Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
PARAT. Alternativet med Uffe Elbæk i spidsen har samlet stemmer nok til at stille op til det kommende folketingsvalg.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

PARAT. Alternativet med Uffe Elbæk i spidsen har samlet stemmer nok til at stille op til det kommende folketingsvalg.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

20.260 underskrifter: Alternativet er klar til folketingsvalg

Uffe Elbæks Alternativet krydser den »magiske grænse« på 20.260 underskrifter, bekræfter partiet.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alternativet har nu modtaget de nødvendige underskrifter og er dermed snart formelt klar til at stille op ved næste folketingsvalg.

Det bekræfter partiets pressechef over for Politiken.

»Vi er over den magiske grænse«, siger Magnus Harald Haslebo.

MAGASINET

Det kræver præcis 20.260 underskrifter at blive opstillingsberettiget som nyt parti ved det kommende folketingsvalg. De stemmer er det altså nu lykkedes partiet at samle ind.

»Vi er røget over de 20.260. Faktisk har vi 488 mere, som det ser ud nu. Men for at være på den sikre side afleverer vi lidt flere end nødvendigt«, siger Magnus Harald Haslebo.

Spidskandidater er klar

Alternativet blev dannet af den tidligere kulturminister Uffe Elbæk i november 2013. Blot en måned før havde han forladt Radikale Venstre, da han var utilfreds med partiets linje i regeringen.

Uffe Elbæk ser nu frem til at skifte fokus fra vælgererklæringer og det »lavpraktiske« til politik.

»Jeg glæder mig til at komme i gang med en god valgkamp. Mest af alt glæder jeg mig til at tale politik og bæredygtig omstilling med danskerne«, siger partilederen.

TV

MF og politisk leder af Alternativet Uffe Elbæk, kommer her med sit private bud på en nytårstale. Politiken har bedt otte forskellige danskere - både kendte og ukendte - om at komme med deres alternativ til statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale. Kilde: politiken.tv / Producer: Henrik Haupt

Netop bæredygtighed er et politisk nøgleord hos Alternativet, som kommer til at fylde meget i valget.

»Vi går til valg på en seriøs, bæredygtig omstilling. Det indebærer både social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Derudover vil vi arbejde for en langt stærkere iværksætterkultur. Og så arbejder vi generelt set for mindre stat og mere samfund«, siger Elbæk:

»Det er budskabet, vi skal forsøge at kommunikere ud, men allermest glæder vi os jo bare til meningsfulde samtaler med danskerne«.

Der er interesse i hele landet

Vælgererklæringerne mangler den endelige godkendelse i Indenrigsministeriet, før Alternativet er helt klar til at fokusere på valgkampen.

Hvordan vil I sikre, at folk lærer Alternativet at kende godt nok inden valget?

»Vi bygger det op helt nede fra bunden gennem græsrodsbevægelser og vælgermøder. Selvom vælgererklæringerne primært kom fra Aarhus og København i starten, er der det sidste stykke tid kommet underskrifter ind fra alle landets kommuner. Det fortæller, at der er en bred interesse og danskere i alle hjørner af landet, som vil give os en chance«.

Hvad er jeres primære opgave nu?

»Vi har sat en deadline i april, hvor vi skal være klar til at køre valgkampagne. Lige nu mangler vi selvfølgelig at få hele organisationen på plads. Da vi endnu ikke har fået et bogstav, har vi for eksempel ikke haft mulighed for at trykke valgplakaterne«.

Helt formelt hedder det, at et parti skal indsamle underskrifter svarende til 1/175 af de gyldige stemmer ved sidste valg for at blive opstillingsberettiget. I dette tilfælde svarer det til, at Alternativet skal have godkendt 20.260 vælgererklæringer.

Selvom partiet først nu har samlet de nødvendige underskrifter, har partiets 10 spidskandidater stået klar i kulissen i et stykke tid.

Kandidaterne er: Uzma A. Andresen, Uffe Elbæk, Christian Poll, Ulla Sandbæk, Josephine Fock, Rune Peter Wingård, Torsten Gejl, Niko H. Grünfeld, Rasmus Nordqvist og Anne Thomas.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden