Nyskabelse. Uffe Elbæk, da han på et pressemøde på Christiansborg præsenterede det nye parti Alternativet.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Nyskabelse. Uffe Elbæk, da han på et pressemøde på Christiansborg præsenterede det nye parti Alternativet.

Politik

Alternativet er godkendt: Får Liste Å på valgsedlen

Uffe Elbæks parti får det officielle stempel fra Indenrigsministeriet - og kan nu stille op til Folketinget.

Politik

Alternativet er nu officielt blevet opstillingsberettiget til det kommende valg til Folketinget, oplyser partiet på sin hjemmeside.

Det er sket, efter at Økonomi- og Indenrigsministeriet over de seneste dage har optalt alle vælgererklæringerne og altså er kommet frem til, at der er 20.260 gyldige.

Partiet får listebogstavet Å, som altså betyder, at partiet kommer til at stå nederst blandt partierne på stemmesedlen, ligesom det kommer til at pryde valgplakaterne, når først valgkampen går i gang.

LÆS PARTIERKLÆRING I KRONIKEN

Der skal være valg til Folketinget senest 15. september i år.

To procent af stemmerne for at komme i Folketinget

I en meningsmåling, Voxmeter har lavet for Ritzau i uge 10, står Alternativet til 1,5 procent af stemmerne, hvis der var valg i dag.

Med til historien hører det, at målingen er forbundet med en statistik usikkerhed på 0,7 procentpoint i såvel opadgående som nedadgående retning.

I andre målinger har partiet fået helt op til 1,7 procent af stemmerne. Det kræver mindst 2,0 procent af stemmerne at komme forbi spærregrænsen.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce