Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Resultatet. De fleste grønlandske vælgere gav i fredags økonomien som den vigtigste grund til deres stemme. Nu er en ny regering blevet samlet først og fremmest af råstofpolitikken.
Foto: Peter Klint

Resultatet. De fleste grønlandske vælgere gav i fredags økonomien som den vigtigste grund til deres stemme. Nu er en ny regering blevet samlet først og fremmest af råstofpolitikken.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nyhedsanalyse: Uran bankede fisk af banen i Grønland

Ny Siumut-ledet koalition valgte hensyn til råstofpolitik frem for fiskeriet.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kan godt være, at fiskeri står for 90 procent af Grønlands eksportindtægter, mens råstoffer - herunder uran - er en joker, der kun måske kan skaffe Grønland de helt store indtægter. Men det er spørgsmålet om råstoffer, der har samlet en ny grønlandsk regering.

Det gjorde Siumut-leder Kim Kielsen klart, da han sent torsdag dansk tid fortalte på et pressemøde, at han har fået to mindre liberale partier med i en regering - Demokraterne og Atassut, der i dansk sammenhæng samarbejder med henholdsvis Radikale og Venstre, mens Siumut har meget (men absolut ikke alt) til fælles med Socialdemokratiet.

LÆS ARTIKEL

De tre partier er uenige om mange ting.

Men på et enkelt område er de helt enige: Grønland skal have lov til at udvinde uran. Råstofindustrien, der har frygtet zigzagkurs i dette spørgsmål, skal beroliges.

Beslutningen om ja til uranbrydning, der blev vedtaget med et snævert flertal i parlamentet sidste år, står fast og skal ikke til folkeafstemning, sådan som de sidste to partier i parlamentet, Inuit Ataqatigiit (IA, som sådan nogenlunde svarer til SF) og fisker-fanger-partiet Naleraq mener.

Foto: KLINT PETER

»Siumut kunne ikke enes med Inuit Ataqatigiit omkring uranpolitikken. Siumut fastholder ophævelsen af nultolerancen, og vi vil have gang i økonomien«, sagde Kim Kielsen til pressemødet torsdag eftermiddag ifølge avisen Sermitsiaq.

Det er vigtigt, fordi et af Grønlands mest fremskredne råstofprojekter, Kvanefjeld i Sydgrønland, har både såkaldte sjældne jordarter og uran, og det ene kan ikke brydes uden det andet.

Selskabet bag projektet, Greenland Minerals & Energy, har i Politiken raset over, at især IA skabte tvivl om en allerede vedtaget lov.

LÆS ARTIKEL

GME har siden 2007 hældt en halv milliard kroner i projektet, og de ville være spildt, hvis uranindvining igen gøres forbudt.

Gamle venner blev uvenner

Det overraskende her er faktisk ikke så meget, at Siumut og IA ikke kunne enes. Det var forventet. Det overraskende er, at Siumut ikke kunne enes med udbryderpartiet Naleraq, der brød med Siumut i starten af året.

Naleraq vil lige som Siumut have højere fiskerikvoter og er parat til at trodse de pessimistiske biologer i spørgsmålet om, hvad bestandene kan tåle.

Men Naleraq stod også langt mere fast på spørgsmålet om uran, end det var forventet i offentligheden - flere af de højtstående medlemmer havde inden valget signaleret, at der nok var mulighed for at finde et kompromis.

Den forventning fik dog et alvorligt knæk allerede mandag, da de rigtige forhandlinger begyndte, med Siumut for bordenden. Ved valget fik Siumut og IA lige mange af de i alt 31 pladser i parlamentet Inatsisartut, 11 styk, men Siumut fik marginalt flere stemmer og havde derfor forhandlingsretten.

LÆS ANALYSE

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Siumuts Kim Kielsen og Naleraqs Hans Enoksen er gamle venner og blev set give hinanden et minutlangt bjørnekram på valgdagen. Så derfor vakte det bestyrtelse, da Enoksen skred ud fra forhandlingerne efter blot en halv time - halvt så lang tid som alle andre, og med gravrøst erklærede, at han ikke havde nogen kommentarer.

Nu ved vi hvorfor: Enoksen stod fast på et nej til uran. Kielsen stod lige så fast på et ja. Og de to højrefløjspartier havde pludselig en åben dør ind til regeringen.

Håb om brede forlig

Den sidste koalition under Siumut blev sprængt under Kielsens forgænger, Aleqa Hammond. Først mistede hun protestpartiet Partii Inuit på grund af uranspørgsmålet. Så kostede hendes ry for nepotisme og hendes eksorbitante lån fra statskassen hende både koalitionen og jobbet. Regeringen holdt kun 20 måneder. Derfor sukkes der i Grønland nu efter brede forlig og stabilitet.

Det første er der gode tegn på. Frem for at opføre sig surt sendte IA-leder Sara Olsvig en hurtig lykønskning til den nye regering. Den indeholdt en lille stikpille om uranspørgsmålet, hvor IA havde haft »flere kompromisser klar«, men var trods alt holdt i en afdæmpet tone og med et ønske om brede forlig.

Det andet kan knibe mere. Siumut har afgivet væsentligt flere gavmilde valgløfter end de andre to partier, især inden for fiskeri. Hvis de ikke indfries, kan det gøre ondt, spår chefredaktør Poul Krarup fra erhvervsavisen Sermitsiaq. For med 17 mandater skal der kun falde 2 fra, før regeringen ikke længere har flertal.

LÆS ARTIKEL

»Det bliver et problem for dem, at Partii Naleraq nu ender i opposition og derfra vil kræve frie kvoter og mere fiskeri til fiskerne, for det vil splitte Siumut indefra«. vurderer han på sin egen avis' webnyheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Foto: KLINT PETER

Kielsens dobbeltsejr

Faktum er, at Siumut-lederen Kim Kielsen, der blev valgt for kun halvanden måned siden i et desperat forsøg på at undgå en total nedsmeltning efter Aleqa Hammonds fadæser, har scoret sin anden politiske sejr på ganske kort tid. Først bremsede den tidligere politimand og fisker vælgerfrafaldet ved valget med sit ry for ærlighed og folkenær ligefremhed: Siumut mistede 'kun tre mandater og beholdt pladsen som landets største parti, omend med det yderste af neglene.

Nu har han også demonstreret politisk tæft ved meget hurtigt at samle en koalition. Og oppositionen melder villighed til at glemme gamle stridigheder og samarbejde.

Grønlands økonomi er fortsat elendig og savner desperat økonomiske reformer og nye indtægter. Men rent politisk har landet et bedre udgangspunkt end i mange år.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden