Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Politik

Asylrådgiver: »Enhver kan blive tolk fra gaden. Det er jo helt vanvittigt«

Organisationer advarer kraftigt imod regimetro tolke, der skaber frygt blandt asylansøgere fra Eritrea.

Politik

Danmark må stille højere krav til de personer, der bliver hyret til at tolke i asylsager.

Sådan lyder det fra flere organisationer, efter at Politiken i dag kan afsløre, at tolke fra Eritrea har forsøgt at true flygtede landsmænd til tavshed om regimet i hjemlandet.

»Tolkene har ikke nogen uddannelse, og der er ikke kontrol med dem – hverken fagligt eller etisk. Enhver kan blive tolk fra gaden, og det er jo helt vanvittigt«, siger Michala Bendixen fra organisationen Refugees Welcome, en humanitær organisation, som tilbyder gratis juridisk rådgivning og assistance til asylansøgere.

Hun tilføjer, at det er hendes erfaring, at det netop er tolke fra Eritrea, der er et særligt problem med.

Ph.d. i tolkning og underviser gennem 20 år, Bente Jacobsen, bekræfter, at der er stor usikkerhed om størstedelen af de tolke, der bliver brugt i asylsager:

»Mindst 80 procent af tolkene på Rigspolitiets liste har ikke dokumenteret kompetence. Man ved ikke engang, om de kan de sprog, som de siger. De har ingen forudsætninger. De ved ikke, hvad de laver, og de prøver at intimidere. Problemet er, at vi ikke har krav til tolke. Vi bruger revl og krat. Enhver kan melde sig på banen og blive hyret, fordi der ikke er nogle krav. Dette er i strid med al tolkeetik. Men den etik kender man jo ikke, når man ikke har fået en uddannelse«, siger hun.

Vigtige for tolkenes fremstilling

Tolke bliver i asylsager brugt allerede, når flygtningene kommer til Danmark og skal registreres hos lufthavnspolitiet eller i Sandholmlejren. Senere assisterer de til den kortfattede oplysnings- og motivsamtale hos Udlændingestyrelsen og den efterfølgende større samtale på en halv til en hel dag, hvor en medarbejder hos Udlændingestyrelsen gennemgår asylmotivet og flugten.

Tolkene er med andre ord ekstremt vigtige for flygtningens historie, og netop derfor er det afgørende, at de er uafhængige og neutrale, pointerer Michala Bendixen:

»Alt bliver jo afgjort efter, hvad folk siger mundtligt. Mange får afslag på grund af troværdighed, eller fordi de ændrer forklaring undervejs. Hele asylbehandlingen forudsætter, at man fortæller hele sin historie med alle detaljer fra starten. Hvis man kun fortæller noget og lægger mere til undervejs, bliver man betragtet som utroværdig. Men hvis man ikke stoler på tolken, fortæller man jo ikke alt, og så kan asylansøgerne undergrave deres egen sag«, siger hun.

Eneste krav er ren straffeattest

Refugees Welcome bliver bakket op af formanden for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Helge Nørrung:

»Det eneste krav til tolkene er en ren straffeattest. Ingen undersøger tilsyneladende deres baggrund i øvrigt, herunder eventuelle tilknytning til totalitære regimer. Det kan navnlig være et problem, når der er tale om ikke-uddannede tolke. En uddannet tolk, som kender principper, nøjes bare med at tolke«, siger han og tilføjer:

LÆS PORTRÆT

»Det, vi hører, er, at nogle tolke prøver at hjælpe asylansøgeren til at sige gode ting, og at andre prøver at ødelægge en sag ved at forvanske, hvad der bliver sagt. Det er svært at komme igennem med, når man ikke har en båndoptagelse, så man ikke kan få testet, hvad der i virkeligheden blev sagt. Det er et stort problem i bevisoptagelsen i asylsager, at der ikke findes noget uddannelseskrav. Eritreiske tolke er næppe værre end andre, men kritikken om regimetro tolke hører man netop om nogle tolke fra Eritrea. Jeg erindrer ikke at have hørt det om tolke fra andre lande«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Risiko for modstridende forklaringer

Helge Nørrung fortæller desuden, at det vigtigste i asylsager efter hans opfattelse, er, at der er stringens i asylansøgernes forklaringer:

»Hvis der bare et af stederne er en tolk der har andre dagsordener, kan der blive modstridende forklaringer, og det er det første, man slår ned på«, siger han.

Udlændingestyrelsen siger i dagens udgave af Politiken, at den er »meget opmærksom på problemstillingen«, og opfordre alle, der har oplysinger om tolke, som bryder retningslinjerne for tolkearbejdet, til at henvende sig til styrelsen«.

Michala Bendixen fra Refugees Welcome opfordrer til, at der bliver oprettet en faglig tolkeuddannelse på alle de sprog, hvor man kan opdrive undervisere, og på Christiansborg er Enhedslisten klar til at se på en lignende løsning:

»Det er generelt et problem at skaffe kvalificerede tolke på sprogområder, der er små i Danmark. Vi har længe arbejdet på en decideret certificering, så der er kontrol med tolkenes evne som tolke. Både sprogligt og rent tolkefagligt. Man vil ikke løse alle problemerne med det, men det er et sted at starte at få bedre kontrol med, hvem tolkene egentlig er«, siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce