ARBEJDE. Østarbejdere bakser med at læsse en lastbil med juletræer. SF vil have, at flere indvandrere og flygtninge får de jobs, der i dag besættes af østarbejdere.
Foto: MATHIAS CHRISTENSEN (Arkiv)

ARBEJDE. Østarbejdere bakser med at læsse en lastbil med juletræer. SF vil have, at flere indvandrere og flygtninge får de jobs, der i dag besættes af østarbejdere.

Politik

SF: Flere flygtninge og indvandrere skal i arbejde

Arbejdsgivere vil gerne have flere lokale frem for østeuropæiske ansatte. Men de skal kunne tage fat, lyder betingelsen.

Politik

Østeuropæere fylder godt op på de ufaglærte arbejdspladser, hvor de er skattede medarbejdere på grund af dygtighed og arbejdsomhed.

Men de jobs kunne med fordel i stedet være besat af flygtninge og indvandrere, mener SF i et nyt integrationsudspil, partiet fremlægger.

Erhvervsfolk ser positivt på tanken. De stiller blot ét krav: Flygtningene skal være rede til at gøre en indsats på arbejdspladserne. Så er der ingen problemer i det, hedder det.

Det er et udmærket forslag. Det har vi alle sammen kæmpet for i lang tid. Det kræver bare, at dem, der vil have arbejdet, møder motiverede op.

SF vil have, at de flygtninge og indvandrere, der i dag ikke arbejder, opkvalificeres, så de kan tage arbejde i for eksempel gartnerier og rengøringsbranchen.

»Det vil være godt for den enkelte og for statskassen, hvis vi kan anvende nogle af de mennesker, som allerede bor her, siger SF's integrationsordfører, Karina Lorentzen, til Jyllands-Posten.

Statsminister vil sikre flygtninge et arbejde

Samme toner lød fra statsminister Helle Thorning-Schmidt i hendes nytårstale. Her lagde hun op til, at flygtninge ikke længere skal henvises til et liv på offentlig forsørgelse.

»Flygtninge skal ikke gøres til klienter. Så mange som muligt skal i gang på en arbejdsplads. Og andre kan tage fat på nogle af de opgaver, som vi også skal have klaret. Der er strande, hvor der skal ryddes op. Der er daginstitutioner, hvor sandkassen eller gyngen skal repareres«, sagde hun.

»Hvad med de flygtninge og indvandrere, der har været her i 5 eller 10 år – måske længere? Men som stadig ikke forsørger sig selv. Måske har de manglet viljen. Måske blev der ikke stillet de rigtige krav. Måske har de ikke fået chancen. Den skal de have nu«, fortsatte hun.

LÆS TALENDet sagde statsministeren i sin nytårstale

I en af de brancher, SF fremhæver, ser man forslagene om at få flere flygtninge og indvandrere i gang som en god idé.

»Det er et udmærket forslag. Det har vi alle sammen kæmpet for i lang tid. Det kræver bare, at dem, der vil have arbejdet, møder motiverede op. Det gør de nok også i stor udstrækning. Men når de opdager, hvor lille forskellen er på lønindkomsten og de sociale ydelser, så falder mange tilbage igen«, lyder reaktionen fra Gerner Wolff-Sneedorff, der er formand for Gartneri-, Land- og Skovbrugets arbejdsgivere.

Det er politikerne, der holder dem væk fra arbejdet ved at man ikke er motiveret økonomisk for at tage et arbejde.

Forstår du socialdemokraternes og SF’s forslag?

»Jeg forstår, at det ligner et paradoks. Det er politikerne, der holder dem væk fra arbejdet ved at man ikke er motiveret økonomisk for at tage et arbejde. De må finde nogle systemer, som kan motivere til det«.

Han peger på, at de mange østeuropæere netop har vist sig at være foretagsomme og arbejdsivrige.

»Mange fra Rumænien og Polen kommer for at tjene penge. Det vil sige, at de er topmotiverede«, siger han og fortsætter:

»Medarbejdere er nogle, man tilbyder et job. Hvis de vil have det og passe det, er man glade. Man vælger ikke flygtninge og indvandrere fra. Men initiativet skal komme fra dem selv«.

Gerner Wolff-Sneedorff understreger, at branchens arbejdspladser kan besættes bredt.

»Det kræver ikke nogen stor boglig baggrund, men man skal være dygtig og velbegavet. Det er et job, man som tillært sagtens kan have. Det vigtigste er at være motiveret og villig til at lære, hvordan det foregår på arbejdspladserne. Det er væsentligt, at man møder punktligt op og at man er villig til at skifte fra en type arbejde til en anden for at følge med i produktionen«.

Ofte er østarbejderne her kun i tre måneder og vi når ikke at få dem lært op. Så ryger effektiviteten.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Storgartneri er ved at udfase østarbejdere

Samme toner lyder fra direktør Mads Pedersen fra Gartneriet Alfred Pedersen på Fyn. Det er et af Danmarks største, når det gælder dyrkning af grøntsager i drivhuse.

Her er der store sæsonudsving i antallet af ansatte. Her har man tidligere i høj brad benyttet sig af østarbejdere.

»Det er kraftigt aftagende. Vi har reduceret til halvdelen. Vi har taget mere lokal arbejdskraft. Det er på grund af sprogbarriererne. Ofte er østarbejderne her kun i tre måneder og vi når ikke at få dem lært op. Så ryger effektiviteten«, siger han.

LÆS LEDEREN

Hans gartneri har haft held til at få mennesker med indvandrerbaggrund hyret.

»Vi har nogle med indvandrerbaggrund ansat. De har generelt svært ved at få arbejde. Så vi har ansat nogle af dem for at få dem i gang. Generelt har vi svært ved at finde medarbejdere til sådan noget sæsonarbejde. Der kommer masser af ansøgninger. Vi har søgt i avisen. Og søger på for eksempel Jobindex – på dansk. To tredjedele af dem, der svarer, er stadig østeuropæere. Men vi har rent strategisk valgt at satse på lokal arbejdskraft«, forklarer han.

Det kræver den rigtige indstilling: At man gerne vil arbejde. Så skelner vi ikke så meget, hvor man kommer fra.

Indvandrerunge ansat

Mennesker med flygtninge- og indvandrerbaggrund kunne være en gruppe, der kunne være relevante at hverve for det store gartneri. Gartneriet har derfor allerede i dag nogle med indvandrerbaggrund ansat.

»De har generelt svært ved at få arbejde. Vi har ansat nogle af dem for at få dem i gang. Det er en branche, hvor der er rigtigt mange nationaliteter. Hvis vi kan få flygtninge, som kan bidrage positivt, så tager vi dem gerne. Vi er vant til at håndtere mange nationaliteter.«

Den eneste betingelse er, at de er rede til at bestille noget, mener Mads Pedersen:

»Det kræver den rigtige indstilling – at man gerne vil arbejde. Så skelner vi ikke så meget, hvor man kommer fra«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Stor ledighed blandt ikke-vestlige indvandrere

Tal fra Danmarks Statistik viser da også, at der er god fornuft i at udnytte den arbejdskraft, der i dag går ledig. Ikke-vestlige mænd og kvinder og deres efterkommere halter langt bagefter, når det gælder beskæftigelse.

Lidt under 100.000 modtager i dag overførselsindkomster af den ene eller den anden art. Det er et problem, der især har ramt mennesker med rødder i Mellemøsten og i Afghanistan og Somalia. Her er mængden af mennesker i beskæftigelse på under halvdelen, når det gælder aldersgruppen i årene fra 30-59 år, hvor erhvervsaktiviteten burde være højest.

DOKUMENTATIONLæs mere i rapporten Indvandrere i Danmark i 2014 ( eksternt link)

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce