Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MIE BRINKMANN (arkiv)
Foto: MIE BRINKMANN (arkiv)

Problem. For et ikke ubetydeligt mindretal er Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, en del af problemet.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

15 års stramninger har sat sig i sproget

En stor gruppe Venstre-folk ønsker en mindre negativ dansk udlændingedebat. Det får de næppe.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I oktober sidste år gik socialdemokraten Mette Reissmann ifølge partifæller over stregen, da hun betegnede flygtninge som »uønskede gæster« i Danmark. I virkeligheden satte hun bare ord på den logik, der styrer den danske flygtningedebat.

Da antallet af asylsøgere i Danmark voksede markant sidste sensommer, sloges Socialdemokraterne og Venstre om, hvem der havde ’skylden’.

Venstre argumenterede for, at det var regeringens lempelser, der tiltrak flygtningene, mens Socialdemokraterne pegede på, at der var borgerkrig i Syrien og flygtningeboom i hele Europa.

For tiden falder tilstrømningen til Danmark, og Socialdemokraterne mener, deres stramninger har »æren« for at holde flygtninge væk fra Danmark.

Venstre peger på vintervejret og andre faktorer. I den politiske kamp om magten i Danmark er flygtninge åbenlyst »uønskede«, selvom ordet ikke officielt bruges i Venstre og hos Socialdemokraterne.

I Danmark er ikke bare udlændingepolitikken, men også vores måde at snakke om den på blevet hårdere og mere problemfikseret siden årtusindskiftet, hvor Venstres formand Anders Fogh Rasmussen formede en alliance med Dansk Folkeparti og definerede de såkaldte blå socialdemokrater som dansk politiks omdrejningspunkt.

Grundtonen er blevet for negativ

Forskellen til for eksempel Tyskland er bemærkelsesværdig. I Tyskland, der huser flere udlændinge end nogensinde før, hilser stort set alle ledende politikere flygtningene fra Syrien velkommen.

Ingen ledende tysk politiker kunne slippe af sted med at tale om mennesker på flugt fra fattigdom og krig på den måde, de danske politikere gør, som den herboende tyske journalist Thomas Borchert påpeger i dagens avis. Det handler ikke bare om de tilspidsede udtalelser.

Det handler om grundtonen hos danske politikere og medier.

Det er den grundtone, som en bemærkelsesværdig stor gruppe Venstre-folk nu beklager er blevet for en-øjet, for problemfikseret og negativ.

For et ikke ubetydeligt mindretal er Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, en del af problemet. Inger Støjberg skabte på ny debat, da hun efter en dårlig biografoplevelse i begyndelsen af februar harcelerede på Facebook mod unge ballademagere på en måde, der let kunne forstås som værende rettet mod alle unge med udenlandsk baggrund.

Der er næppe ret mange af Venstre-folkene, der er ude på at kritisere Venstres politik, som ifølge partiet går på to ben.

Det handler ikke bare om de tilspidsede udtalelser. Det handler om grundtonen hos danske politikere og medier

Mindretallet kritiserer snarere, at den politiske ordfører i offentligheden sparker for meget med det ene. Andre har tilsyneladende en mere generel følelse af, at integrationsproblemerne skal adresseres og løses, men ikke fylde så meget i det offentlige rum. Også de positive toner skal med.

Den holdning har Venstres næstformand, Kristian Jensen, gjort sig til talsmand for med en kronik i Søndagsavisen, hvor han takker de hårdtarbejdende udlændinge i Danmark.

Han får nu en tillidserklæring fra sit bagland. De to Venstre-folk er ikke i direkte konfrontation, men de lægger trykket forskellige steder og er blevet tolket som sindbilleder på to forskellige tilgange i udlændingedebatten. Til stor irritation i Venstre.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Udlændinge og magtkampen

Der er dog ingen grund til at tro, at Venstre bløder op på sin udlændingepolitik. Tværtimod. I går afviste partiet regeringens integrationsudspil, fordi det mangler incitamenter for arbejdsløse asylsøgere.

Udlændinge er også et subtema i Venstres valgkampskampagne for et kontanthjælpsloft. Flygtninge og indvandrere er overrepræsenteret i den lille gruppe af dobbelte kontanthjælpsmodtagere med tre børn, som Venstre antyder ikke gider arbejde, fordi de får for meget i offentlige ydelser.

Modsat i Tyskland er udlændingedebatten blevet en integreret del af kampen om magten i Danmark. Det er ikke, fordi der ikke er integrationsproblemer i Tyskland.

Landet kæmper også en indædt kamp i EU for at få andre lande til at tage imod flere flygtninge, så færre kommer til Tyskland.

Men der er mere tilbageholdenhed med at problematisere flygtninge og indvandrere i offentligheden. Det officielle Tyskland er begyndt at definere sig som et indvandringsland for at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft og ser det samtidig som en fordel i kampen mod radikalisering, at indvandrere og muslimer føler sig velkomne.

I befolkningen er der et kritisk mindretal, der føler sig overhørt. De er aldrig blevet gjort til omdrejningspunkt for de store partiers politiske kamp. Modsat i Danmark.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden