Nytte. Snerydning, parkarbejde, oprydning eller reparation af legepladser er nogle af de ting, man kan lave i et nyttejob. Men det er ikke alle ledige, der er klar til det.
Foto: OLE LIND

Nytte. Snerydning, parkarbejde, oprydning eller reparation af legepladser er nogle af de ting, man kan lave i et nyttejob. Men det er ikke alle ledige, der er klar til det.

Politik

34.000 ledige indvandrere er ude af stand til at klare et nyttejob

Socialdemokraterne tror der findes løsninger, men kommer først med konkrete forslag i februar.

Politik

Langtfra alle ledige indvandrere er i stand til at reparere den lokale børnehaves legeplads eller tage en tørn i boligforeningen.

I sin nytårstale bebudede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ellers, at hun vil ændre på vilkårene for flygtninge og indvandrere på kontanthjælp.

»De skal arbejde mere for ydelsen, og det skal helst være på en arbejdsplads«, lød det i nytårstalen.

Men 83 procent af de godt 41.000 ledige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er ifølge Beskæftigelsesministeriet slet ikke i stand til at tage et nyttejob. Det skriver Jyllands-Posten.

De 83 procent, som svarer til cirka 34.000 ledige, har fysiske, psykiske eller sociale problemer, der gør, at de ikke uden videre kan gå ud og tage et arbejde. Derfor kan de ikke med de nuværende regler sendes i nyttejob.

Og det skal de heller ikke, mener Majbrit Berlau, formand for landets socialrådgivere.

»Der er tale om komplekse sager, hvor der kan være brug for en vifte af tiltag. Man kan ikke bare tonse disse mennesker ud i nyttejobs og så tro, at alting løser sig«, siger hun til Jyllands-Posten.

S: Vi har som land ikke været gode nok

Der er ellers gynger og sandkasser i landets daginstitutioner, der skal repareres, og strande, der trænger til en oprydning. Og det kunne meget vel være opgaver for nogle af de ledige flygtninge og indvandrere, der ikke kan varetage et almindeligt job, lod statsministeren forstå i sin nytårstale.

Politisk ordfører for Socialdemokraterne Ole Hækkerup oplyser, at regeringen kommer med sit udspil til februar, men inden da, kan han ikke sige, hvad regeringen har tænkt sig gøre for at få flere indvandrere og efterkommere i arbejde.

Han understreger blot, at der både skal gøres noget for de flygtninge, der kommer til Danmark nu, og dem, der er kommet for længe siden.

»Hvis vi kigger på vores erfaringer med personer, der er kommet hertil og er blevet en del af samfundet, er i berøring med samfundets værdier og er kommet i arbejde, så må vi sige, at det har vi som land ikke været gode nok til. Mange af dem, der er kommet tidligere, er endt med at hænge fast på offentlig forsørgelse i stedet for at være en del af samfundet«, siger han og fortsætter:

»Vi vil gerne gøre noget for, at det bliver anderledes med dem, der kommer nu. Og så er det jo logisk at spørge sig selv, om det er noget, man også kunne bruge i forhold til dem, der tidligere er kommet. Det fører os til den grundlæggende og banale erkendelse: Er det tilfredsstillende, som det er i dag, hvor vi kan se, at der er relativt flere nydanskere, der er fast på offentlig forsørgelse og ikke er en del af samfundet? Nej, der er ikke tilfredsstillende«.

Men 83 procent af de mennesker, vi taler om, er jo blevet vurderet til ikke at være arbejdsparate, blandt andet fordi de har posttraumatisk stress. Så umiddelbart handler det jo ikke om, at de ikke vil, men snarere om, at de ikke kan. Er der så overhovedet noget at gøre?

»Ja, det tror jeg godt, der kan være. Men det er jo det, vi kommer med til februar. Jeg tror, det er vigtigt, at uanset hvem det er, så får de mulighed for at være en del af samfundet«.

»Jeg synes egentlig, at Helle (Thorning, red.) sagde det meget klart i nytårstalen: Der kan være nogen, som ikke har fået det rigtige tilbud. Der kan være nogen, der ikke har fået stillet ordentlige krav. Der kan være forskellige forklaringer. Bundlinjen er bare, at der er for mange, som ikke er en del af samfundet, og det er utilfredsstillende«, siger Ole Hækkerup.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce