Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

SKEPTISK. Det er en farlig vej at begive sig ud på, hvis man begynder at parre virksomheder og asylansøgere, allerede inden man ved, om asylansøgeren kan få lov at blive i Danmark, mener Venstre.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

SKEPTISK. Det er en farlig vej at begive sig ud på, hvis man begynder at parre virksomheder og asylansøgere, allerede inden man ved, om asylansøgeren kan få lov at blive i Danmark, mener Venstre.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Venstre: Rødt forslag vil gøre det mere attraktivt at søge til Danmark

Asylansøgere skal først have afdækket deres kompetencer, når de har fået opholdstilladelse, mener Venstre.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

SF vil med opbakning fra resten rød blok have afklaret asylansøgeres kompetencer, allerede inden deres sag er afgjort, så de hurtigere kan komme ud på det danske arbejdsmarked.

En jobbank skal parre asylansøgerne med danske virksomheder, og mangler asylansøgerne kompetencer, skal de have mulighed for en kortere opkvalificering.

Hos Venstre ser man også gerne, at flygtninge kommer hurtigere i job, men integrationsordfører Martin Geertsen skyder alligevel venstrefløjens idé ned. Den vil gøre Danmark endnu mere attraktiv, frygter han:

»Som jeg forstår det, så skal asylansøgere jo nærmest ud og arbejde fra første dag, de sætter deres fødder på dansk jord, og det synes jeg faktisk, er ret vildt. Det vil være en hel nyskabelse i dansk politik. Det vil efter vores opfattelse gøre Danmark til et endnu mere attraktivt land at søge til«, siger Martin Geertsen.

»En utrolig farlig vej«

Hvorfor skulle det være mere attraktivt at søge til Danmark, at man får kortlagt sine kompetencer og hurtigt blive sendt ud og arbejde for sin understøttelse?

»Jeg synes, at enhver form for tanke om parring med virksomheder, inden man har fået ophold her i landet, er en utrolig farlig vej at gå ned ad. Hvis det lige pludselig spreder sig, at når du kommer til Danmark, så går du i gang med at blive integreret på arbejdsmarkedet fra dag ét, så bliver Danmark altså et mere attraktivt land at søge til«.

FOR

Udsigten til, at de asylansøgere, der kommer hertil nu, bliver sendt hjem lige med det samme, er meget lille blandt andet på grund af borgerkrigen i Syrien. Er det så ikke en god idé, at man hurtigst muligt finder ud af, hvordan de kan hjælpe til i det danske samfund?

»Jeg forstår sådan set udmærket den gode intention om, at folk skal ud at bestille noget. Det er vi meget enige i i Venstre. Har man fået meddelt ophold her i landet, så er det bare om at komme ud og arbejde. Men vi bliver nødt til at holde tungen lige i munden og sige, at folk altså først går i gang med denne integrationsindsats og kompetenceafklaring, når de har fået opholdstilladelse, for ellers ender vi i en situation, hvor vi igen vilkårsforbedrer, og det er altså en af forklaringerne på, at vi har mange asylansøgere til de danske grænser i øjeblikket«.

At stikke folk blår i øjnene

Nu siger du selv, at hvis folk får en opholdstilladelse, så er det bare med at få dem ud at arbejde. Hvis man på forhånd har afklaret, hvad de har af kompetencer, er det vel alt andet lige nemmere at få flygtningene hurtigt i gang på arbejdsmarkedet?

»Jo, men jeg synes, det er at stikke folk blår i øjnene og i virkeligheden gøre dem en bjørnetjeneste, hvis man giver dem et indtryk af, at når du kommer til Danmark, så kan du blive kompetenceafklaret og har sådan set et halvt ben stående i en dansk virksomhed. Hvad så, hvis man efterfølgende finder ud af, at vedkommende ikke har noget opholdsgrundlag i Danmark og derfor skal sendes ud?«

»Det er først, når man har fået meddelt ophold her i landet, at integrationsindsatsen skal i gang. Ikke et sekund før«.

Asylansøgere skal blive på centrene

Hvad skal man så gøre med de her asylansøgere, mens de sidder og venter på, at deres sag bliver behandlet?

»De skal være på centrene, indtil de får tildelt ophold eller bliver sendt ud af landet. Sådan må det være. Det kan ikke nytte noget, at man begynder at rokke ved den båd«.

»Vores frygt er den, at det bare bliver endnu mere attraktivt at søge til Danmark, og så får du endnu flere mennesker, der søger mod den danske grænse, og som skal sidde på asylcentrene. Vi bliver nødt til at være ret firkantede på det punkt, og jeg forstår simpelthen ikke, at regeringen er røget med på denne galej. Det undrer mig såre«, siger Martin Geertsen.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt annoncerede i sin nytårstale netop regeringens intention om, at få flere flygtninge hurtigere i arbejde. Det forventes, at beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) inden længe præsenterer regeringens forslag.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden