Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

NU! »Nu gælder det for Danmark at holde sig til«, siger Connie Hedegaard: Foto: Thomas Borberg

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Connie Hedegaard: EU-forbeholdene kommer under pres efter næste valg

Stormagternes satsning på tættere økonomisk samarbejde presser de danske EU-forbehold, siger Danmarks kommissær.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den økonomiske krise har skiftet Europas fokus markant, siden Connie Hedegaard blev kommissær for præcis et år siden.

Hendes politiske ansvarsområde – klimaet – bliver ofte overskygget af spareplaner, og hendes hjemlands indflydelse i EU er mere udfordret end nogensinde.

»Nu gælder det for Danmark om at holde sig til«, siger Hedegaard.

Merkel og Sarkozy ønsker strammere regler

I sidste uge præsenterede Tysklands forbundskansler og Frankrigs præsident det første omrids til vidtgående forslag om et langt tættere økonomisk samarbejde mellem eurolandene, som de også vil have til at omfatte skatter, lønaftaler og pensionsalder for at holde styr på gældskrisen.



Om en måned holder de 17 eurolandes ledere et ekstraordinært topmøde om planerne, som Danmark af økonomiske grunde kan blive nødt til at koble sig på, selv om vi ikke er med i euroen.

»Er det så ikke ærgerligt, hvis de træffer beslutninger, som vi bliver dybt afhængige af, når den danske statsminister ikke er med? Den diskussion må komme nu, tror jeg«, siger Connie Hedegaard.

Den danske kommissær vil ikke blande sig direkte i datoen for en mulig dansk folkeafstemning. Men hun forudser, at de danske EU-forbehold for fælles mønt, retligt samarbejde og fælles forsvar kommer under hårdt pres straks efter det kommende folketingsvalg.

»Efter et valg bliver man nødt til at se på, hvad der dybest set bedst tjener Danmarks interesser i EU – ikke bare, når det gælder medlemskab af euroen, men i det hele taget de danske forbehold. Enhver, der har oplevet denne krise, kan se, at det er utrolig vigtigt at arbejde tæt sammen i Europa. Men det er vigtigt at gøre det på en måde, så flest muligt får mulighed for at tilslutte sig«, siger hun.

»Som dansker skal man passe på med på forhånd at sige: Åh nej, det her lyder grimt! Det er noget, vi ikke er med i. Uanset om man formelt er med i euroen eller ej, er Danmark i dén grad også et land, der er afhængigt af, hvordan økonomien som sådan går i Europa. Vi skal holde os til, åbne munden. Og passe på, at vi ikke – uden at nogen egentlig vil det – får skabt et Europa i to hastigheder«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden