Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Enklave. Er man indvandret til Danmark og skal finde et job, kan det være en fordel at bo i samme område som andre indvandrere af samme oprindelse som en selv. Landsmænd er nemlig gode til at hjælpe hinanden i job, viser undersøgelser. At området er socialt belastet ødelægger ikke chancerne.
Foto: FINN FRANDSEN

Enklave. Er man indvandret til Danmark og skal finde et job, kan det være en fordel at bo i samme område som andre indvandrere af samme oprindelse som en selv. Landsmænd er nemlig gode til at hjælpe hinanden i job, viser undersøgelser. At området er socialt belastet ødelægger ikke chancerne.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

SF vil udnytte etniske enklaver til at få indvandrere i job

»Dømt til at gå galt«, mener DF om høj koncentration af indvandrere i samme område.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I årevis har koncentrationen af ikke-vestlige indvandrere i specifikke boligområder været stærkt omdiskuteret.

Men nu viser forskning fra Aarhus Universitet, at det er lettere for indvandrere at få foden inden for på det danske arbejdsmarked, hvis naboerne er af samme etnisk oprindelse og samtidigt har arbejde.

Det får SF's retsordfører Karina Lorentzen til at foreslå, at jobcentre og andre udnytter de stærke netværk i områder, hvor der bor mange nydanskere, til at få flere indvandrere i arbejde.

»Måske skal vi være mere opmærksomme på at udnytte de ressourcer, der faktisk er til stede, og få sat det lidt i system. På den måde kan der komme en vej ind for nogle af dem, som ikke selv tænker over potentialet i at bruge deres netværk«, siger hun.

LÆS OGSÅ

På den måde mener hun, at man kan få det bedste ud af den situation, der er i dag. Hun vil dog stadigvæk på lidt længere sigt arbejde for at bløde beboersammensætningen i de udsatte boligområder op.

»Det kan godt være, at der er nogle fordele på den jobmæssige front, når man klumper sammen i kulturelle og sproglige fællesskaber. Men det kan også medføre nogle ulemper i forhold til, hvor stor en tilknytning, man ellers oplever til det danske samfund«, siger Karina Lorentzen.

Udsat boligområde kan give en fordel

Undersøgelsen fra Aarhus Universitet, som er lavet af økonomilektor Anna Piil Damm, viser, at indvandrere har større chance for at få et job, hvis de bor i områder med en høj koncentration af landsmænd.

26 procent af de ikke-vestlige indvandrere i Danmark har fået et job gennem deres netværk. Og det er altså overvejende igennem andre indvandrere, forklarer Anna Piil Damm, der siden 2009 har lavet en række undersøgelser af indvandrere, beskæftigelse og flyttemønstre.

En indvandrer fra eksempelvis Tyrkiet vil derfor have en fordel i at bo i et område med andre personer af tyrkisk oprindelse. Og han er ikke dårligere stillet, hvis der er tale om socialt udsat boligområde.

»Det er ikke en barriere for integration af indvandrere på arbejdsmarkedet, at de bor koncentreret i bestemte boligområder. Det kan faktisk være en fordel at bo i et område, hvor der er mange indvandrere, især hvis de allerede har et job«, siger Anna Piil Damm.

DF: Dømt til at gå galt

For Trine Bramsen, retsordfører for Socialdemokraterne, understreger undersøgelsernes resultat noget, hun godt vidste i forvejen. Nemlig at netværk har betydning for, om man kan komme i arbejde.

»Men netværk findes ikke kun i ghettoen. Netværket findes på mange forskellige planer, og vi kommer altså ikke uden om, at uddannelse, social baggrund og sprogkundskaber også spller en helt af gørende rolle for, om man kommer i job og forbliver i job«, siger hun.

LÆS OGSÅ

Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen fastholder, at især økonomiske incitamenter får folk i arbejde. Han mener også, at en meget høj koncentration af bestemte etniske grupper i begrænsede områder, kan give problemer.

»Så fastholder de deres kultur, de fastholder deres traditioner, taler meget af tiden et sprog, som ikke er dansk. Når vi så lægger oven i, at der i nogle af områderne er høj kriminalitet og høj arbejdsløshed, er det jo dømt til at gå galt«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden