Politik

Nytårstalen har fået politisk kant

I dag skal Helle Thorning-Schmidt holde samme valgtale, som Anders Fogh droppede i sidste øjeblik i 2005.

Politik

I 10 år har den været gemt væk. Ifølge gangrygterne på Christiansborg findes den bag lås og slå i en boks på TV 2. Anders Fogh Rasmussens tale ligger båndet og færdig, men danskerne har aldrig hørt nytårstalen, der skulle være bragt nytårsdag 2005.

Dengang stod Anders Fogh Rasmussen foran et valgår, ligesom statsminister Helle Thorning-Schmidt gør i aften. Derfor var den båndede tale også en valgparole, der var designet til at skyde et folketingsvalg i gang få dage efter 1. januar. Men så skælvede havbunden under Det Indiske Ocean, og katastrofen, der rullede over kysterne i Asien, satte Anders Fogh Rasmussen og hans taleskrivere i et dilemma.

Tsunamien rensede voldsomt ud i valgdelen af talen

Allerede i midten af december havde Statsministeriets embedsmænd afleveret deres bud på en tale med emner, der skulle ruste Fogh. Men det var 1. juledag præcis, at Anders Fogh Rasmussen satte sig med sin lille udvalgte skare bestående af ministersekretær, departementschef og rådgivere for at skrive.

»Man sætter sig ikke ned og siger, vi udskriver valget den og den dag, men vi havde længe kredset om, at det godt kunne blive udskrevet i starten af det nye år«, siger Michael Kristiansen, der dengang arbejdede som særlig rådgiver for Anders Fogh Rasmussen.

26. og 27. december blev en tale, der »i allerhøjeste grad« var opvarmning til et valg, skrevet. Men som dødstallet efter tsunamien steg de følgende dage, blev valgdelen af talen voldsomt reduceret. Først røg indledningen, så store lunser af talens krop.

Et par dage før nytårsaften satte Anders Fogh Rasmussen sig så igen foran kameraet, og efter 3-4 timer var optagelserne i kassen. Men da talen blev set igennem, indså det lille hold, at kombinationen af tsunami og valgkamp i en og samme tale »simpelthen bare ikke holdt«.

I stedet blev der truffet et radikalt valg om at skære alt politisk indhold væk og holde talen live som den eneste de seneste 20 år. Det endte med en løsning, der adskiller sig fra historiens klassiske nytårstaler, der ligger i spændingsfeltet mellem en anonym lejlighedstale og en politisk promovering.

Forfatter og idehistoriker Rune Engelbreth, kommer her med sit private bud på en nytårstale. Politiken har bedt otte forskellige danskere - både kendte og ukendte - om at komme med deres alternativ til statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale. Kilde: politiken.tv / Producer: Henrik Haupt

Løkke satsede på politik

Mens Anders Fogh Rasmussens tsunami-tale skilte sig ud for sit apolitiske indhold, så var det en helt anden type tale, hans politiske efterfølger valgte at holde.

Der skete et genreskift i 2011, da Lars Løkke gik all in og lavede en hundrede procent politisk tale

»Der skete et genreskift i 2011, da Lars Løkke gik all in og lavede en hundrede procent politisk tale, hvor han sagde, at vi skulle trække tropperne ud af Afghanistan og afskaffe efterlønnen«, siger retoriker Heidi Jønch-Clausen, der er adjunkt ved Syddansk Universitet.

Lars Løkke Rasmussens tale fik stor ros fra de politiske kommentatorer, der fandt det modigt, at han tog en upopulær snak om reformer på dagen, hvor danskerne havde årets værste tømmermænd. Løkkes stil har inspireret efterfølgeren, Helle Thorning-Schmidt, mener Heidi Jønch-Clausen.

»Talen har udviklet sig til at være mere politisk end meningen i virkeligheden er«, siger Heidi Jønch-Clausen med henvisning til Thorvald Staunings første tale fra 1940, der mindede om fællesskabet og forholdt sig politisk neutralt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

EKSPERTER:

Kommentatorernes lovprisning af det politiske indhold har statsminister Helle Thorning-Schmidt siden lyttet til. I sine nytårstaler har hun både kritiseret skattelettelser og nulvækst, ligesom hun også har brugt lejlighedstalen til fremlægge konkret politik.

Seneste eksempel på det var ikke nytårstalen, men grundlovstalen i 2014, da Helle Thorning-Schmidt brød med alle traditioner ved at fylde talen med EU-politik forud for europaparlamentsvalget. Den valgmanøvre kan hun meget vel komme til at gentage i aften, blot med det forestående folketingsvalg in mente.

Her vil hun forsøge at rette op på sine dårlige meningsmålinger ved at brænde igennem på skærmen. Men skal det overbevise danskerne, så skal hun være klar til at give mere af sig selv, end hun har for vane.

»Når man ser Helle Thorning-Schmidt på slap line, så er hun skøn. Så brænder hun igennem. Men når hun tager sin statsministerkjole på, så bliver hun meget stiv. Man skal vise, hvad man kan, og hvad man står for, men man skal også positionere sig som et godt menneske. Og den chance misser hun næsten altid«, siger Heidi Jønch-Clausen om sin retoriske bedømmelse af statsministeren.

Kommentatorpresset stiger

Sikker tale eller ej, så vil nytårstalen blive kommenteret af journalister og politikere, kort efter de sidste rulletekster er rullet er skærmen i aften. Kommenteringen af nytårstalen er vokset, siden Anders Foghs tale for ti år siden, og det i sådan grad, at der er risiko for, at den drukner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Tv-mediet er på nippet til at aflive selve ritualet omkring talen«, lyder professor i medievidenskab Stig Hjarvards hårde dom over de mange timers tv-udsendelser, som han slet ikke mener hænger sammen med en tale, der netop er skrevet, så alle danskere kan forstå den.

»Gud og hvad som helst er blevet inviteret til at kommentere på talen, og så bliver deres bemærkninger lige så vigtige som statsministerens egen tale«, siger han.

Alligevel er der ingen, der har set eller kommenteret den aflåste tale fra 2005. Den står stadig som bevis på, at selv de mest hårdnakkede kommentatorer og taleskrivere kan få deres ideer om nytårstalens indhold blæst omkuld i allersidste øjeblik.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden