Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kontraproduktivt. Politikerne kæmper for vælgernes gunst, men samlet set har de problemer med populariteten.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Kontraproduktivt. Politikerne kæmper for vælgernes gunst, men samlet set har de problemer med populariteten.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kun hver 5. er tilfreds med politikerne

Politikerleden er tydelig i meningsmåling. Ledelsen af Folketinget erkender problemet og vil kvæle papegøjesnakken.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikerne skal kæmpe hårdt for vælgernes gunst i disse år.

En måling foretaget af Megafon for Politiken og TV 2 viser, at knap hver anden borger er decideret utilfreds med sine repræsentanterne på Christiansborg. Til sammenligning er blot en ud af fem tilfreds med Folketingets medlemmer.

Målingen lægger sig i halen på flere andre, der, siden tilliden til politikerne toppede i 2007, gang på gang har placeret Thorning og co. i bunden af popularitetsskalaen.

Professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen har gennemgået de seneste 30 års undersøgelser af vælgertilliden, og han peger på særlig to årsager til den triste udvikling:

Den økonomiske krise og politik, der ikke lever op til de forventninger, vælgerne har.

Løftebrud er ikke populært

»Folk var nogenlunde tilfredse i 00’erne, fordi det gik godt med økonomien, og alle oplevede fremgang. Det, man kunne have haft imod den daværende regering, var, at den var slem ved velfærden, men det var i sidste ende lidt svært at påstå. Oven i det kom der en stramning af udlændingeloven, som imødekom et ønske, der var opstået i 1990’erne«, siger Jørgen Goul Andersen og fortsætter:

»Så kommer krisen, og der hvor mistilliden for alvor slår igennem, er i 2010, da der også kommer en politik, som bryder afgørende med Nyrup- og Fogh-perioden. Løkke præsenterer ’Genopretningspakken’ (hvor dagpengeperioden blandt andet bliver halveret, red.). Og tilliden til politikerne bliver derfra ikke bedre af, at man så får en socialdemokratisk regering, som viser sig at videreføre den politik. Kort sagt får vælgerne en anden vare end den, de troede, de skulle have, og derfor bliver de skuffet«.

På Christiansborg er man klar over, at løftebrud ikke er populært. Derfor skal politikerne i bestræbelserne på at genoprette det flossede bånd til vælgerne gøre mere ud af at forklare befolkningen, at »det altså er vælgernes afgørelse, at der aldrig er noget parti, der har flertal i det danske Folketing, og at al politik derfor altid bliver kompromiser mellem forskellige holdninger og synspunkter«, mener Folketingets formand, Mogens Lykketoft.

»Der er mange, der forventer, at hvis de stemmer på et bestemt parti, så får de den fulde pakke, men det kan de jo aldrig få, for der er ingen af os, der kan bestemme helt alene«, siger han.

Skal vise hinanden mere respekt

Lykketoft forsikrer, at udviklingen er noget, der bliver taget alvorligt i Folketingets ledelse, præsidiet.

Blandt andet derfor holdt man så sent som i februar en konference, der fokuserede på, hvordan det seriøse arbejde, der bliver lavet i Folketinget, bliver mere synligt for befolkningen.

Ifølge politikerne selv er en tredje forklaring på vælgernes store utilfredshed måden, de politiske kombattanter optræder over for hinanden i tv-transmitterede debatter.

Når offentligheden er der, handler det ikke om at blive klogere, så går det mere ud på at vise, at de andre ikke er kloge

»Der bliver sådan set lavet en hel masse seriøst arbejde i Folketinget, men det er ikke det, der kommer ud. I stedet har vi endeløse åbne samråd og debatter i folketingssalen, hvor folk ikke er ude på andet end at rakke hinanden ned, og det er et problem«, siger Venstres Bertel Haarder, der både er medlem af præsidiet og Folketingets længstsiddende medlem.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For at rette op på det mener både han og Mogens Lykketoft, at der skal holdes færre åbne samråd og flere lukkede møder.

»Når offentligheden er der, handler det ikke om at blive klogere, så går det mere ud på at vise, at de andre ikke er kloge. Når offentligheden ikke er der, kan udvalgsmedlemmerne bruge tiden på at blive klogere. Forstå mig ret: Jeg synes fortsat, at vi skal have åbne folketingsdebatter, og vi skal da også have masser af åbne samråd. Men vi skal ikke have flere, end emnet og sagen kan bære. Og vi skal ikke have så meget papegøjesnak i form af spørgsmål, der bliver gentaget i uendelighed«, siger Bertel Haarder.

Debatdogmer

Samtidig opfordrer han sine kolleger til i højere grad at tale hinanden op: »Hvis vi viser hinanden lidt mere respekt, vil borgerne nok også vise os mere respekt«, siger Bertel Haarder.

Netop målet om en mere respektfuld debat har det nyligt opstillingsberettigede parti Alternativet forsøgt at nå ved at opstille seks debatdogmer, som blandt andet pålægger kandidater altid at gøre opmærksom på fordele og ulemper samt lytte til de politiske modstandere og møde dem »der, hvor de er«.

Men på samme måde at opstille dogmer for alle Folketingets politikere er ikke den rigtige vej at gå, mener Mogens Lykketoft.

»Det er hvert enkelt parti og politiker, der skal gøre sine egne overvejelser om, hvad det egentlig er, vores vælgere er mindre tilfredse med i den måde, vi omgås på«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kigger man nærmere på, hvilke vælgere der i særlig grad er utilfredse med politikerne, viser det sig, at det typisk er dem, der ved sidste valg stemte på ’nye’ partier – Liberal Alliance, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

Og det er ikke overraskende, mener hverken Enhedslistens præsidiemedlem, Per Clausen, eller gruppeformand i Folketingets yngste parti, Simon Emil Ammitzbøll (LA):

»Jeg ville selv have svaret, at jeg var utilfreds, hvis jeg var blevet spurgt, for jeg mener ikke, at Folketinget tager de udfordringer, Danmark står over for, alvorligt. De fleste partier bliver mere og mere enige og opfører så et skuespil, der handler om uenighed, mens de ikke varetager de opgaver, de burde. Det er et af de helt store problemer i øjeblikket«, siger Ammitzbøll.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden