Foto: ADRIAN JOACHIM
Politik

Et år med Pia-effekten: »Jeg havde faktisk lidt håbet på, at jeg skulle være en bøllet forhandler ligesom Claus Hjort«

Pia Olsen Dyhr har i sit første år som formand vendt SF's krise til optur.

Politik

I dag må Pia Olsen Dyhr selv springe på cyklen, når hun skal på arbejde på Christiansborg.

Udenfor venter ingen ministerbil med chauffør og heller ingen møder i magtfulde regeringsudvalg.

Til gengæld kan hun på vejen fra huset i Brønshøj til det indre København trille af sted med ro i maven.

SF - partiet, der siden 90'erne har været omdrejningspunktet i hendes liv - er ikke længere ved falde sammen. Interne slåskampe og sindsoprivende spørgsmål om, hun mon er på vej over til Socialdemokraterne, er ikke længere en del af hverdagen.

Stemningen i Socialistisk Folkeparti er vendt, og fortjenesten er i høj grad Pia Olsen Dyhrs.

FAKTA

Hun har i dag været formand for partiet i et år. Da hun overtog posten fra Annette Vilhelmsen, havde SF kurs direkte mod spærregrænsen. Valgresultatet på 9,2 procent af stemmerne var forvandlet til 4,5 procent i Megafons målinger. Hos andre institutter så det endnu værre ud.

I dag er opbakningen stabil fra over 6 procent af befolkningen, og SF er dermed det parti, der er gået mest frem i den periode, hvor Pia Olsen Dyhr har været formand.

»Jeg vil gerne indrømme, at det er lidt sjovere i dag, end det var for et år siden«, siger den 43-årige politiker.

»Når man er så tæt på spærregrænsen, så går der lidt panik i en. Når man kommer væk fra den, kan man begynde at udvikle politik, og vi er vel for søren i politik for at finde på nogle politiske løsninger. Det handler om at være idérig, og det synes jeg SF’erne er rigtig gode til lige nu. Så jeg synes oprigtigt, at det er blevet sjovere«.

Tilbage til fortiden

Da Pia Olsen Dyhr overtog ledelsen på et ekstraordinært landsmøde i Kolding sidste, var krisestyring den alt overskyggende opgave.

Mange mente, at SF havde mistet sig selv ved at gå med i en regering, der på en række punkter førte en politik, som lå langt væk fra de værdier, folkesocialisterne stod for. Derfor skulle den nye formand ikke ud og forny partiet. Tværtimod skulle hun føre det tilbage til rødderne:

Når man er så tæt på spærregrænsen, så går der lidt panik i en. Når man kommer væk fra den, kan man begynde at udvikle politik, og vi er vel for søren i politik for at finde på nogle politiske løsninger

»Jeg tror, det var vigtigt, at SF’erne igen kunne genkende SF, og det er nemmere, når man ikke sidder i regeringen. Når man er uden for regeringen, kan man tale mere fordomsfrit om, hvad ens politik er, fordi man jo ikke skal indgå kompromiserne bag lukkede døre«, siger Pia Olsen Dyhr.

LÆS PORTRÆT

Derfor kastede hun sig hovedkulds ind i kampen om dagpengene. Den reform, som SF som medlem af regeringen havde været nødt til at forsvare, selv om den kostede tusinder af mennesker deres dagpengeforsørgelse, blev nu sablet ned.

»Vi har brugt meget tid på dagpengene. Vi stemte jo imod dagpengereformen i 2010, og vi kæmpede bravt internt i regering for at se, om vi kunne lave nogle forbedringer. Der blev lavet nogle undervejs, men jeg må bare sig, at vi slet ikke kom i mål med alt det, vi skulle. Den kamp har vi fortsat, også efter vi trådte ud af regeringen. De mennesker, der mister deres arbejde i en økonomisk krise, skal altså ikke også være dem, der holder for efterfølgende, og det er de jo kommet til på grund af VKO (Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti, red.) og de radikales dagpengereform«, siger Pia Olsen Dyhr.

»Så det har været vigtigt for os at holde den røde tråd i det, vi lavede, og prøve at komme med nogle løsninger«.

Bonkammerater med Thulesen Dahl

Kampen for dagpengene har ført flere alternative tiltag med sig. SF har i kopikampagner hånet de gamle regeringsfæller i Det Radikale Venstre for ikke at bekymre sig om dagpengemodtagerne, Pia Olsen Dyhr har optrådt som bonkammerat med Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl for at illustrere et flertal for dagpengeændringer, og hun er gået samlet til finanslovsforhandler med Enhedslisten for at skabe kant til Bjarne Corydon og co.

»Jeg er optaget af at få SF’s politik igennem«, fastslår Pia Olsen Dyhr.

»Og når jeg ser, at Dansk Folkeparti skifter tone på dagpengeområdet og siger, at de godt kan se, at der er problemer med dangpengereformen, så synes jeg, det handler om at slå til. Jeg mener sådan set, at det er det vigtigste både for dem, der er kommet i klemme, og for dem, der er bange for, hvad der sker, hvis de mister deres arbejde«.

»Det samme gælder i forhold til Enhedslisten. I stedet for i forbindelse med finanslovsforhandlingerne at gå ind og slås med hinanden, så syntes jeg, at det var mere oplagt, at vi gik sammen til forhandlinger. Vi ville jo begge to gerne trække regeringen i retning af eksempelvis en bedre dagpengeløsning, og der må man altså være optaget af indholdet og ikke hele tiden bare kæmpe for at have ren røv at trutte i uden at få noget ud af det«.

»Et indflydelsesorienteret venstrefløjsparti«

Pia Olsen Dyhr holder dog fast i, at hun ikke ikke har brugt regeringen som syndebuk, bare så hendes eget parti kunne se godt ud.

»SF er et indflydelsesorienteret venstrefløjsparti. Vores rolle er at sørge for at bekæmpe ulighed, slås for en bedre omfordeling, og også sørge for, at vi leverer en planet til vores kommende generationer, som vi kan ranke ryggen ved. Det gør vi ikke kun ved at sige, at vi vil have lige præcis dén ideelle løsning. Det gør vi også ved at søge indflydelse og kompromisser. Så det er en tovejsstrategi«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg tror, at grunden til, at det går bedre nu, er, at vi alle sammen i SF er meget optaget af at finde politiske løsninger i stedet for kun at snakke om alle de problemer, der er. For der altså brug for et parti på venstrefløjen som både søger indflydelse og prøver at komme med nogle løsninger, og ikke kun snakker om, hvad man burde gøre«.

Men er det lettere at skaffe fremgang, når man ikke hænger på regeringsmagten, men i stedet kan stå og pege fingre ad dem med ansvaret?

»Nej, så simpelt synes jeg ikke, man kan gøre det op. Kommunikationsmæssigt er det nemmere. Men det, der var udfordringen, var jo, at på nogle helt centrale punkter såsom dagpengereformen, var vi bare grundlæggende uenige med Det Radikale Venstre, og det var nok noget af det, der gjorde det svært at side i regering«.

»Hvis du ser på, hvor mange aftaler vi har lavet med regeringen, og hvor mange lovforslag, vi har stemt for, så er vi jo langt henad vejen enige om en masse. Der er bare nogle afgørende punkter, hvor der er så stor forskel, at det er nemmere at kunne kommunikere det klart uden først at skulle indgå et kompromis bag lukkede døre«, siger Pia Olsen Dyhr.

Formandstanker var droppet

Badet i den blomstrende succes, kalder Pia Olsen Dyhr det seneste år »spændende«. Hun er glad for at være partiformand, understreger hun. Men hun erkender også, at hun inden SF's knockout i begyndelsen af 2014 absolut ikke havde regnet med, at hun på noget tidspunkt skulle stå i spidsen for partiet. Hun gik efter posten i 2005, men tabte til Villy Søvndal og havde egentlig affundet sig med at løbet var kørt:

»Jeg havde faktisk lidt håbet på, at jeg skulle være en bøllet forhandler ligesom Claus Hjort (tidl. finansminister for Venstre, red.) eller Henrik Sass (erhvervs- og vækstminister for Socialdemokraterne, red.). Det er sådan set en rolle, der passer mig meget godt. At man kan bruge kræfterne på det, i stedet for at man også skal være den, der er partiet ansigt ud ad til. Men jeg vil bare sige, at jeg holder så meget af SF, og nogen gang må man gøre noget, fordi det er vigtigt for ens parti«.

SF er et politisk parti, og jovist er parlamentarisk indflydelse afgørende for os, men det er jo kun fordi, vi gerne vil lave politik

SF ligger nu til over 6 procent i meningsmålingerne. Der er stadig et stykke op til valgresultatet på 9,2 procent. Har du et mål for partiet, som du går efter?

»Selvfølgelig begynder jeg også at gøre mig tanker på den lange bane, men det er mere politiske overvejelser om, hvordan vi gør tingene, hvordan vi får resultater osv., end det nødvendigvis er, hvor vi skal ligge mandatmæssigt. SF er et politisk parti, og jovist er parlamentarisk indflydelse afgørende for os, men det er jo kun fordi, vi gerne vil lave politik«.

»Hvis vi til valget kommer op på 6 procent, så bevarer vi de 12 mandater, vi har lige nu, og det, synes jeg, er udmærket, når man kigger på, hvor vi startede. Så må tiden vise, hvor vi ellers bevæger os hen«.

Vil gerne i regering igen

Skal SF igen på et tidspunkt være med af en regering?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg mener bestemt, at SF skal være medlem af en regering igen. Der er selvfølgelig nogle forudsætninger, som skal være opfyldt. For det første skal SF være et styrket parti i forhold til, hvad vi er i dag. Og for det andet skal vi sørge for, at det økonomiske grundlag i et regeringsgrundlag for eksempel gør det muligt at lave en dagpengeløsning og ikke decideret hindrer det, som vi har set det med denne regering«.

Selv om I skulle komme styrket hen på den anden side af et valg, ser det stadig ud til, at magten skifter fra rød til blå blok. Hvilken rolle ser du så SF indtage?

»Jeg er allerede nu optaget af at få SF’s politik igennem på dagpengeområde, ældreområdet og så videre, og det er også derfor, jeg er optaget af, om man kan få Dansk Folkeparti til at spille med på det, de går rundt og siger. For selv om vi så skulle få en blå regering, så ville vi stadig skulle lave velfærdforbedringer for de ældre og en bedre dagpengeløsning, hvis Dansk Folkeparti vil leve op til det, de siger nu«.

Pia Olsen Dyhr har været politisk aktiv siden 1990'erne. Fra 1996-1998 var hun formand for SF Ungdom. Hun blev første gang medlem af Folketinget i 2006 og nåede, mens SF sad i regeringen, både at være handels- og investeringsminister samt transportminister.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce