Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

ASYL. SF vil udnytte ventetiden i sagsbehandlingen til at finde ud af, hvad asylansøgere har med sig af kompetencer.
Foto: DITTE VALENTE (arkiv)

ASYL. SF vil udnytte ventetiden i sagsbehandlingen til at finde ud af, hvad asylansøgere har med sig af kompetencer.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

SF: Vi skal have gjort flygtningene selvforsørgende

SF vil have afklaret asylansøgeres kompetencer, allerede inden man ved, om de kan blive i Danmark.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med opbakning fra resten af rød blok foreslår SF nu, at asylansøgere får afdækket deres kompetencer, allerede mens de venter på at få deres sag behandlet.

På den måde kan de hurtigere komme i arbejde, hvis de får tildelt opholdstilladelse, mener integrationsordfører Karina Lorentzen:

»Hvis man implementerer det her, så ved man alt om, hvad flygtningene har behov for for at komme ud på arbejdsmarkedet, allerede den dag de får deres opholdstilladelse, og nogen kan måske endda komme det direkte«.

»Vi ved, at for syrernes vedkommende så har rigtig mange af dem gode uddannelser med i bagagen, og jeg tror også, de har en forventning om at forsørge sig selv, for de kommer fra lande, hvor det er tilfældet. Derudover ved vi, at rigtig mange af dem bliver anerkendt som flygtninge. Der er ikke nogen, der tror på, at situationen i Syrien ændrer sig over de næste mange år. Derfor er det en meget klog tilgang til det her«, siger hun.

SF vil desuden oprette en jobbank, der kan parre asylansøgerne med danske virksomheder samt give fllygtninge mulighed for at bosætte sig i den kommune, hvor de har fået job - også selv om denne kommune i forvejen har en høj andel af flygtninge.

En temperaturmåling

Karina Lorentzen, Danmark er i forvejen hårdt presset af flygtningestrømme. Er det her ikke bare med til at gøre det mere attraktivt for potentielle asylansøgere at tage til Danmark?

»Det her har jo ikke noget at gøre med, om det er attraktivt at komme til Danmark eller ej. Det er en temperaturmåling på, at rigtig mange af dem, vi modtager nu, bliver anerkendt som flygtninge. Blandt andet fra Syrien, hvor vi ved, at vi ikke kommer til at sende nogen hjem i rigtig lang tid«.

IMOD

»Derfor bliver vi nødt til i højere grad at sørge for, at de kommer ind på et spor, hvor de bliver selvforsøgende. Og det giver rigtig god mening, fordi de har en forventning om, at de skal klare sig selv og ud på arbejdsmarkedet. Derfor bør vi styrke dem i det. Så jeg er ikke så bekymret i forhold til denne del«.

Afviste skal fortsat sendes hjem

Dansk Folkeparti kalder det her for en kapitulation i forhold til asylpolitikken. Er det ikke korrekt, at det her bare vil omdanne flygtninge til indvandrere?

»Jeg bliver nødt til at spørge Dansk Folkeparti, hvad de helst vil. Vil de helst have, at de flygtninge, som vi ved, kommer til at blive her, ender på passiv forsørgelse, fordi vi er for sløve til at sikre en indsats, der får dem ud på arbejdsmarkedet? Eller vil de rent faktisk have, at når nu de her mennesker bliver anerkendt som flygtninge og får ophold i Danmark, så bliver sendt ud på arbejdsmarkedet, så de ikke belaster samfundskassen?«

»Det er selvfølgelig kun, når man bliver anerkendt som flygtninge, at man kan komme ud på arbejdsmarkedet, men det giver rigtig god mening at udnytte ventetiden i forbindelse med sagsbehandlingen, så vi rent faktisk ved, hvilke hylder asylansøgerne skal hen på, når de bliver anerkendt som flygtninge. Dem, der så bliver afvist, skal vi selvfølgelig fortsat sørge for at sende tilbage«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Regeringen barsler med forslag

Der er jo fortsat rigtig mange danskere, som er arbejdsløse. Burde man ikke først og fremmest bruge ressourcerne på at få dem i nogle af de job, som I nu forestiller jer, at flygtningene skal have?

»Jeg synes, at de ting supplerer hinanden rigtig godt. Vi må være interesserede i, at de her grupper af mennesker ikke havner på passiv forsørgelse, som vi desværre har set med rigtig mange grupper af flygtninge de senere år. De her flygtninge kommer fra lande, hvor man ikke har en forventning om, at staten holder rumpen oppe på en, og det potentiale skal vi udnytte. Men vi skal selvfølgelig også bruge ressourcer på at få danskere i job«.

I vil give dispensation, så flygtninge kan bosætte sig i kommuner, hvor de har et job, selv om den givne kommune i forvejen har mange flygtninge. Øger det ikke risikoen for ghettodannelse?

»Hvis man er i stand til at få et job, så siger det sig selv, at så er man rimelig ressourcestærk, og vi har netop set en undersøgelse fra A4, som viser, at hvis der er mange ressourcestærke i et boligområde, så forøger det mulighederne for at komme i arbejde, for så er der pludselig nogle rollemodeller og noget netværk. Så på den måde er jeg ikke så bekymret«, siger Karina Lorentzen.

Regeringen vil inden længe komme med sit eget udspil til, hvordan man for flytninge hurtigere i job, men både Socialdemokraterne og de radikale ser positivt på SF's forslag.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden