Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Aflytningssag. Partileder Morten Østergaard møder nu modstand fra baglandet i Det Radikale Venstre.
Foto: JANUS ENGEL (arkiv)

Aflytningssag. Partileder Morten Østergaard møder nu modstand fra baglandet i Det Radikale Venstre.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Radikal kreds vender sig mod Morten Østergaards aflytningsplaner

Stramning af regler for aflytningen kritiseres af radikalt bagland.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En hel storkreds hos de radikale gør nu oprør mod regeringens – og dermed den radikale leder Morten Østergaards – forslag om at lade Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) aflytte og overvåge danskere i udlandet uden retskendelse.

»Det nuværende forslag fra regeringen vil være et brud på grundlæggende retsstatsprincipper, da det giver FE mulighed for at agere som både og udøvende og dømmende magt på udvalgte områder, hvilket ikke er i overensstemmelse med gældende principper om adgang til uafhængig domstolskontrol ved indgreb i borgernes fundamentale rettigheder«, lyder det i en udtalelse, som kredsbestyrelsen for Hovedstadens Radikale Venstre onsdag aften vedtog.

Storkredsen omfatter fire kommuner og 12 kredse.

Lokalformand håber det ikke er for sent

Udtalelsen kommer i kølvandet på, at en lang række – 39 – radikale byrødder, regionsrådsmedlemmer og lokalformænd fordelt over hele landet i Politiken onsdag erklærede sig uenige i, at forslaget fra regeringen er i tråd med radikale retsprincipper.

Og i kølvandet på, at en analyse fra den juridiske tænketank Justitia og lektor Anders Henriksen fra Københavns Universitet er nået frem til, at FE – hvis forslaget vedtages – vil få videre beføjelser end den amerikanske NSA og GCHQ i Storbritannien.

»Vi håber selvfølgelig, at vi ved at tale med vores folkevalgte kan nå at få det lavet om, inden sådan en lov kommer til vedtagelse«, siger formand for Radikale Venstre i Hovedstaden Bo Nissen Knudsen, der står bag forslaget.

Om det lykkes, er dog tvivlsomt. Den radikale leder, Morten Østergaard, stod i Politiken onsdag på mål for forslaget.

»Det er for mig at se helt fornuftigt, at vi har en udenrigsefterretningstjeneste, og den fungerer på andre principper end den hjemlige efterretningstjeneste. Og derfor er der en særlig kontrol med det, som vi har styrket under den her regering. Derfor er det for mig at se helt inden for radikale principper«, forklarede Østergaard med henvisning til det såkaldte Tilsynet med Efterretningstjenesterne, som har til opgave at kontrollere PET og FE.

Dommerformand er kritisk

Det argument køber den radikale hovedstadskreds dog ikke.

»Det er ikke en tilstrækkelig retssikkerhedsgaranti at orientere Tilsynet med Efterretningstjenesterne om brugen af den nye beføjelse, for en sådan orientering kan aldrig erstatte en egentlig godkendelsesordning fra en domstol, og Tilsynet kan ikke træffe afgørelser, der juridisk forpligter FE«, lyder det i den skriftlige udtalelse.

Heller ikke formand for Dommerforeningen Mikael Sjöberg mener, at det argument holder.

»Hvis det organ (tilsynet, red.) er kontra en dommer, så ligger der i selve domstolsprøvelsen en retssikkerhedsmæssig garanti, som ikke ligger i det organ. Det er sat i verden til noget helt andet«, sagde han i Politiken onsdag.

DOMMERFORMANDENS HOLDNING

Bo Nissen Knudsen fra hovedstadkredsen kalder Morten Østergaards argument »en pseudo-agtig begrundelse«.

En af de folketingsmedlemmer, der er valgt for de radikale i hovedstadsområdet, er Lone Loklindt, og hun kalder lovforslaget »en svær sag«.

»Jeg er jo enig i de principper, de har fremhævet i deres udtalelse, men vi er jo også i en situation, hvor vi har været nødt til at gøre noget. Det er jo ikke noget, som nogen synes, er nogle nemme beslutninger«, siger hun.

Blandt de folkevalgte i kredsen er også social-, integrations- og ligestillingsminister Manu Sareen. Da Politiken onsdag eftermiddag mødte ham på gangen på Christiansborg og bad om en kommentar til sagen, udbad han sig betænkningstid og lovede så at vende tilbage.

Det gjorde han dog ikke trods Politikens forespørgsel i ministeriet.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden