»Det, at man har mål og ting, man faktisk er sat i verden for at levere til borgerne i vores offentlig sektor, synes jeg er en kolossalt positiv ting«, siger finansminister Bjarne Corydon til den kritik, der i dag har mødt en ny model for ledelse i det offentlige.
Foto: GORM BRANDERUP

»Det, at man har mål og ting, man faktisk er sat i verden for at levere til borgerne i vores offentlig sektor, synes jeg er en kolossalt positiv ting«, siger finansminister Bjarne Corydon til den kritik, der i dag har mødt en ny model for ledelse i det offentlige.

Politik

Corydon: »Det er jo os, der er arbejdsgivere«

Finansminister kalder kritik ny ledelsesmodel for »skyttegravspræget«.

Politik

En ny model, for hvordan offentlige arbejdsgivere skal lede de ansatte, møder massiv kritik blandt de organisationer, der repræsenterer de offentligt ansatte.

De er ikke blevet inddraget tilstrækkeligt i arbejdet, mener organisationerne. Men den kritik fejer finansministerBjarne Corydon af banen.

»Det er jo os, der er arbejdsgivere, og os, der har ansvaret for, hvordan skattekronerne bruges. Og hele formålet med staten og med den offentlige sektor er jo til syvende og sidst borgerne og det, der kommer ud i den anden ende. Det er det, der gør vores samfund bedre, end det ellers ville have været, og som vi for alvor skal interessere os for«. siger han.

Den nye model for god ledelse i det offentlige er lavet af Moderniseringsstyrelsen og konsulentvirksomheden McKinsey og har en forkærlighed for kontrol og resultatlønninger. Og netop det har allerede på førstedagen mødt massiv kritik.

Jeg er sat i verden for at forvalte de mange penge, folk betaler i skat, sådan at de føler, at fællesskabet fungerer

Spørger man finansministeren er diskussionen om kontrol eller tillid »skyttegravspræget« og »hører fortiden til«.

»Jeg er sat i verden for at forvalte de mange penge, folk betaler i skat. Sådan at de føler, at fællesskabet fungerer, at vores offentlige sektor leverer en merværdi i forhold til, at vi får et bedre samfund. Det kræver, at vi er skarpe på, hvordan vi optræder som ledere, og hvordan vi optræder som arbejdsgivere. Og det gør vi på en moderne måde, sådan at vi også har offentligt ansatte, der trives. Det skal jeg selvfølgelig sørge for at tage ansvar for, også selvom der er en kritisk offentlig debat«.

Og selvom kritikken er iøjnefaldende, er Corydon selv begejstret for modellen.

»Det gode er jo, at det er i vores allesammens interesse, at dem, der forvalter skattekronerne og rent faktisk skal have effekt ud af de mange penge, folk betaler i skat, gør det på en god og moderne måde. Og jeg synes, det er ubetinget positivt, at vi nu tager et systematisk greb om, at vi som stat og offentlig sektor skal optræde som gode arbejdsgivere«, siger han.

»En god arbejdsgiver er en, der forvalter ressourcerne forsvarligt, der optræder moderne og sikrer, at tingene sker effektivt, at man lykkes med det, man laver, og ellers laver det om. Og i den forbindelse også har medarbejdere, der trives og føler, at de har et godt samarbejde med ledelsen. Der lægger modellen jo op til, at man tager sin egen medicin og også forholder sig konkret til, om det nu fungerer, i stedet for bare at lade det blive ved snakken«.

Det er ledelsen, som skal måles og vejes

Når man nu lægger op til, at medarbejderne skal måles og vejes mere, svækker man så ikke tilliden til dem?

»Jo, men det er jo i høj grad ledelsen, som skal måles og vejes. Jeg synes bare, at den version af debatten, jeg har set i løbet af i dag, er en noget gammeldags skyttegravspræget diskussion, som kører i ring«.

»Det nye, moderne og rigtige perspektiv på de her ting er, at der er jo ikke er nogen modsætning mellem at gøre tingene effektivt og systematisk og samtidig arbejde med tillid og trivsel. I en god offentlig sektor, hvor arbejdsgiverne optræder dygtigt, er det jo ikke hinandens modsætninger. Det er hinandens forudsætninger«.

Der er jo ikke er nogen modsætning mellem at gøre tingene effektivt og systematisk og samtidig arbejde med tillid og trivsel

I har tidligere i regeringen talt om en tillidsreform. Vestager har kaldt en tillidsreform for det vigtigste element i moderniseringen af den offentlige sektor. Trækker det her ikke i den modsatte retning?

»Nej, det er to helt integrerede størrelser. Det, vi har gjort i forhold til tillid og samarbejde, er fuldt og helt noget, der hænger sammen med det, vi nu lægger op til. I virkeligheden lægger vi nu op til at gå endnu længere. For i stedet for kun at lade det være velmenende ord, så lægger vi op til, at man som arbejdsgiver og ledelse skal tage sin egen medicin og få tal på bordet i forhold til, om det med trivsel og samarbejde nu også fungerer i praksis, og det ser jeg som en meget moderne tilgang til tingene, hvor vi ophæver de skarpe og ufrugtbare modsætninger, der har været på feltet i efterhånden mange år«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mere eller mindre bureaukrati?

En del af idéen med at lave en tillidsreform er jo at afbureaukratisere. Er det her ikke med til at øge bureaukratiseringen? Der er jo blandt andet krav om udbredt afrapportering.

»Nej, tværtimod. Hvis man er en dygtigt offentlig arbejdsgiver, der udviser god offentlig arbejdsgiveradfærd, så sikrer man da, at der bruges så meget tid som muligt på kerneydelsen. Altså på det, det drejer sig om. På borgerne, på den mission, man har som offentlig myndighed eller offentlig virksomhed. Ellers udviser man dårlig arbejdsgiveradfærd. Det her er tværtimod en adgang til at få ryddet op i det, der bare er bureaukrati og målinger, som ikke fører nogen vegne hen, og som tager fokus fra det, der for alvor tæller«.

Men altså hvis man i højere grad skal definere nogle mål, som man skal prøve at leve op til og også afrapportere fra...

»Det er da en god ting«.

At man går efter faktisk at gøre en forskel og lykkes med tingene, det er da det mest motiverende, man kan forestille sig.

Men skaber det ikke mere bureaukrati?

»Det gør det da ikke. Hvis man griber tingene systematisk an og er gode offentlige arbejdsgivere, så vælger man jo de rigtige mål og fokuserer skarpt på dem i stedet for at have alt muligt udenomsværk, der bare er bureaukrati«.

»Det, at man har mål og ting, man faktisk er sat i verden for at levere til borgerne i vores offentlig sektor, synes jeg er en kolossalt positiv ting. Det skal vi da have mere, ikke mindre fokus på«.

En anden del af kritikken går på, at når man opstiller præcise mål for, hvad man skal, risikerer man, at folk kun lige præcist laver det, de skal. At det hele bliver låst som man for eksempel har set i politiet.

»Hvis man når det resultat, er det fordi, man ikke har været dygtige nok. Det med at sætte sig nogle mål og gå efter dem, mener jeg er motiverende og ikke det modsatte. Det ser man da i store dele af vores offentlige sektor og også i kolossalt mange af vores private virksomheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

At man går efter faktisk at gøre en forskel og lykkes med tingene, det er da det mest motiverende, man kan forestille sig. Sådan er det da i mit liv, og det er det sikkert også i dit«.

Men er du ikke bange for, at det her kan blive for firkantet?

»Næh, jeg tror måske, at man tværtimod har været i en situation, hvor det nogle gange har været for firkantet eller har været for uskarpt. Og det er jo så det, vi lægger op til at tage e solidt greb om og gøre bedre, og det burde man se som et nyt perspektiv i stedet for en forlængelse af et gammelt«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce