Dokumentation. Professor Gaim Kibreab fra London South Bank University har trukket sit navn fra Udlændingestyrelsens rapport om Eritrea.
Foto: PRIVATFOTO

Dokumentation. Professor Gaim Kibreab fra London South Bank University har trukket sit navn fra Udlændingestyrelsens rapport om Eritrea.

Politik

Professor: »Rapporten om Eritrea er ikke det papir værd, den er skrevet på«

Asylsøgere risikerer tortur, hvis Danmark sender dem til Eritrea, mener professor.

Politik

Den er 79 sider lang. Den handler om, hvorvidt Danmark kan sende asylansøgere fra Eritrea tilbage til deres hjemland, uden at de risikerer at blive forfulgt, fængslet, tortureret og det, der er værre. Og dens konklusion kan være med til at åbne for en helt ny og langt strammere praksis over for asylansøgere fra det afrikanske land. Rapporten har potentiale til at få antallet af opholdstilladelser til personer fra Eritrea til at rasle ned, efter at tallet steg voldsomt hen over sommeren.

»Udlændingestyrelsen finder således på baggrund af de opdaterede oplysninger, at forholdene i Eritrea vedrørende nationaltjeneste og illegal udrejse ikke i sig selv udgør forfølgelse eller giver de pågældende krav på beskyttelse«, skrev Justitsministeriet mod slutningen af sidste uge i en pressemeddelelse om den såkaldte fact finding rapport om Eritrea.

Kilde trak sig fra rapport om Eritrea

Men en af de meget få navngivne kilder i rapporten er lodret uenig i det budskab og forstår ikke, hvordan Udlændingestyrelsen i Danmark kan nå til den konklusion. Professor Gaim Kibreab fra London South Bank University har to gange haft besøg af medarbejdere fra Udlændingestyrelsen, som ønskede at drage nytte af hans omkring 20 års forskning i forholdene i Eritrea. De interviewede ham og nævner ham flere gange i rapporten som kilde til informationer.

LÆS ARTIKEL

Gaim Kibreab tog imidlertidig et højest usædvanligt skridt, da han i sidste uge læste den endelige rapport: Han bad om at få sit navn fjernet fra den, for han kunne på ingen måde stå inde for de konklusioner, Udlændingestyrelsen er nået frem til. Hans vurdering er klar: Hvis asylansøgere bliver afvist i Danmark og sendt retur til Eritrea, vil langt de fleste blive fængslet og udsat for tortur. Dét fortalte han fagfolkene fra Udlændingestyrelsen, men det kom ikke med i konklusionen. Det får Gaim Kibreab til at sige:

»Rapporten om Eritrea er ikke det papir værd, den er skrevet på«.

Historien begyndte, da Berlingske i dag skrev den opsigtsvækkende nyhed om professorens beslutning om at trække sig fra rapporten. En stribe organisationer, der i forvejen var kritiske over for rapportens konklusioner, opfordrede på den baggrund de danske myndigheder til helt at droppe rapporten som grundlag for at vurdere asylansøgninger fra personer fra Eritrea. Det har Udlændingestyrelsen ikke tænkt sig, og de konstaterer, at Gaim Kibreab blot er én af mange kilder til rapporten. Politiken har ringet til Gaim Kibreab for at høre, hvad der er sket?

»For noget tid siden blev jeg ringet op af nogle folk fra Udlændingestyrelsen i Danmark. De fortalte, at de ville besøge Eritrea. De kom og besøgte mig i London. Tre medarbejdere i alt. Herunder en kontorchef. Deres fly var forsinket, de var her kun en halv time, ugen efter kom de tilbage, hvor vi havde en længere diskussion. Så tog de hjem igen«, fortæller Gaim Kibreab.

Foto: PRIVATFOTO

Hvad fortalte du dem?

»Jeg fortalte dem om hele situationen i Eritrea. Jeg fortalte, at hovedårsagen til, at borgere fra Eritrea flygter, er, at nationatjenesten - der begyndte som et godt projekt for at bygge landet op og knytte de forskellige etniske grupper sammen - har udviklet sig til tvangsarbejde. Jeg har faktisk allerede i 2009 skrevet en artikel til The Journal of Modern African Studies om tvangsarbejde inden for nationaltjenesten. Min pointe i den artikel var, at nationaltjenesten har udviklet sig til tvangsarbejde, som er en moderne form for slaveri«.

Landet er i praksis i krigstilstand

Du må forklare lidt nærmere: Hvordan fungerer nationaltjenesten i Eritrea?

»Enhver eritreaner i alderen 18 til 40 år skal 18 måneders nationaltjeneste, som består af seks måneders militær træning og 12 måneders arbejde for regeringen og partiet. Genopbygning af landet, hedder det. Der var en grænsekrig mellem Etiopien og Eritrea i maj 1998. Før krigen tog alle hjem til deres almindelige liv og familier efter aftjening af de 18 måneder - men da krigen brød ud, så blev de genindkaldt for at forsvare landet. Og alle, som er kommet under nationaltjenesten efter 1998, bliver pålagt at fortsætte efter de første 18 måneder. I 2002 kom en ny lov, om at ingen må forlade hæren indtil videre. Og den regel er aldrig ændret siden. Så alle, som har været indrullet fra 1994 til 1998, er blevet genindkaldt, og dem, som er blevet indkaldt fra 1998 og frem, får ikke fri fra nationaltjeneste. Forklaringen fra regeringen er, at Etiopien ikke har accepteret kommissionen, der kom med anbefalinger til at løse grænsekonflikten, og Etiopien har besat Eritreas territorium, hvilket er sandt. Etiopien er meget større og kan angribe når som helst, så Eritrea er i praksis i en krigstilstand. De kalder det: 'Ingen krig - ingen fred'«.

LÆS ARTIKEL

Hvorfor har du trukket dit navn fra rapporten fra Udlændingestyrelsen?

»Rapporten forvrænger fuldstændig hele situationen i Eritrea. De ting, de siger, er forkerte, og de tillægger mig oplysningerne. Det er ikke sådan, at de direkte fejlciterer mig og lægger ord i munden på mig, men de citerer mig totalt ude af sammenhængen. For eksempel fortalte jeg dem, at hvis en person illegalt forlader Eritrea, så vil den person blive opfattet af regeringen som en person, der har begået landsforræderi. Og hvis den person vender tilbage til Eritrea, vil den person blive fængslet og underkastet tortur. For alle dem, som afhøres i Eritrea, bliver tortureret under afhøringen. Det er fast praksis. Det er veldokumenteret af Amnesty, Humans Rights Watch, Journalists without borders, af alle simpelthen. Prøv at google 'tortur og Eritrea'. Det fortalte jeg dem. Men de danske udlændingemyndigheder skriver så i rapporten: Hvis en person vender tilbage til Eritrea, så sker der ingenting«.

Så de brugte ikke din advarsel i rapporten?

»Nej. Faktisk fordrejede de det. Jeg fortalte dem, at regeringen i Eritrea nu har en mere afslappet holdning over for ganske få mennesker, som har forladt landet illegalt, og som er vendt tilbage til Eritrea. Jeg kvalificerede det ved at sige, at hvis nogen forlod Eritrea illegalt, hvis vedkommende så havde familie i regeringen, ellers hvis han blev dansk statsborger med dansk pas, og underskrev en erklæring om, at han have fortrudt, at han havde forrådt sit land, og han var villig til at acceptere enhver straf, regeringen vil tildele vedkommende, og villig til at betale to procent af sin indkomst permanent, hvis denne person vender tilbage til Eritrea, så kan det være, at han ikke vil blive fængslet. Men jeg kvalificerede det ved at sige, at det er meget meget meget få, som kan bruge denne mulighed. Jeg fortalte dem, at til trods for denne blødere attitude, så kender jeg selv kun få - en eller to måske - som har oplevet det. Men de ignorerede det og konkluderede blot, at hvis nogen returnerer, så er det fint. Intet vil ske. Baseret på, hvad jeg har fortalt dem«.

Rapport med mange anonyme kilder

Okay.

»Så de interviewede altså forskellige. Jeg er citeret ved navn som en af de eneste. Resten er anonyme kilder. Du ved som journalist, at én, der har magten, bør ikke nyde ikke det privilegium at udtale sig anonymt. Disse mennesker lyver for at tilfredsstille regeringen i Eritrea, så hvorfor skal de have lov at være anonyme? De lægger mit navn til alle disse anonyme udtalelser, så det er en meget uærlig og uetisk måde at bruge mig på. Og når der var noget, jeg sagde, som de ikke brød sig om, så har de bare ignoreret det«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad er det værste, de danske udlændingemyndigheder gør i denne rapport?

»Der er mange bevidste fordrejninger, der er mange fejl og mange forkerte konklusioner, men det er ikke det, som bekymrer mig mest lige nu. Det, som jeg har protesteret mod, er, at de bevidst har fordrejet mine synspunkter. Jeg kommer tilbage til svaghederne ved rapporten senere, jeg har meget travlt i disse dage. Men i forhold til min egen interesse, så har de fordrejet mine udsagn. Jeg fortalte dem, at det opfattes som forræderi at forlade landet illegalt. De siger, det opfattes ikke som forræderi, De siger, at du kan tage hjem til Eritrea efter at være blevet afvist som asylansøger. Det modsatte af, hvad jeg har fortalt dem. Jeg har aldrig sagt, at en asylansøger kan vende sikkert hjem til Eritrea. Det er en fordrejning«.

LÆS ARTIKEL

Hvornår blev du klar over det?

»Om aftenen onsdag 26. eller torsdag 27. november«.

Men inden - om tirsdagen - sendte du en mail til Udlændingestyrelsen om, at alt var okay?

»Jeg kan sige så meget, at jeg reagerede instinktivt i det minut, jeg havde fået læst rapporten«.

»Jeg sendte mit statement, og så ringede kontorchefen til mig og beklagede, at jeg havde det på den måde med rapporten. Han sagde, 'ja, det kan jeg se'. For eksempel skriver de, at regeringen i Eritrea ikke ser det som forræderi at forlade landet illegalt, så sagde jeg til ham: 'se på det dokument, jeg har sendt dig, jeg skriver, at det betragtes som forrædderi', han sagde bare, 'ja ok'. De har taget, hvad de godt kunne lide og brugt det på en måde, som støttede deres sag, og så har de ignoreret de øvrige fakta, jeg gav dem. Jeg betragter mig selv som en autoritet inden for emnet nationaltjenesten. Det var vel også derfor, at der kom tre mennesker hele vejen fra Danmark to gange for at besøge mig?«.

Under pres? »Du kan gætte bedre end mig«

Sagde kontorchefen noget om, hvorvidt Udlændingestyrelsen var under politisk pres for at komme til en bestemt konklusion?

»Du kan gætte bedre end mig. Jeg har ingen beviser for det, men hvis du ser på det politiske udsagn, der kommer fra den danske regering, så bygger det på den rapport. Kontorchefen sagde intet om det, men jeg sagde til ham, at 'du må være under et meget stort pres for at gøre noget sådant, for du virker som en hæderlig mand, hvordan kan du gøre det'? Han sagde, 'jeg er ligeglad, hvor mange der kommer til Danmark', men sandheden er, at politikken skifter automatisk på grund af den rapport. Han var ikke ærlig over for mig. Jeg var venlig. Jeg fortalte, at jeg var skuffet over den måde, de havde brugt mit materiale, og jeg sagde, jeg vil gerne give ham detaljerede noter om, hvor de har fordrejet mine holdninger, og hvor de har fejlrefereret til data. 'Efter en konference onsdag vil jeg give dig en detaljeret redegørelse for fordrejningerne', sagde jeg, og han sagde 'okay, lad os gøre det', men efter ti minutter vendte han tilbage og sagde, 'vi kan ikke vente, vi offentliggør nu'«.

LÆS ARTIKEL

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad sker der, hvis Danmark sender afviste asylansøgere tilbage til Eritrea?

»Jeg er ikke i tvivl om, at hvis de vender tilbage, før de opnår dansk statsborgerskab, så vil de blive fængslet. Man kan selvfølgelig ikke være 100 procent sikker, men realiteten er, at hvis du baserer din vurdering på tidligere erfaringer, så vil enhver, som kommer tilbage til Eritrea, ende i fængsel og i torturkamre. Derfor sender regeringer i Vesten ikke eritreanere tilbage, for det er veldokumenteret, at hvis de vender tilbage, så vil de lide. Der var nogen, som vendte hjem fra Libyen og fra Malta, og de fleste - bortset fra kvinder og børn - blev tilbageholdt i et fængsel. Det var i 2004, men det vil for langt de fleste være det samme i dag. Det har også været tilfældet for dem, som kom tilbage fra Libyen«.

Hvad vil ske med dem, som kommer tilbage og bliver fængslet?

»Jeg vil nødig gætte, men tidligere erfaringer viser, at de fleste bliver tortureret og er fængslet længe under hårde betingelser. Nogle fængsles i fem til seks år. Nogle sendes på tvangsarbejde. De hårde betingelser i fængslet er disse: Indsatte får ikke nok mad, ikke nok vand. Der er utilstrækkelige sanitære faciliteter, og de vil underlagt tortur under afhøring med henblik på at finde ud af, hvem der hjalp dem til at flygte ud af landet«, siger Gaim Kibreab.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden