Kontanthjælp. Helle Thorning-Schmidts nytårtale afføder reaktioner fra hele det politiske spektrum. Særligt indvandrerudmeldingen.
Foto: PETER HOVE OLESEN

Kontanthjælp. Helle Thorning-Schmidts nytårtale afføder reaktioner fra hele det politiske spektrum. Særligt indvandrerudmeldingen.

Politik

Radikale: Vil ikke forskelsbehandle indvandrere

Thornings indvandrermelding får pæne ord fra forskningschef.

Politik

Mens statsminister Helle Thorning-Schmidt med sin nytårstale lægger op til, at ledige flygtninge og indvandrere i højere grad skal arbejde for kontanthjælpen, så fastslår den radikale udlændinge- og integrationsordfører, Marlene Borst Hansen, at de ikke skal have hårdere behandling end andre ledige.

»Der bliver ikke tale om at lave en forskelsbehandling. Der bliver tale om at have fokus på en bestemt gruppe og at give dem de redskaber, som gør, at de kan opnå en hurtigere tilknytning, og at de kommer i arbejde. Det kunne for eksempel være, at kommunerne kunne finde nyttejobs«, siger hun.

Integrationspakke til februar

På spørgsmålet, om ikke kommunerne allerede kan det i dag, svarer Marlene Borst Hansen:

»Vi må bare konstatere, at der i hvert fald er stor forskel, når man ser på flygtninge/indvandrere og den øvrige del af befolkningen, så er der en ret stor forskel«.

Hun tilføjer, at udspillet først vil blive konkretiseret i en større integrationspakke til februar.

Nytårstalen i år var ventet med spænding, da det er valgår, og netop afsnittet om flygtninge og indvandrere på kontanthjælp var da også det mest markante.

»Kendsgerningen er, at alt for mange er havnet på kontanthjælp. (...) Hvis du kommer til Danmark, skal du selvfølgelig arbejde«, lød det fra Helle Thorning-Schmidt, der tilføjede, at andre nydanskere »kan tage fat på nogle af de opgaver, som vi også skal have klaret. Der er strande, hvor der skal ryddes op. Der er daginstitutioner, hvor sandkassen eller gyngen skal repareres«.

Et af de endnu uspecificerede værktøjer i statsministerens værktøjskasse går via kontanthjælpssystemet.

»Derfor vil jeg ændre vilkårene for flygtninge og indvandrere, der er på kontanthjælp. De skal arbejde mere for ydelsen, og det skal helst være på en arbejdsplads. For målet er at få et rigtigt job. I første omgang skal de nye vilkår gælde i to år«, fastslog hun.

Positiv beskæftigelseseffekt

Trods de usikre elementer lyder der dog pæne toner fra Rockwoolfondens forskningschef Torben Tranæs, der i mange år har beskæftiget sig med området.

»Effekten vil helt afhænge af, hvad man konkret gør. Men erfaringerne med aktivering af indvandrere peger – i modsætning til for danske ledige – klart på en betydelig positiv beskæftigelseseffekt af at få ledige indvandrere i aktivering på danske arbejdspladser. Navnlig, men ikke kun, private arbejdspladser«, forklarer han.

Fra Dansk Socialrådgiverforening undrer formand Majbrit Berlau sig dog over, hvad det nye er i statsministerens melding.

»De skal stå til rådighed ligesom alle andre på kontanthjælp. Herunder for nyttejob, beskæftigelse, løntilskud, virksomhedspraktik, aktivering, og hvad vi ellers har. Reglerne er meget tydelige i forvejen, og den mulighed eksisterer«, siger hun.

Fra de konservative medvirker formand Søren Pape Poulsen gerne til, »at flygtninge og indvandrere på kontanthjælp fremover skal arbejde for ydelsen«, men fra Enhedslisten og Venstre venter man i spænding på at få udfoldet, hvad regeringen konkret vil gøre.

Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, mener dog, at det vil være mere oplagt at genindføre kontanthjælpsloftet og en ny form for starthjælp, mens Enhedslisten politiske ordfører, Stine Brix, minder om, at mange krigsflygtninge først skal have behandlet deres traumer, før de kan komme i arbejde.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce