Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Alene. En syrisk-kurdisk kvinde, der er flygtet fra det terrorhærgede Kobani, går med sine børn. Det er tidlig morgen i en flygtningelejr i den tyrkiske by Suruc.
Foto: Vladim Ghirda / AP (arkiv)

Alene. En syrisk-kurdisk kvinde, der er flygtet fra det terrorhærgede Kobani, går med sine børn. Det er tidlig morgen i en flygtningelejr i den tyrkiske by Suruc.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Direktør: Asylstramninger bringer kvinders liv i fare

Når manden flygter i forvejen, og hustru og børn efterlades uden at kunne få familiesammenføring, kan det koste voldtægter, overgreb og liv, siger eksperter.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De politikere, der om kort tid stemmer for en stramning af udlændingeloven, risikerer at bringe menneskeliv i fare.

Og i stedet for selv at tage ansvar lægger de det på skuldrene af Udlændingestyrelsens sagsbehandlere at afgøre, om efterladte familiemedlemmer skal undtages fra stramningen og have lov at rejse op til manden i Danmark.

Sådan advarer Institut for Menneskerettigheder, der i dag – i et sidste forsøg på at justere stramningen – har fået foretræde for Folketingets udlændingeudvalg.

»Det er første gang i mine seks år som direktør på instituttet, at jeg føler, at menneskers liv står på spil i lovgivningsprocessen, hvis ikke man justerer lovforslaget«, siger direktør Jonas Christoffersen.

Vil have mere detaljeret beskrivelse

På grund af den eksplosive strøm af flygtninge fra især det kaotiske Syrien vil regeringen indføre en midlertidig opholdstilladelse på blot et år for de flygtninge, der kommer nu, og som ikke er individuelt forfulgte.

Dertil skal de flygtninge, der omfattes af det nye midlertidige ophold, som udgangspunkt ikke kunne få deres efterladte børn eller ægtefæller ført op til sig i Danmark i det første år.

I bemærkningerne til lovforslaget nævner ministeriet kun to konkrete eksempler på, at der kan ske familiesammenføring, inden der er gået et år. Nemlig hvis flygtningen i Danmark har passet en handikappet ægtefælle eller har alvorligt syge mindreårige børn i hjemlandet.

Men det får Jonas Christoffersen til at frygte, at det så kun bliver lige præcis i de to tænkte eksempler, at sagsbehandlerne vil lave en undtagelse fra stramningen.

En bekymring, som også Udlændingenævnet udtrykker i sit høringssvar til lovforslaget, der efterlyser »en nærmere detaljeret beskrivelse af« undtagelserne.

Når det er nødvendigt, skyldes det ifølge Jonas Christoffersen, at sagsbehandlerne typisk lægger sig meget tæt op ad lovens konkrete ord.

Der er også voldtægter i Brasilien

Det største problem menneskeretligt er dog ifølge Jonas Christoffersen, at ministeriet ikke nævner, at mandlige flygtninge skal kunne få deres hustru hurtigt til Danmark, hvis hun er havnet i en flygtningelejr, hvor enlige kvinder ofte er i fare for voldtægt eller livsfarlige overgreb.

»Efter vores opfattelse er det langt mere oplagt i strid med menneskerettighederne, hvis de danske myndigheder siger nej til hurtig opholdstilladelse til en efterladt ægtefælle, der er i fare for voldtægt eller i yderste tilfælde livstruende overgreb i en flygtningelejr eller i hjemlandet, end hvis Danmark siger nej til hurtig opholdstilladelse til en efterladt handikappet kone uden risiko for at blive voldtaget eller det, der er værre,« siger Jonas Christoffersen.

Det nikker generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm til.

»Man kan jo ikke bare løbe af sted, for man har små børn siddende, og derfor er man meget fastlåst i forhold de overgreb, der kan finde sted«, siger Kamm.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) har takket nej til et interview, men udlændingeordfører Mette Reissmann (S) afviser, at der skal skrives flere eksempler i loven. Og faren for overgreb mod efterladte hustruer og mødre er ikke grund nok til at fravige reglen om familiesammenføring tidligst efter et år, mener hun:

»Der findes jo masser af områder i verden, hvor du i højere grad er udsat for voldtægt. Favelaerne i Brasilien er tilsvarende et område, hvor der er en høj risiko for at blive overfaldet på den måde«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden