Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytte. Snerydning, parkarbejde, oprydning eller reparation af legepladser er nogle af de ting, man kan lave i et nyttejob. Men det er ikke alle ledige, der er klar til det.
Foto: OLE LIND

Nytte. Snerydning, parkarbejde, oprydning eller reparation af legepladser er nogle af de ting, man kan lave i et nyttejob. Men det er ikke alle ledige, der er klar til det.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

34.000 ledige indvandrere er ude af stand til at klare et nyttejob

Socialdemokraterne tror der findes løsninger, men kommer først med konkrete forslag i februar.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Langtfra alle ledige indvandrere er i stand til at reparere den lokale børnehaves legeplads eller tage en tørn i boligforeningen.

I sin nytårstale bebudede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ellers, at hun vil ændre på vilkårene for flygtninge og indvandrere på kontanthjælp.

»De skal arbejde mere for ydelsen, og det skal helst være på en arbejdsplads«, lød det i nytårstalen.

Men 83 procent af de godt 41.000 ledige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er ifølge Beskæftigelsesministeriet slet ikke i stand til at tage et nyttejob. Det skriver Jyllands-Posten.

De 83 procent, som svarer til cirka 34.000 ledige, har fysiske, psykiske eller sociale problemer, der gør, at de ikke uden videre kan gå ud og tage et arbejde. Derfor kan de ikke med de nuværende regler sendes i nyttejob.

Og det skal de heller ikke, mener Majbrit Berlau, formand for landets socialrådgivere.

»Der er tale om komplekse sager, hvor der kan være brug for en vifte af tiltag. Man kan ikke bare tonse disse mennesker ud i nyttejobs og så tro, at alting løser sig«, siger hun til Jyllands-Posten.

S: Vi har som land ikke været gode nok

Der er ellers gynger og sandkasser i landets daginstitutioner, der skal repareres, og strande, der trænger til en oprydning. Og det kunne meget vel være opgaver for nogle af de ledige flygtninge og indvandrere, der ikke kan varetage et almindeligt job, lod statsministeren forstå i sin nytårstale.

Politisk ordfører for Socialdemokraterne Ole Hækkerup oplyser, at regeringen kommer med sit udspil til februar, men inden da, kan han ikke sige, hvad regeringen har tænkt sig gøre for at få flere indvandrere og efterkommere i arbejde.

Han understreger blot, at der både skal gøres noget for de flygtninge, der kommer til Danmark nu, og dem, der er kommet for længe siden.

»Hvis vi kigger på vores erfaringer med personer, der er kommet hertil og er blevet en del af samfundet, er i berøring med samfundets værdier og er kommet i arbejde, så må vi sige, at det har vi som land ikke været gode nok til. Mange af dem, der er kommet tidligere, er endt med at hænge fast på offentlig forsørgelse i stedet for at være en del af samfundet«, siger han og fortsætter:

»Vi vil gerne gøre noget for, at det bliver anderledes med dem, der kommer nu. Og så er det jo logisk at spørge sig selv, om det er noget, man også kunne bruge i forhold til dem, der tidligere er kommet. Det fører os til den grundlæggende og banale erkendelse: Er det tilfredsstillende, som det er i dag, hvor vi kan se, at der er relativt flere nydanskere, der er fast på offentlig forsørgelse og ikke er en del af samfundet? Nej, der er ikke tilfredsstillende«.

Men 83 procent af de mennesker, vi taler om, er jo blevet vurderet til ikke at være arbejdsparate, blandt andet fordi de har posttraumatisk stress. Så umiddelbart handler det jo ikke om, at de ikke vil, men snarere om, at de ikke kan. Er der så overhovedet noget at gøre?

»Ja, det tror jeg godt, der kan være. Men det er jo det, vi kommer med til februar. Jeg tror, det er vigtigt, at uanset hvem det er, så får de mulighed for at være en del af samfundet«.

»Jeg synes egentlig, at Helle (Thorning, red.) sagde det meget klart i nytårstalen: Der kan være nogen, som ikke har fået det rigtige tilbud. Der kan være nogen, der ikke har fået stillet ordentlige krav. Der kan være forskellige forklaringer. Bundlinjen er bare, at der er for mange, som ikke er en del af samfundet, og det er utilfredsstillende«, siger Ole Hækkerup.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden