alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten og Liberal Alliance.

Om der kan indgås et forlig på denne side af et valg er usikkert, og da regeringens udspil blev fremlagt på et pressemøde i dag, var det realistiske bud fra statsminister Helle Thorning-Schmidt og undervisningsminister Christine Antorini da også, at en ny reform formentlig først vil træde i kraft i sommeren 2016.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce