Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 PETER KLINT (arkiv)
Foto: PETER KLINT (arkiv)

FLYGTNINGE. Antallet af flygtninge, der får opholdstilladelse og dermed skal ud i kommunerne forventes at blive tredoblet til 12.000 i 2015 i forhold til sidste år.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

København afviser opråb fra Aarhus: Vi tager ikke flere flygtninge

Landets næststørste kommuner vil have hjælp af hovedstaden. Borgmester siger ja, flertal siger nej.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

København har rigeligt med udfordringer og kommer ikke til at tage flere flygtning frivilligt.

Sådan lyder det fra et flertal i hovedstaden, efter at flere kommuner med Aarhus og Odense i spidsen har opfordret København til at droppe sin status som såkaldt nulkommune og hjælpe til med at huse og integrere de 12.000 flygtninge, som skønnes at få opholdstilladelse i Danmark i år.

»For det første er vi den kommune, der har sjetteflest flygtninge og efterkommere, og vi synes sådan set, det er rimeligt nok, at de kommuner, der allerede løfter, får en pause, og at der endelig kommer en fair fordeling af flygtninge i Danmark. Dernæst tror vi også på, at integrationen virker bedst, hvis man bor steder, hvor der ikke er særlig mange andre med samme baggrund som en selv, så man kan løfte integrationsopgaven«, siger politisk ordfører for Socialdemokraterne i København Lars Aslan Rasmussen.

Aalborg og Aarhus tager flest

København er ikke forpligtet til at tage en eneste flygtning, fordi Udlændingestyrelsen har givet byen status som nulkommune sammen med fem kommuner på den københavnske vestegn.

Statussen er givet ud fra beregningsmodel, der skal sikre en bred fordeling af de flygtninge, der får opholdstilladelse i Danmark. Styrelsen tager blandt andet højde for, hvor mange flygtninge, indvandrere og familiesammenførte, der i forvejen er i de enkelte kommuner, og det er altså på den baggrund, at København går fri.

Til sammenligning skal landets næststørste kommune, Aarhus, i år tage imod 516 flygtninge, Aalborg skal tage 587, og Odense skal tage 335.

Den skævhed får i dagens udgave af Berlingske netop Aarhus og Odense til at rette en skarp kritik af København for ikke at tage ansvar.

»Det er en af verdens rigeste byer... Min opfordring til København er, at de her og nu frivilligt byder ind og siger, at de gerne vil være med til at løse opgaven« siger rådmand for sociale forhold og beskæftigelse i Aarhus Kommune Thomas Medom (SF) eksempelvis til avisen.

Borgmester er klar

Debatten kommer efter, at det i slutningen af sidste år kom frem, at antallet af flygtninge, der skal fordeles på kommunerne forventes at blive tredoblet til 12.000 i 2015 i forhold til sidste år, hvor forventningen blot var 4.000.

Københavns borgmester for beskæftigelse og integration, den radikale Anna Mee Allerslev, er faktisk klar til at tage opfordringen fra Aarhus og andre op. Allerede i november åbnede hun for at droppe hovedstadens status som nulkommune.

Problemet er dog, at ingen andre partier på rådhuset er villige til at bakke hende op. For en uge siden behandlede Beskæftigelses- og Integrationsudvalget således Anna Mee Allerslevs forslag, og selv om der var flere modeller i spil, blev de alle nedstemt:

»København har mange andre udfordringer, som man ikke har i for eksempel rige, nordsjællandske kommuner. Hele narkokriminaliteten ligger i København, vi har hjemløseproblematikken og en kæmpe overrepræsentation af psykisk syge. Så København hjælper Danmark med rigtig mange sociale problemer, og derfor er det helt fair, at vi er en nulkommune«, siger Socialdemokraternes Lars Aslan Rasmussen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

SF: Lad os få et retfærdigt system

SF's politiske leder i København, sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen, supplerer:

»For mig at se handler det ikke så meget om økonomi. Retfærdigheden går på, at vi fordeler på kryds og tværs i landet, så kommuner for eksempel nord for København eller i Jylland, der måske ikke har så mange flygtninge, får nogle flere, så man ikke koncentrere de grupper i de store byer«.

»Det er et solidarisk princip, og jeg synes sådan set, at Aarhus og Odense burde holde sig for fine til at sige, at nu skal København også bøvle med det. Lad os i stedet få et retfærdigt system, hvor alle kommuner i Danmark bærer efter størrelse i forhold til integrationen. Så kan vi altid diskutere udligning og kroner og øre på et andet tidspunkt«, siger Ninna Thomsen.

SF påpeger samtidig, at hvis København skulle tage imod flere kvoteflygtninge, så ville det betyde, at ventetiden i den sociale henvisning for dem, der står akut uden bolig, ville stige. Den er lige nu 300 dage for folk under 25 år og 200 dage for folk over 25 år.

EL giver lille åbning

Hos Borgerrepræsentationens næststørste parti, Enhedslisten, er man i udgangspunktet åbne for at tage flere flygtninge ind. Når partiet alligevel har siger nej, skyldes det ligesom for SF's vedkommende, at der lige nu er mangel på billige boliger i København:

»Ø beklager, at den dårlige boligsituation i Københavns Kommune gør det svært for Københavns Kommune at gøre en større indsats for de ekstraordinært mange flygtninge, der netop nu har behov for hjælp. København mangler billige boliger. Ø er åbne for at Københavns Kommune overvejer at tage imod flere flygtninge såfremt det mod forventning ikke lykkes at placere flygtninge efter KL's model andre steder i landet, hvor mulighederne for indkvartering er bedre«, skriver partiet således i en protokolbemærkning til det nedstemte forslag fra Anna Mee Allerslev.

Medlem for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget for Enhedslisten, Ninna Hedeager Olsen, åbner samtidig for, at København skal kunne tage imod de flygtninge, der måtte have et særligt behov for at være i hovedstaden:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi vil gerne være med til at kigge på, hvordan vi kan få placeret dem, der har behov for at være i nærheden af Rigshospitalet og krigstraumecentret. Der kommer til at være nogen, der på en eller anden måde har et behov for at være i København, og dem vil vi rigtig gerne se, om vi kan få placeret«, siger hun.

Landets kommuner har indtil 1. marts til at oplyse Udlændingestyrelsen om, hvorvidt de vil tage imod flere flygtninge end dem, de allerede har fået tildelt. Derefter vil styrelsen komme med et nyt bud på, hvordan flygtningene fordeles.

Efter at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har dumpet Anna Mee Allerslevs forslag i København, skal kommunens økonomiudvalg i morgen tage stilling til det, og herefter går det videre til afstemning i Borgerrepræsentationen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden