En hel storkreds hos de radikale gør nu oprør mod regeringens – og dermed den radikale leder Morten Østergaards – forslag om at lade Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) aflytte og overvåge danskere i udlandet uden retskendelse.
»Det nuværende forslag fra regeringen vil være et brud på grundlæggende retsstatsprincipper, da det giver FE mulighed for at agere som både og udøvende og dømmende magt på udvalgte områder, hvilket ikke er i overensstemmelse med gældende principper om adgang til uafhængig domstolskontrol ved indgreb i borgernes fundamentale rettigheder«, lyder det i en udtalelse, som kredsbestyrelsen for Hovedstadens Radikale Venstre onsdag aften vedtog.
Storkredsen omfatter fire kommuner og 12 kredse.
Lokalformand håber det ikke er for sent
Udtalelsen kommer i kølvandet på, at en lang række – 39 – radikale byrødder, regionsrådsmedlemmer og lokalformænd fordelt over hele landet i Politiken onsdag erklærede sig uenige i, at forslaget fra regeringen er i tråd med radikale retsprincipper.
Og i kølvandet på, at en analyse fra den juridiske tænketank Justitia og lektor Anders Henriksen fra Københavns Universitet er nået frem til, at FE – hvis forslaget vedtages – vil få videre beføjelser end den amerikanske NSA og GCHQ i Storbritannien.
»Vi håber selvfølgelig, at vi ved at tale med vores folkevalgte kan nå at få det lavet om, inden sådan en lov kommer til vedtagelse«, siger formand for Radikale Venstre i Hovedstaden Bo Nissen Knudsen, der står bag forslaget.
Om det lykkes, er dog tvivlsomt. Den radikale leder, Morten Østergaard, stod i Politiken onsdag på mål for forslaget.
»Det er for mig at se helt fornuftigt, at vi har en udenrigsefterretningstjeneste, og den fungerer på andre principper end den hjemlige efterretningstjeneste. Og derfor er der en særlig kontrol med det, som vi har styrket under den her regering. Derfor er det for mig at se helt inden for radikale principper«, forklarede Østergaard med henvisning til det såkaldte Tilsynet med Efterretningstjenesterne, som har til opgave at kontrollere PET og FE.
Dommerformand er kritisk
Det argument køber den radikale hovedstadskreds dog ikke.
»Det er ikke en tilstrækkelig retssikkerhedsgaranti at orientere Tilsynet med Efterretningstjenesterne om brugen af den nye beføjelse, for en sådan orientering kan aldrig erstatte en egentlig godkendelsesordning fra en domstol, og Tilsynet kan ikke træffe afgørelser, der juridisk forpligter FE«, lyder det i den skriftlige udtalelse.
Heller ikke formand for Dommerforeningen Mikael Sjöberg mener, at det argument holder.
»Hvis det organ (tilsynet, red.) er kontra en dommer, så ligger der i selve domstolsprøvelsen en retssikkerhedsmæssig garanti, som ikke ligger i det organ. Det er sat i verden til noget helt andet«, sagde han i Politiken onsdag.
DOMMERFORMANDENS HOLDNING
Bo Nissen Knudsen fra hovedstadkredsen kalder Morten Østergaards argument »en pseudo-agtig begrundelse«.
En af de folketingsmedlemmer, der er valgt for de radikale i hovedstadsområdet, er Lone Loklindt, og hun kalder lovforslaget »en svær sag«.
»Jeg er jo enig i de principper, de har fremhævet i deres udtalelse, men vi er jo også i en situation, hvor vi har været nødt til at gøre noget. Det er jo ikke noget, som nogen synes, er nogle nemme beslutninger«, siger hun.
Blandt de folkevalgte i kredsen er også social-, integrations- og ligestillingsminister Manu Sareen. Da Politiken onsdag eftermiddag mødte ham på gangen på Christiansborg og bad om en kommentar til sagen, udbad han sig betænkningstid og lovede så at vende tilbage.
Det gjorde han dog ikke trods Politikens forespørgsel i ministeriet.
