Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Beskæftigelse. Statsministeren følger nu op på sin udmelding fra nytårstalen.
Foto: JOACHIM ADRIAN (arkiv)

Beskæftigelse. Statsministeren følger nu op på sin udmelding fra nytårstalen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Thorning vil belønne kommuner for at få 30.000 flygtninge i job

Regeringens integrationsudspil skal med både pisk og gulerod få kommuner til at levere en bedre jobindsats.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flygtninge og personer, der kommer til Danmark som familiesammenførte, skal yde mere for den ydelse de får fra det offentlige. Og kommunerne vil i højere grad end i dag blive præmieret økonomisk for at skaffe jobåbninger for flygtninge og familiesammenførte.

Det er to centrale elementer i regeringens integrationsudspil med titlen ’Alle skal bidrage – flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæftigelse’.

Udspillet bliver i morgen formiddag lagt frem af fire ministre i i Statsministeriets spejlsal og følger op på statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) nytårstale, hvor hun slog fast at integrationsindsatsen ikke er lykkedes, og at flygtninge i stedet for at blive klientgjort »selvfølgelig« skal arbejde.

Skærpede krav

I indledningen hedder det ifølge Politikens oplysninger, at regeringen lægger op til »markante ændringer af det treårige integrationsprogram, som flygtninge bliver mødt med i dag«.

Flygtninge vil ifølge udspillets ordlyd få »ret og pligt til at deltage i nyttejob, løntilskud eller virksomhedspraktik«. Og unge under 30 på integrationsprogram, der er uden uddannelse og job, vil blive sidestillet med andre unge på kontanthjælp, så de også bliver underlagt uddannelsespålæg.

Det har hverken været muligt at få en kommentar fra statsministeren, økonomiminister Morten Østergaard (R) eller beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S).

Men regeringen konstaterer i sit udspil, at selv om den nuværende integrationsindsats allerede i dag består af krav til både uddannelse og beskæftigelse, er der alt for få nytilkomne i det danske samfund, der kommer i arbejde og bliver selvforsørgende.

Målet er at sende 30.000 flere flygtninge og indvandrere ud på arbejdsmarkedet over de næste to år.

26 procent i job ti år efter

Et centralt håndtag til at få vendt integrationsindsatsen bliver en ekstra bevilling på 44 millioner kroner til de kommunale jobcentre.

Et andet bliver en ændring af den kommunale refusionsordning, så det i højere grad end i dag vil give bonus for kommunerne at få en udlænding i enten nyttejob, arbejde med løntilskud eller virksomhedspraktik.

Analyser har vist, at kommunerne har en vidt forskellig praksis med at inddrage virksomhedsforløb i integrationsindsatsen. Et centralt mål bliver derfor at få de kommunale systemer gearet bedre end i dag. Der skal blandt andet opstilles nationale mål for udviklingen frem mod 2020.

Samlet set er jeg bekymret for, om det er nok

Dansk Arbejdsgiverforening fremlagde forleden en analyse, der viste, at kun 26 procent af de flygtninge, der fik tilkendt asyl i perioden 2000-2003, er i job ti år efter.

DF: Kan ikke integreres

Chefkonsulent i DA Berit Toft Fihl hilser udspillet velkommen, men uden at kende alle detaljer tvivler hun alvorligt på, at det vil batte det store i forhold til for alvor at få knækket kurven for flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet. Hun savner blandt andet tal for, hvor mange reelle job, der skal komme ud af udspillet.

»Samlet set er jeg bekymret for, om det er nok, hvis man gerne vil se nogle bedre tal om nogle år«, siger Berit Toft Fihl.

Hos Dansk Folkeparti er integrationsordfører Martin Henriksen yderst skeptisk. Ifølge DF »foregøgler man danskerne, at man kan få integreret de her mennesker, samtidig med at tilstrømningen af flygtninge er så voldsom, som den er. Det kan ikke lade sig gøre«.

Ifølge partiet er regeringens indfaldsvinkel grundlæggende forkert.

»For et par måneder siden talte regeringen og alle på Christiansborg om, at vi nu skulle have nogle regler, der sikrede, at alle, der kom hertil, skulle være her midlertidigt. Nu diskuterer vi ud fra præmissen, at de ender med at blive her. Det er forkert«, siger Martin Henriksen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden