Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 PETER HOVE OLESEN (arkiv)
Foto: PETER HOVE OLESEN (arkiv)

FOLKESKOLEN. Den nye reform af folkeskolen sikrer den nødvendige ensartethed i skolen, mener undervisningsminister Christine Antorini.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Antorini: Vi sørger for ensartede vilkår i skolerne

Undervisningsministeren afviser frygten for, at folkeskolen bliver opsplittet.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frygten for, at folkeskolen som samlende kulturinstitution forsvinder inden for den kommende årrække, er ubegrundet.

Det mener undervisningsminister Christine Antorini (S).

For nok viser ny forskning, at forskellen i skoletilbuddet fra kommune til kommune er stor, men den nye folkeskolereform sikrer den nødvendige ensartethed, fastslår socialdemokraten:

»Med folkeskolereformen sætter vi klare læringsmål for, hvad eleverne skal kunne i de forskellige fag og emner gennem de nye Fælles Mål, og vi følger tæt op på, om eleverne bliver så dygtige, de kan, og trives, uanset hvor i landet, de kommer fra. Vi løfter også timetallet landet over, hvilket giver mere ensartede vilkår for skolerne«, siger hun i et skriftligt svar.

Forskere: Reformen øger forskelle

Debatten om folkeskolens fremtiden kommer i kølvandet på et større forskningsprojekt, der gennemgår flere hundrede års dansk skolehistorie.

Det er vigtigt, at kommuner og skoler har lokal frihed til at tilrettelægge skolen efter lokale ønsker og behov og ud fra deres konkrete elevgruppe, og at kommunerne også har det finansieringsmæssige ansvar for folkeskolen

Ifølge en af folkene bag, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet Ning de Coninck-Smith, er virkningen af folkeskolereformen en ganske anden end den, Antorini skildrer.

Modsat undervisningsministen mener hun, at reformen har bidraget til en stadig mere atomiseret skole med store kvalitetsforskelle fra kommune til kommune. Særligt fordi kommunerne har fået frie rammer til at implementere reformen.

Vigtigt med lokal frihed

Ifølge Christine Antorini er kommunernes frie rammer dog netop essentielle at fastholde, og så længe der bliver holdt øje med, at kommunerne i sidste ende leverer det, reformen kræver, er det ikke et problem, at de kommer derhen ad forskellige veje.

»Det er vigtigt, at kommuner og skoler har lokal frihed til at tilrettelægge skolen efter lokale ønsker og behov og ud fra deres konkrete elevgruppe, og at kommunerne også har det finansieringsmæssige ansvar for folkeskolen«, siger hun.

Det synspunkt for hun opbakning til af de øvrige partier i forligskredsen bag folkeskolereformen. Kun uden for kredsen er der kritik.

EL: Hvor blev pengene af?

Her står Enhedslisten på den ene side. Partiet mener, at en manglende finansiering af folkeskolereformen er med til at øge kvalitetsforskellen i skoletilbuddet i de enkelte kommuner. Uddannelsesordfører Rosa Lund peger på, at der i dag er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne bruger per elev i folkeskolen. Udgiften per elev var sidste år eksempelvis næsten dobbelt så stor i den kommune, der brugte mest, som i den kommune, der brugte mindst.

»Hvis der havde fulgt nok penge med reform, havde vi ikke set disse forskelle. Men der er ikke penge til folkeskolen, og derfor er det op til kommunerne selv at prioritere, hvordan de bruger pengene. Det er et udtryk for, at man i folkeskolereformen ikke har prioriteret økonomisk. Man har ikke givet kommunerne penge til at lave den reform, man gerne ville«, siger hun.

På den anden side står Liberal Alliance, der omvendt er bekymrede for, at folkeskolereformen ensretter for meget:

»Børn er jo ikke ens, og derfor skal der ikke nødvendigvis de samme tilbud til. Det største problem med reformen er netop, at man udskriver den samme medicin til alle, uanset om det er i Gentofte eller Gellerup. Det fungerer ganske simpelt ikke«, siger uddannelsesordfører Merete Riisager.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden