Nationalisme. Daniel Carlsen,  formand for Danskernes Parti, kunne godt forestille sig et samarbejde med det nationalkonservative Dansk Samling. Men udlændingepolitikken splitter dem.
Foto: OLE LIND

Nationalisme. Daniel Carlsen, formand for Danskernes Parti, kunne godt forestille sig et samarbejde med det nationalkonservative Dansk Samling. Men udlændingepolitikken splitter dem.

Politik

Kløfterne er større end enigheden på Danmarks yderste højrefløj

Uenigheden vil splitte nationalkonservative vælgere, vurderer valgforsker.

Politik

Chancerne for at nationalkonservative og nationalistiske politikere bliver valgt ind i Folketinget er større, hvis de samler sig i ét parti.

Det vurderer valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

Men udsigterne til enighed på den yderste højrefløj er sparsomme.

Vi vil gerne indgå i samarbejde med andre om at opnå repræsentation eller på anden måde samle den nationale gren

»Det kræver en del mandskab og økonomiske ressourcer at få sådan et parti op at stå og ud i en valgkampagne, så det kunne måske være en idé at slå sig sammen og udnytte ressourcerne i fællesskab«, siger Rune Stubager.

Og selvom partierne muligvis kan favne en bredere vælgerskare, hvis de stiller op hver for sig, tvivler Rune Stubager på, at der er stemmer nok til begge partier.

»Det værste, de kunne komme ud for, var, at to af dem blev opstillingsberettigede på samme tid. Så skulle de ikke bare konkurrere med de bestående partier, men også med hinanden om at få fat i stemmer fra en gruppe, som formentlig ikke er særligt stor«, siger valgforskeren, og understreger, at et fælles projekt står og falder med, om de forskellige højreorienterede kræfter kan blive enige.

Men kløften mellem nationalisterne i Danskernes Parti og de nationalkonservative i Dansk Samling er større end enigheden.

De to partier står for en markant strammere udlændingepolitik end Dansk Folkeparti, der ellers er kendt for sin hårde kurs i asyl- og indvandrerpolitik.

Danskernes Parti betegner sig selv som nationalisterne, mens Dansk Samling kalder sig nationalkonservative, og begge partier har annonceret, at de vil begynde at samle vælgererklæringer i foråret og stille op til folketingsvalg så snart, det er muligt.

Danskernes Partil vil »samle den nationale gren«

Siden Daniel Carlsen, formand for Danskernes Parti, var med til at oprette partiet i 2011, har det været hans ambition at samle det, han kalder »den nationale fløj«.

»Jeg ser det absolut som en mulighed, og vi vil gerne indgå i samarbejde med andre om at opnå repræsentation eller på anden måde samle den nationale gren«, siger Daniel Carlsen.

Han vil nødigt gå på kompromis med sine principper, men mener godt, at den nationale højrefløj vil kunne finde kompromiser, når det kommer til konkrete politiske løsninger, der vil fremme visionerne om et Danmark med markant færre ikke-vestlige indvandrere end i dag.

Det er også sådan, han vil arbejde, hvis han på et tidspunkt kommer i Folketinget.

»Alt, der fremmer sagen, vil være godt, og sådan vil vi også stemme i Folketinget. Også selvom det er ting, der ikke er hundrede procent positivt set med vores øjne. Hvis det er overvejende positivt, vil vi stemme for«, siger han.

Alligevel er han skeptisk over for Dansk Samling, der ikke ligesom Danskernes Parti går ind for at sende de indvandrere hjem, som allerede har fået opholdstilladelse i Danmark.

»Desværre må jeg konstatere, at uanset hvor skarp Morten Uhrskov er til at analysere konsekvenserne af indvandring, har han desværre sagt, at han ikke går ind for hjemsendelser (af indvandrere, red.). Det er lidt på linje med Dansk Folkeparti, så der kan jeg ikke rigtigt se, hvilken forskel det vil gøre«.

Daniel Carlsen selv vil helt stoppe indvandring fra ikke-vestlige lande, sende ikke-vestlige indvandrere tilbage til deres respektive hjemlande, stoppe alle integrationstiltag og revurdere de statsborgerskaber, som i hans øjne er blevet givet på »urigtigt grundlag«. Og så ønsker han, at Danmark skal træde ud af EU.

Dansk Samling afviser samarbejde

En del af den politik går igen i det nationalkonservative Dansk Samling, der også ønsker Danmark ud af EU og det, formand Morten Uhrskov kalder »reelle og permanente stramninger« af udlændingepolitikken.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alligevel virker tanken om en samlet højrefløj dog langt fra tillokende formanden.

»Hvis man er et ordentligt menneske, det vil sige, hvis man ikke er højreekstrem, højreradikal eller nynazist, er man velkommen til at melde sig ind i Dansk Samling. Men Dansk Samling stiller op som Dansk Samling«, siger Morten Uhrskov og afviser kategorisk at indgå et samarbejde med Danskernes Parti.

»Der er sikkert ordentlige medlemmer af Danskernes Parti, men der er også medlemmer, hvis ståsted jeg har min tvivl om. Og det handler selvfølgelig om, at en del af dem kommer fra DNSB (Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, red.), altså nynazisterne«, siger Morten Uhrskov.

Ingen succes ved kommunal- og regionsrådsvalg

I valgforsker Rune Stubagers optik er det nu ikke bare uenighederne i højrefløjens nationale strømninger, der bliver en udfordring for projektet om folkevalgte politikere.

Han tvivler på, hvor mange vælgere, der reelt vil sætte deres kryds ved et parti til højre for Dansk Folkeparti, når det kommer til stykket.

Resultaterne af måling fra Wire, som Jyllands-Posten bragte i går, viser ellers, at 13 procent af danskerne savner et parti med en udlændingepolitik, som er strammere end Dansk Folkepartis.

Men om det holder stik til et folketingsvalg, er tvivlsomt, mener Rune Stubager, for målingen melder ikke noget om, hvad vælgerne i øvrigt ønsker sig af sådan et parti.

»Partier slipper sjældent af sted med bare at mene noget om en ting. Hvis de pågældende vælgere skal samles op af én enkelt mærkesag, og der ikke er så mange af dem, så giver det mindre mulighed for succes, hvis man ikke har slået sig sammen«, siger han.

Dansk Samling stiller op som Dansk Samling

Samtidigt så der ved seneste kommunal- og regionsrådsvalg i 2013 ikke ud til at være efterspørgsel efter et højredrejet eller konservativt alternativ til Dansk Folkeparti.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har set en række af de her partier testet over for vælgerne senest ved kommunal- og regionsrådsvalgene. Og det gik dem ikke særligt godt«, forklarer Stubager.

Han bruger Danskernes Parti som eksempel.

»De havde deres bedste valg i Fredericia, hvor de fik 0,6 procent af stemmerne. Og det er altså ikke nok til noget som helst, hverken i det kommunale landskab eller i det landspolitiske. På det kommunale niveau er det ret let at få lov til at stille op. Og det vil sige, hvis der var et større antal utilfredse vælgere, har de haft muligheden der. Og det er der ligesom ikke kommet noget ud af«, siger han.

Hverken Danskernes Parti eller Dansk Samling er endnu opstillingsberettiget. Det kræver 20.000 vælgererklæringer at blive, og begge partier venter på, at Økonomi- og Indenrigsministeriet til foråret gør det muligt at indsamle de mange erklæringer elektronisk i stedet for per post, som det kræves i dag.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce