Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
UANSVARLIGT. Morten Østergaard retter hård kritik mod de borgerliges økonomiske politik.
Foto: Peter Hove Olesen (arkiv)

UANSVARLIGT. Morten Østergaard retter hård kritik mod de borgerliges økonomiske politik.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Morten Østergaard: De borgerlige har intet lært af 00'erne

Danmark kan havne i »luksusfælde« og »boligboble« med blå politik, mener R-leder.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis de borgerlige partier får magt, som de har agt, risikerer Danmark at havne i endnu en økonomiske krise med overophedning og bristede boligbobler.

Det mener økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R), der i dagens udgave af Berlingske langer hårdt ud efter ønskerne i blå blok om en genindførelse af håndværkerfradraget og en fastfrysning af grundskylden.

»Jeg er meget alarmeret over, at de borgerlige partier intet har lært af 00'erne. At de vil føre Danmark tilbage i luksusfælden, hvor man deler gaver ud til boligejerne, selv om vi dermed risikerer endnu en overophedning af økonomien og en ny boligboble«, siger Morten Østergaard til avisen.

»Tiden er ikke til at hælde mere benzin på bålet for at skabe en ny bobleøkonomi men i stedet at få flere danskere i arbejde ved at bruge hver en krone, der måtte være til skattelettelser, på helt almindelige mennesker. Jeg vil ikke gå tilbage til den politik, der førte til, at Danmark blev ekstraordinært hårdt ramt af krisen«.

Stigende boligpriser

Den radikale leder bakker sine synspunkter op med notater fra sit eget ministerium, der efter hans opfattelse viser de faresignaler, som de borgerlige partier ignorerer.

Eksempelvis er boligpriserne steget konstant i de seneste år, og for ejerlejligheder er de nu samlet set kun ni procent lavere, end de var, da markedet toppede før sammenbruddet i 2006. Derudover er renterne historisk lave. Og i en sådan situation, mener Østergaard, at det vil være »direkte uansvarligt« at give skattelettelser til boligejerne på grund af risikoen for en boligboble.

SE OGSÅ

Den holdning får han opbakning til af flere økonomer. Blandt andre økonomiprofessor Bo Sandemann fra Aarhus Universitet, der overfor Berlingske kalder det en decideret »farlig cocktail« at fastfryse grundskylden i den nuværende situation, sådan som de konservative og Liberal Alliance ønsker. Det ville være at kaste ekstra brænde på det bål, der allerede brænder på boligmarkedet, mener han.

Borgerlige afviser kritik

Trods advarslerne fra økonomerne, afviser de borgerlige partier kritikken:

»Jeg synes, Morten Østergaard skulle lægge al den konfrontatoriske retorik væk. Det kan godt være, at regeringen gerne vil lade boligskatterne stige hele tiden, men vi vil gerne give boligejerne tryghed, så de kan blive boende, ved at vi fastfryser boligskatterne, så de ikke får lov at stige fremover. Det er ret banalt og simpelt og vores svar til Morten Østergaard. Der er brug for tryghed for boligejerne og brug for investeringer i vækst«, siger de konservatives gruppeformand Brian Mikkelsen til Politiken.

Der er flere økonomer, der advarer om risikoen for en boligboble. Ved for eksempel at fastfryse grundskylden, er man så ikke med til puste til ilden på i forvejen ret varmt boligmarked?

»Nej, for så vil markedet selv prøve at finde et leje for det. Jeg synes, det er at eksperimentere med boligejernes tryghed og hele samfundsøkonomien, hvis man vil lade boligskatterne blive ved med at stige, for så er der familier, som ikke kan blive boende i deres bolig, og hvis de ikke kan blive boende, og de heller ikke kan sælge, så bryder samfundsøkonomien jo sammen«.

»Det, der sker i vores samfund, hvis man sælger sin lejlighed og flytter op til et hus, er, at så er der nogle håndværkere, der skal lave noget, så er der nogen, der tjener nogle penge, og så kommer der gang i samfundsøkonomien. Hvis man bliver stavnsbundet til sit hus, eller tvunget til at sælge det til en for lav pris, fungerer samfundsøkonomien ikke. Og det er også urimeligt overfor børnefamilierne«.

»Det var jo ikke i Danmark, det gik galt«

Du siger, at markedet nok skal finde sit leje, men det så vi jo i forbindelse med krisen, at det ikke gjorde?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det var jo ikke i Danmark, det gik galt. Det er også en fejlslutning fra Morten Østergaards side. Det, der skete i efteråret 2008 var jo, at Lehmann Brothers krakkede, papkasser blev båret ud på gaden i New York og en masse finansielle institutioner væltede. Det skabte krise i hele verden og bare se, hvad det har betydet i Sydeuropa og snart sagt alle andre lande end Danmark med hensyn til nedskæringer, besparelser, fyringer osv. Det er rigtigt, at der var nogle boligspekulanter, og at bankerne lånte for mange penge ud, men det har jo ikke noget at gøre med private husejeres huse steg i værdi«.

Morten Østergaard får opbakning i sin kritik af en fastfrysning af grundskylden af førende økonomer. Bo Sandemann kalder det en decideret »farlig cocktail« at fastfryse den på nuværende tidspunkt, så der er vel noget om snakken og ikke bare tale om konfrontatorisk retorik?

»Det er jo den samme sang, vi har hørt fra de økonomer før. Hvis bare vi lader boligskatterne stige, så skal samfundsøkonomien nok falde i hak. Det er vi slet ikke enige i. Vi mener, at det, der er vores problem i samfundet i dag, er, at hvis der er utryg på boligmarkedet, hvis børnefamilier ikke kan blive boende i deres bolig, hvis pensionisterne må flytte fra deres hus, så skaber det netop utryghed, og så kommer der ikke gang i samfundsøkonomien«.

»Hvis man lader boligskatterne stige, så er det så sikkert som ammen i kirken, at der er nogen, der ikke kan blive boende i deres hus eller lejlighed, og det vil vi ikke være med til. Vi vil give dem tryghed. De har betalt deres hus, de har betalt deres skatter, så skal de ikke også straffes oven i«, siger Brian Mikkelsen.

Ingen urealistiske prisstigninger

Hos Liberal Alliance er man på linje med de konservative. Finansordfører Ole Birk Olesen giver ligesom Brian Mikkelsen ikke meget for økonomernes analyser:

»Jeg forstår ikke Bo Sandemann, og jeg kunne rigtig godt tænke mig at tale med ham. Hvis jeg gjorde det, tror jeg, at jeg ville kunne få ham til at sige, at priser, der udvikler sig på en bestemt måde som følge af nogle givne vilkår i økonomien ikke udgør boblepriser, hvis de givne vilkår er reelle. Og de givne vilkår her er, at vi er nogen, der foreslår at boligskatterne ikke skal blive ved med at stige«, siger han og fortsætter:

»Hvis boligskatterne ikke er så høje, så stiger boligpriserne mere, end de ellers ville have gjort. Det er fuldstændig korrekt, men hvis det, at boligskatterne ikke er så høje, er det givne vilkår, så er de stigende boligpriser ikke udtryk for, at der oppustes en boble. Boble er urealistiske prisstigninger. En prisstigning, som følger af, at beskatningen på godet ikke er så høj, er ikke urealistiske prisstigninger, og dermed er det ikke en boble«.

En hån mod ledige

Venstre har ikke fremført ønske om at fastfryse grundskylden. Til gengæld vil partiet som et af flere vækstinitiativer gerne genindføre det såkaldte håndværkerfradrag.

Ifølge Morten Østergaard vil det øge risikoen for en overophedning i stil med den, byggefagene blev ramt af i midten af 00'erne og som gjorde, at de led i udtalt grad, da krisen ramte. Siden 2010 er ledigheden i byggefagene nemlig faldet fra 12 procent til fem procent, og den ligger dermed ikke højere end dagpengeledigheden generelt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hos Venstre er gruppeformand, Kristian Jensen, fortørnet over Østergaards kritik:

»I øjeblikket er det ikke overophedning, der er det største risikoscenarie for Danmark. Det er faktisik, at der ingen økonomisk vækst er de næste mangeår. Vi står til at have OECD’s næstlaveste vækstforventninger, og det er simpelthen ikke godt nok«, siger han og fortsætter:

»I en situation, hvor vi har næsten 800.000 voksne danskere parkeret på overførselsindkomst, så synes jeg, det er en hån mod dem, at der ikke må gøres mere for at skabe flere arbejdspladser på grund af risikoen for overophedning«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden