Aftale på plads: Vejen er banet for afstemning om forbehold

EU-venlige partier er nået til enighed om en anbefaling til danskerne ved den kommende afstemning.

Politik

Folketingets EU-venlige partier er blevet enige om rammerne for den EU-afstemning, som skal løbe af stablen inden for det næste år.

Regeringen, Venstre, de konservative og SF er enige om at knytte Danmark til 22 retsakter på EU’s retsområde. Dermed skal en såkaldt tilvalgsordning ifølge partierne erstatte det nuværende retsforbehold, som Danmark har haft siden 1993.

»Vores udgangspunkt har været at sige ja til de retsakter, som gør det sværere at være kriminel i Europa og som gør det tryggere og nemmere at være borger og virksomhed i Danmark«, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, tilføjer:

»Det har været en ambition, at vi holder flygtninge- og indvandrerpolitikken for os selv. Og det er lykkedes med denne aftale«.

Kan fortsætte i Europol

Navnet er det lidet mundrette ’Aftale om tilvalg af retsakter til området for retlige og indre anliggender’ og skal blandt andet sikre fortsat dansk deltagelse i det fælleseuropæiske politisamarbejde, Europol.

Partierne har her til morgen understreget, at EU til gengæld ikke får indflydelse på den danske udlændingepolitik.

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard erklærer sig »kisteglad«.

»Det er en fantastisk dag i dag. Det er endelig lykkedes at få en aftale, der får os tættere på kernen i EU. Det er en god dag for alle, der ønsker et europæisk samarbejde«.

Falske penge og børmemisbrug

Afstemningen kommer imidlertid til at handle om meget andet end det tværgående politisamarbejde inden for Europol, som er hovedargumentet for de EU-positive partier.

Partierne vil for eksempel tilslutte sig EU's direktiver om menneskehandel, om cyberkriminalitet, seksuelt misbrug af børn, falskmønteri og om ' stalking' og tilhold.

Det sidste indebærer, at en afgørelse i ét land, der pålægger for eksempel en voldelig ægtefælle at holde sig på afstand af sit offer, også skal gælde i et andet EU-land.

Kritik for lukkethed

Forhandlingerne om forbeholdsaftalen har gennem de seneste måneder foregået i et lukket forhandlingsrum blandt ja-partierne, hvilket har affødt massiv kritik fra nej-partierne, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance, der forgæves har søgt aktindsigt i de papirer, der er grundlag for forhandlingerne.

Partierne har store reservationer ved, at Danmark ser ud til at miste suverænitet.

Dansk Folkeparti har talt for en såkaldt parallelaftale, hvor Danmark kan tilslutte sig Europol uden at ophæve retsforbeholdet.

En sådan aftale har dog ifølge tænktanken Europa lange udsigter - helt op til 5-6 år. Ej heller er det sikkert, at en parallelaftale vil kunne opnås. Seks gange tidligere har Danmark forsøge og i fire tilfælde opnået en parallelaftale.

»Så kører EU-toget igen«

DF-formand Kristian Thulesen Dahl harcelerer på Facebook mod aftalen.

»Så kører EU-toget igen. Så skal en ny skive af Danmarks suverænitet skæres fra. Sig mig. Har de ingenting lært? Retsforbeholdet var danskernes garanti imod EU-ivrige politikere og nu vil man have det lavet om, så netop politikerne selv kan bestemme udenom befolkningen«, skriver Thulesen Dahl.

Også Folkebevægelsen mod EU vil arbejde for et nej til tilvalgsordningen.

»Ved at aflive vores stærke retsforbehold og i stedet indføre det svagere forbehold, som EU-partierne ønsker, vil et flertal på Christiansborg i al fremtid have carte blanche til at afgive mere magt til EU uden at spørge danskerne. En tilvalgsordning handler derfor ene og alene om, hvorvidt vi danskere har tillid til, at alle fremtidige folketingsmedlemmer vil værne om Danmarks retspolitik eller om de vil overlade det hele til EU«, siger folkebevægelsens medlem af Europaparlamentet, Rina Ronja Kari.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce