0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Borgmester satser og befrier pensionister for skimmelsvamp

Kommunerne får lov at bygge for to milliarder kroner mere, men der er en hage, påpeger borgmester.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Løftet. Allerøds borgmester, Erik Lund (tv.), blæser på regeringens anlægsloft - som blev hævet med 2 mia. i går - og siger til blandt andre Birgitte Overbeck (i sort trøje) i den skimmelsvampramte pensionistklub: »Om halvandet år har I et nyt sted«.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vandet fosser ud af en utæthed i svømmehallen i Allerød, fodboldklubbens omklædning foregår i nogle gamle barakker, og pensionisternes klubhus - der også har til huse i en barak - skal rømmes til sommer, fordi der er sundhedsfarlig skimmelsvamp.

Borgmester Erik Lund (K) og hans byrødder har tænkt sig at gøre noget ved det hele i år, men egentlig må de ikke være så byggeaktive.

LÆS OGSÅ

For Allerød er som alle andre kommuner underlagt regeringens anlægsloft for 2013, og i den nordsjællandske kommune betød det indtil i går, at der kun måtte bygges og renoveres for 68 millioner kroner.
Brug for det dobbelte

Erik Lund har brug for at bygge for det dobbelte; pengene findes i kommunekassen, og fordi opgaverne er presserende, havde han da også tænkt sig at blæse højt og flot på loftet og bygge løs.



I går blev han delvis overhalet indenom, for kommuneforeningen KL og regeringen blev enige om at hæve det samlede anlægsloft over landets kommuner fra 16 til 18 milliarder kroner. Og så skulle Erik Lund vel være glad? Det er han bare ikke.

LÆS OGSÅ

Logikken er nemlig, at de to ekstra byggemilliarder skal finansieres af, at kommunerne til gengæld samlet i år skal bruge 2 milliarder kroner mindre end budgetteret på drift af ældrepleje, løn til skolelærere og pædagoger etc.

Og det system har Erik Lund ikke tiltro til. I hans egen kommune er der for det første ikke udsigt til, at driftsbudgettet er for stort. »Og så skal jeg vente til senere på året med mine byggeprojekter, når man kan se, om de andre kommuner sparer på driften? Det har jeg ikke tid til«.

Han sætter derfor det hele i gang nu og tager chancen. »Så må jeg slås med de andre borgmestre senere«.

Ikke nogen borgmestersejr
Når den ellers så økonomisk forsigtige regering nu alligevel tør lade kommunerne bruge lidt mere, skyldes det, at kommunerne reelt brugte 5-6 milliarder kroner mindre på drift i 2012, end der stod i budgetterne. Budgetterne for i år er på samme niveau og ser også ud til at være mere end rigeligt store, fordi kommunerne har fyret titusindvis af ansatte og rationaliseret.

Så der burde være råd til at lempe lidt, vurderer økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), der glæder sig over, at »kommunerne nu kan styrke de fysiske rammer, og at vi samtidig øger de offentlige investeringer til gavn for væksten og beskæftigelsen«.

De historiske erfaringer viser, at det er vanskeligt at skabe arbejdspladser med at kickstarte økonomien ved at fremrykke offentlige investeringer



Borgmestrene i store byer som København, Aarhus og Esbjerg var også glade. Alene i København har det hidtidige loft ført til syltning af projekter for 800 millioner kroner.

I en rundspørge til kommunerne, som Politiken Research har lavet - og hvor 45 kommuner har svaret - angiver man på 9 af rådhusene, at millionprojekter på områder som plejehjem, idrætsanlæg og skoler er blevet udskudt eller aflyst.

Forhandlingstaktisk boomerang
Men kommunalforsker Kurt Houlberg fra forskningsinstitutionen Kora læser ikke gårsdagens aftale som en sejr for de 98 borgmestre som helhed. Især fordi åbningen for nye anlægsinvesteringer ikke letter på de historisk stramme tøjler, som kommunerne nu er underlagt.

»Regeringen har holdt hårdt på, at fleksibiliteten skulle gives inden for den samme snævre økonomiske ramme, og det har kommunerne måttet acceptere«, siger Kurt Houlberg.

Derudover risikerer kommunerne et decideret smæk om få måneder. Inden sommerferien skal Folketinget vedtage en vigtig fireårig aftale, der dikterer kommunernes budgetniveau frem til 2017.



Den gængse mekanisme er sådan, at regeringer typisk udnytter kommunal spareiver på serviceniveauet til at gennemføre yderligere smalhals i årene efter. Derfor kan accepten af lavere serviceramme ende som en boomerang.

»Hvis de reducerer serviceudgifterne med 2 milliarder og bruger pengene på anlæg, kan det tages til indtægt for, at kommunerne nu har vist, at de kan klare sig med en mindre serviceramme. Derfor risikerer kommunerne rent forhandlingstaktisk at skyde sig selv i foden, hvis de reducerer serviceudgifterne så kraftigt«, siger Kurt Houlberg.

2.000 job
Økonomer er også usikre på, om de friere tøjler til kommunerne i år kan skabe mange job.

»Det kan være udmærket at renovere skoler, børnehaver og cykelstier, men det er ikke en mirakelkur. De historiske erfaringer viser, at det er vanskeligt at skabe arbejdspladser med at kickstarte økonomien ved at fremrykke offentlige investeringer«, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank Cepos.

»Det lykkedes ikke i 2012 for den nuværende regering, og det mislykkedes også for den tidligere VK-regering. Heller ikke Nyrupregeringen havde held til at kickstarte økonomien, da de overtog regeringsmagten i 1993. Det er ikke sådan bare lige at gå i gang med projekterne. Der skal laves nabohøringer, ændres lokalplaner, og opgaverne skal sendes i udbud«.

LÆS OGSÅ

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er de opmærksomme på de historiske erfaringer med fremrykkede projekter. »Men det burde kunne lade sig gøre at skabe 2.000 job, inden året er gået«, vurderer chefanalytiker Frederik I. Pedersen.

»Vi er stadigvæk i januar, og kommunerne har hele tiden sagt, at de har masser af projekter, som de er klar til at gå i gang med«.