Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En uforholdsmæssig stor del af de flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark, får ikke en plads på arbejdsmarkedet. Billedet her er fra Dansk Røde Kors' støttecenter på Sjælsmark Kaserne i Hørsholm.
Foto: ASTRID DALUM (arkiv)

En uforholdsmæssig stor del af de flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark, får ikke en plads på arbejdsmarkedet. Billedet her er fra Dansk Røde Kors' støttecenter på Sjælsmark Kaserne i Hørsholm.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

21 integrationspakker senere: Tre store problemer stopper fremgangen

Skiftende regeringer har siden 1999 kæmpet med at få indvandrere i arbejde.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En let forståelig tommelfingerregel illustrerer omfanget af den store udfordring, som ligger i at sluse flygtninge og indvandrere ind på det danske arbejdsmarked:

For hver gang, man har fire danskere i den arbejdsdygtige alder, er de tre i beskæftigelse.

For hver gang, man modtager fire flygtninge og indvandrere, ender kun de to med at komme i beskæftigelse.

Ganger man den statistik op på hundredtusindvis af mennesker, er der tale om et reelt samfundsproblem. Og det er det problem, regeringen med dagens integrationsudspil ’Alle skal bidrage – flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæftigelse’ har sat sig for endegyldigt at gøre op med.

Hvis de seneste 15 års historie er nogen rettesnor, er oddsene imidlertid dårlige.

21 politiske planer

Kristelig Dagblad præsenterede i sidste uge en interessant opgørelse. Nemlig, at skiftende regeringer siden den første integrationslov i 1999 er kommet med hele 21 politiske planer, der har haft til formål at integrere indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Ghettoudspil, integrationsplaner, antiradikaliseringstiltag, kvindeinitiativer.

OVERBLIK

Der findes ikke nogen samlede evalueringer for, hvor godt de enkelte pakker har virket. Formentlig har de også samlet set bidraget til fremgang, vurderer Torben Tranæs, forskningschef ved Rockwool Fondens Forskningsenhed. Men det kan konstateres, at problemerne i hvert fald ikke er elimineret.

»To ud af fire i arbejde er simpelthen for lidt. Hvis en for stor del af befolkningen er nede på den andel, kan vi ikke på sigt holde det skattefinansierede velfærdssystem kørende på samme måde«, siger Torben Tranæs.

Tre barrierer for fremgang

Statsminister Helle Thorning-Schmidt sagde det ligeud på dagens pressemøde:

»Vi ønsker at tage ordentligt imod dem, der kommer til Danmark. Men det giver også anledning til at spørge, hvordan vi har gjort det for dem, der er kommet før. Og svaret er nej, vi har ikke gjort det godt nok«.

Hovedproblemet er imidlertid ifølge Torben Tranæs mere grundlæggende, end nogen enkeltstående integrationspakker overhovedet kan løse.

Det består af tre store barrierer for fremgang.

For det første kommer flygtninge generelt hertil med markant ringere kvalifikationer. Der findes højtuddannede imellem de nytilkomne, men generelt set er der et stort gab til den danske arbejdsstyrke. Danmark et af de sværeste steder i verden at komme til, fordi det faglige niveau for selv de laveste danske lønninger er højt.

»Vi har ingen job til 50 kroner i timen, som man har i andre lande. For at man kan blive ansat på markedsvilkår, skal man rubbe neglene og være kvik i pæren på en helt anden måde, end man skal som flygtning i andre dele af verden. Det er virkelig her, at skoen trykker«, siger Torben Tranæs.

For det andet kommer mange flygtninge hertil med traumer og andre fysiske og psykiske sygdomme, der måske endda hænger sammen med deres flugt. Det gør overgangen til en stabil hverdag i Danmark yderst vanskelig.

Og for det tredje har ikke-vestlige familier typisk nogle kønsroller, som matcher det danske arbejdsmarked dårlig. Voksne kvinder har ofte ikke en uddannelse, og de har heller ikke tradition til at gå til hånde ude på arbejdsmarkedet.

Torben Tranæs summerer op:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er tre hårde barrierer. Vi taler om midaldrende mennesker, hvor man skal lave om på deres kvalifikationer, deres helbredsmæssige bagage og deres kønsroller. Hvis man sigter efter at komme op på de 75 procent i beskæftigelse (3 ud af 4, red.), er man sikker på ikke at få succes. Men det kan bestemt blive bedre, end det er i dag«.

Jobforløb og økonomisk pres

Hvad kan man så gøre?

De to politiske hovedmodstandere – regeringen og Venstre – tegner i dag forskellige løsningsmodeller op.

Regeringens integrationspakke handler om at styrke den såkaldt virksomhedsrettede indsats. Flygtninge skal i nyttejob, løntilskud, virksomhedspraktik og andre ordninger, der kan bringe 30.000 tættere på arbejdsmarkedet. Der er dog ikke tale om job i traditionel forstand – kun jobforløb, understreger statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Derudover vil regeringen give en økonomisk gulerod til landets kommuner, når de lykkes med at få indvandrere aktiveret.

Ifølge Venstre er den tankegang forfejlet. Partiet vil i langt højere grad presse indvandrere på pengepungen gennem den såkaldt moderne starthjælp. Her bliver de sat markant ned i ydelse og kan herefter gradvist optjene ret til kontanthjælp. På den måde skal økonomiske incitamenter give folk en naturlig tilskyndelse til at give den en skalle.

Noget virker faktisk

Torben Tranæs vil ikke gøre sig til dommer over de politiske initiativer. Rockwool Fondens opgave er at analysere – ikke komme med løsninger.

Men han fremhæver, at virksomhedsrettede ordninger har vist sig at have en dokumenteret effekt. Det er en fordel, hvis indvandrere kan blive en del af den såkaldt aktive beskæftigelsespolitik.

»Målet er selvfølgelig rigtige job, og midlet kan så være andre former for virksomhedskontakt. Og det har jeg sådan set stor forståelse for. Det er en oplagt tanke, fordi det er med til at få flygtningene i cirkulation, hvilket kan udbrede kendskabet til deres kvalifikationer«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Også økonomiske incitamenter har en effekt, mener han, men det er ikke muligt at fastslå, præcis hvilke redskaber, der virker bedst.

»Der er ikke nogen af disse ting, der alene kan løse problemerne. Men der er elementer, som har vist sig at have en effekt«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden