Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 THOMAS BORBERG (arkiv)
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

Forskelle. Forskere frygter, at folkeskolen som kulturinstitution er ved at dø ud.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikere blåstempler forskelle på folkeskoler

Folkeskolereformen sikrer, at eleverne i sidste ende lærer det samme, siger forligspartier.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke noget problem, at der er store forskelle på landets folkeskoler, så længe eleverne i sidste ende lærer det samme.

Og det kommer de til, fastslår forligspartierne bag den omstridte folkeskolereform, der fra i sommer trådte i kraft landet over.

»Med reformen bliver vi mere fælles om det, der er kernen: At skolen skal udfordre alle børn ved, at lærere i fællesskab arbejder med tydelige mål for undervisningen, som er differentieret til at få alle elever op på tæerne«, siger uddannelsesordfører for de radikale Lotte Rod.

»Samtidig får skolerne større frihed i forhold til midlerne: Hvordan de indtænker bevægelse, og hvilke foreninger de arbejder sammen i den åbne skole. Skolerne ligger forskellige steder med forskellige muligheder, og det er motiverende for lærere og elever selv at være med i udviklingen«.

Stor forskel på udgifter pr. elev

På den måde modvirker folkeskolereformen faktisk den tendens, som tre forskere skildrer i en netop afsluttet gennemgang af flere hundrede års dansk skolehistorie, mener Lotte Rod.

Forskerne påpeger i dagens udgave af Politiken, at en decentralisering af folkeskolen har betydet, at der i dag er stor forskel på skoletilbuddet i de forskellige kommuner, og professor i Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, Ning de Coninck-Smith, hævder, at folkeskolereformen har bidraget til en stadig mere atomiseret skole med store kvalitetsforskelle fra kommune til kommune.

Man kan bruge forskellige pædagogiske tilgange. Det skal der være plads til, for alle skoler skal ikke være fuldstændig identiske. Det vigtige er bare, at vi arbejder efter de samme mål

Eksempelvis er udgiften per elev næsten dobbelt så stor i den kommune, der bruger mest, som i den kommuner, der bruger mindst.

Penge er ikke alt

I Venstre, der også er med i forligskredsen bag folkeskolereformen, køber man for det første ikke præmissen om, at udgifter til folkeskolen er et dækkende mål for kvaliteten på den enkelte skole. Eksempelvis kan ting som bygningsomkostninger og lærersammensætning, der ikke hænger direkte sammen med kvaliteten af undervisningen, variere fra kommune til kommune, lyder argumentet.

For det andet mener folkeskoleordfører Louise Schack Elholm ligesom regeringen, at de fælles mål for undervisningen, som er fastlagt med folkeskolereformen, vil betyde, at der ikke vil være forskel på det, som eleverne kommer ud med i sidste ende.

»Man kan bruge forskellige måder at komme derover. Man kan bruge forskellige pædagogiske tilgange. Det skal der være plads til, for alle skoler skal ikke være fuldstændig identiske. Det vigtige er bare, at vi arbejder efter de samme mål. At det er de samme ting, som børnene lærer i de forskellige skoler, så det er nogle ensartede resultater, man kommer ud med«, siger hun og tilføjer:

»Med de fælles mål og de klare regler vi har i forhold til, hvilke fag der skal undervises i, synes jeg ikke, at vi har givet mere spillerum, end at alle lærer de samme ting. Men der er dog så meget spillerum, at man også kan sætte sit særpræg på det. Jeg synes, det er positivt, hvis der er nogle små forskelle«.

Bred mulighed for fortolkning

Det er med bidrag fra Carlsbergfondet, at forskningsprojektet om dansk skolehistorie er blevet til, og her deler formand Flemming Besenbacher Ning de Coninck-Smiths påstand om, at folkeskolereformen har bidraget til større forskelle i skoletilbuddet i de enkelte kommuner.

Han mener, at særligt de vide rammer for, hvordan reformen skal implementeres, er skadelig.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hos Dansk Folkeparti anerkender Alex Ahrentsen, at Besenbachers bekymring er reel, men ifølge undervisningsordføreren er det en opgave for Kommunernes Landsforening (KL) at sikre en strømlining. Selve retningen i reformen er klar, understreger han.

»Det gode ved reformen er, at nu skal kommunerne for alvor dokumentere, hvad de gør. Ministeriet vil så holde øje med dem og komme efter dem, hvis de ikke lever op til kravene. Der er lavet en hel enhed, som skal følge op på det. Målstyringen i undervisningen er markant, og den kommer til at være til gavn for folkeskolen«, siger Alex Ahrentsen.

Det største problem med reformen er netop, at man udskriver den samme medicin til alle, uanset om det er i Gentofte eller Gellerup. Det fungerer ganske simpelt ikke.

»Det er klart, at hvis de meget forskellige tolkninger fortsætter om fem år, så bliver vi nødt til at gøre noget, men sådan som jeg ser reformen, styrker den faktisk en mere ensartet folkeskole, hvis KL lever op til sit ansvar«.

SF savner indholdsdebat

Det eneste af partierne bag folkeskolereformen, der reelt set er enig i, at folkeskolen lige nu har et problem, er SF.

Partiet mener ligesom sine forligspartnere, at eksempelvis faste timetal vil rette op på forskellene, men skal man undgå ulighed fuldstændig, er det nødvendigt med en »værdiorienteret indholdsdebat om folkeskolen«:

»Vi kan tale nok så meget om økonomi og timer, men hvis ikke vi forholder os til indholdet af folkeskolen, formålsparagraffen og kampen mod ulighed, så hjælper det ikke meget alene at regulere på de andre parametre«, siger undervisningsordfører Annette Vilhelmsen.

LA: Reformen ensretter unødigt

Den diskussion vil Liberal Alliances Merete Riisager gerne tage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hendes parti er ikke med i reformen, og det skyldes, at LA stik modsat forskerne mener, at reformen ensretter undervisningen unødigt.

»Børn er jo ikke ens, og derfor skal der ikke nødvendigvis de samme tilbud til. Det største problem med reformen er netop, at man udskriver den samme medicin til alle, uanset om det er i Gentofte eller Gellerup. Det fungerer ganske simpelt ikke. Folkeskolereformen er en form for socialt projekt, hvor man ønsker, at børn skal blive længere tid i skolen, fordi den indflydelse, staten så kan udøve på børnene, angiveligt udligner nogle forskelle. Men der er intet forskningsmæssigt belæg for at sige, at det vil hæve det faglige niveau i folkeskolen«, siger Merete Riisager.

Politiken ville gerne have spurgt undervisningsminister Christine Antorini (S) om forskellene i folkeskolen, men det har endnu ikke været muligt.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden