Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Lars Just
Foto: Lars Just

Digitalt. Det skaber unødigt bureaukrati, at ældre uden computer ikke kan fritages for Digital Post og Digital Selvbetjening på samme tid, mener S-borgmester i Aalborg Kommune.Billedet her er fra Gladsaxe Kommune, der er kåret til Danmarks bedste onlinekommune.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Aalborg vil fritage IT-udfordrede borgere fra digital spændetrøje

S-borgmester foreslår lovændring om Digital Post i brev til finansministeren.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når ældre borgere uden IT-kundskaber bliver fritaget for Digital Post, slipper de ikke automatisk for de digitale selvbetjeningsløsninger.

Skal man have pension, boligstøtte eller varmetillæg uden at bruge NemID, kræver det nemlig en en tur ind på Borgerservice, der enten hjælper med det digitale eller giver tilladelse til, at man kan bruge de gammeldags papirblanketter.

Det er frustrerende for borgerne, og lægger pres på kommunens medarbejdere, fortæller borgmester i Aalborg Kommune Thomas Kastrup-Larsen (S), som derfor har sendt et åbent brev til finansminister Bjarne Corydon (S) med en opfordring til at ændre reglerne, så de IT-udfordrede borgere kan fritages en gang for alle.

Vi håber, at man vil gøre det muligt at lave en generel fritagelse, så vi kan blive fri for det her cirkus.

»Det ville hjælpe vores ældre borgere rigtigt meget, men det ville så sandelig også tage et stort pres af de kommunale Borgerservicecentre, som får rigtigt mange henvendelser af den her karakter«, siger Thomas Kastrup-Larsen.

I Aalborg er 17.000 borgere fritaget fra Digital Post og NemID, og det giver ekstra opgaver, når de ansatte i Borgerservice, hver gang en af de 17.000 henvender sig, skal vurdere om de kan bruge digital selvbetjening eller ej.

»De her IT- og digitaliseringsindsatser skulle give nogle rationaliseringer, men det her giver jo lidt det modsatte. Så derfor fremsender vi den her bøn til Finansministeriet for at sige, at det kunne være rigtig godt at få det ændret«, siger Thomas Kastrup-Larsen, der håber, at ministeriet vil tage problemstillingen seriøst.

»Vi håber, at man vil gøre det muligt at lave en generel fritagelse, så vi kan blive fri for det her cirkus«, siger han.

I brevet til finansministeren skriver Thomas Kastrup-Larsen blandt andet, at han i Aalborg Kommune oplever, at ældre borgere helt opgiver at søge om ydelser, som de egentlig har krav på.

Digitaliseringsstyrelsne vil kontakte Aalborg

Finansministeriet afviser at kommentere problemstillingen og henviser i stedet til Digitaliseringsstyrelsen. Her forklarer kontorchef Louise Kampmann, hvorfor fritagelsen for Digital Post ikke medfører en fritagelse for digital selvbetjening på andre områder.

»Der er indført obligatorisk digital selvbetjening på en hel masse områder. Nogle er komplekse, andre er helt enkle og lette at bruge. Hvis man indfører en helt generel undtagelse, så man ikke skal bruge nogen som helst digitale kommunikationskanaler med det offentlige, vil man ekskludere rigtig mange borgere fra at bruge noget, som måske kunne være rigtig fint i deres hverdag«, siger hun.

Desuden ved man ikke altid som borger, hvornår der kommer henvendelser fra det offentlige i den digitale postkasse , og derfor er det vigtigt at vide, om den enkelte borger kan bruge Digital Post eller ej.

Digital Selvbetjening derimod bruges kun, når borgeren henvender sig til det offentlige, og det giver bedre mulighed for at de ansatte i Borgservice fra gang til gang kan vurdere, hvor meget hjælp, der er brug for.

Louise Kampmann vil ikke tage stilling til, om lovgivningen bør ændres, men hun vil gerne lytte til kommunerne, hvis reglerne bliver administreret på en anden måde end forventet.

»Så vi planlægger at tage kontakt til Aalborg og en række andre kommuner for at finde ud af, om der er et generelt problem her. For så skal vi have dannet os et fælles overblik«, siger Louise Kampmann.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden