Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Retsordførere vil gå spionchef på klingen

Regeringens forslag om at overvåge danske statsborgere uden retskendelse skal ikke kun overlades til Forsvarsudvalget, siger retsordførere.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For at sikre retssikkerheden presser Folketingets Retsudvalg sig nu ind i behandlingen af regeringens kritiserede forslag om, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) skal overvåge danske borgere i udlandet uden dommerkendelse.

De fleste partier havde ellers overladt det til deres forsvarsordførere at følge og udtale sig om denne del af regeringens terrorpakke, og udgangspunktet var, at kun Folketingets Forsvarsudvalg skulle behandle det snarlige lovforslag.

LÆS OGSÅ

Men en voldsom kritik fra juridiske eksperter og organisationer har tændt advarselslamperne i Retsudvalget, der som konsekvens nu har indkaldt FE's chef, Thomas Ahrenkiel, til at forklare behovet for indgrebet.

»I Retsudvalget er vi ret optaget af retssikkerhed, og derfor tog vi initiativ til et ekspertmøde, og vi kommer også til at få forsvarsministeren og Forsvarets Efterretningstjeneste ind for at forklare baggrunden for det her forslag. Det her er klart noget, vi i udvalget følger med stor interesse«, siger retsudvalgets formand, Karina Lorentzen (SF).

Forsvarsministeriet uden fokus på retssikkerhed

Kritikken fra eksperthold går på, at regeringens ønske om at fjerne domstolskontrollen før aflytning i udlandet vil fjerne borgernes retsgarantier og kortslutte magtens tredeling.

I sidste uge havde Retsudvalget indkaldt blandt andre professor i strafferet Jørn Vestergaard til en lukket eksperthøring om regeringens nye terrorpakke. Han finder det meget vigtigt, at Retsudvalget kommer til at behandle lovforslaget parallelt med Forsvarsudvalget og kalder det »fornuftigt«, at FE-chefen er indkaldt af Retsudvalget.

»Hvis man alene lader Forsvarsudvalget køre lovforslaget igennem, er risikoen, at man slet ikke er opmærksom på, hvad der kan indbygges af retsgarantier. Justitsministeriet og Retsudvalget er sat i verden for at finde en passende balance, så der tages behørigt hensyn til retssikkerheden. Det er slet ikke forsvarets opgave, og deres bemanding er heller ikke tilrettelagt med henblik på at varetage hensynet til individets retssikkerhed«, siger Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet.

I en Kronik i dagens avis uddyber han, hvorfor regeringens forslag er »dybt problematisk for retssikkerheden«.

LÆS KRONIKEN

Karina Lorentzen siger, at Retsudvalget endnu ikke har taget formelt stilling til, om forslaget skal parallelbehandles.

»Men vi er valgt til at arbejde for, at der skal være en form for kendelser eller mistankegrundlag. Og jeg kan sige, at SF helt klart vil arbejde for at højne retssikkerheden i det konkrete forslag«.

Venstre trækker i land

Kort efter at regeringens forslag blev lagt frem, bakkede Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, uforbeholdent op om det, men nu siger han, at udtalelsen var »lidt præmatur«.

»Vi ønsker at øge retssikkerheden i forslaget, og vi ønsker, at Folketinget er helt oplyst om, hvad det tager stilling til. Der er tale om et principielt skred, men jeg tror godt, det kan være muligt at få indbygget nogle retssikkerhedsmæssige garantier og mekanismer, som kan legitimere det skred«, siger Karsten Lauritzen.

Venstre vil nu arbejde nu for at få Retsudvalget til at behandle lovforslaget sideløbende med Forsvarsudvalget. »Det er helt oplagt«, siger Karsten Lauritzen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den radikale partitop har fået sit bagland på nakken for at bryde med et af partiets grundprincipper og en resolution fra landsmødet 2014 om at arbejde for, »at landets borgere ikke kan udsættes for overvågning uden retskendelse«.

Liberal Alliance og Enhedslisten erklærer sig som modstandere af aflytning uden domstolskontrol.

»Retsudvalget har større fokus på retssikkerhed, og det vil gavne kvaliteten af lovforslaget, hvis Retsudvalget kobles på«, siger Enhedslistens Pernille Skipper.

Spiontjeneste fik flere beføjelser - og kritik - sidste år

Den politiske kamp mellem retssikkerheden og Forsvaret, og bag ved den en magtkamp mellem Justitsministeriet og Forsvarsministeriet, er ikke ny.

Sidste år var der store protester fra eksperter og organisationer samt politi og anklagemyndighed af den udhulede retssikkerhed i et andet lovforslag fra forsvarsminister Nicolai Wammen (S) om at udvide Forsvarets Efterretningstjenestes overvågningsapparat.

Det handlede om at lovfæste Center for Cybersikkerheds placering under spiontjenesten og give enheden adgang til at overvåge danske borgere og virksomheders internettrafik uden dommerkendelse.

LÆS OGSÅ

Også i den forbindelse valgte Folketingets Retsudvalg at blande sig og parallelbehandlede lovforslaget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men en politisk aftale mellem forsvarsministeren og forsvarsordførerne blev tidligt i processen klappet af, så Retsudvalgets advarselslamper blinkede mere eller mindre forgæves.

»Ikke at jeg ændrer opfattelsen ved Center for Cybersikkerhed, men der var nogle problemstillinger, som vi som lovgivere ikke var nok opmærksomme på at opdage. Man kunne have forbedret det lovforslag på en række områder uden at have forringet Center for Cybersikkerheds effektivitet i forhold til at værne Danmark mod cybertrusler. Men nogle af problemstillingerne dukkede op sent i processen, og da var lovprocesmøllen kørt. Jo tidligere man går i gang med at identificere problemer, des lettere er det at finde en løsning, som alle kan blive enige om«, siger Venstres retsordfører Karsten Lauritzen.

FE-chef Thomas Ahrenkiel afviser at give interview til Politiken om spiontjenestens behov for nye beføjelser.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden