Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
PETER KLINT
Foto: PETER KLINT

Asyl. Danmark har ikke fået så mange asylansøgere siden borgerkrigen i Jugoslavien i 1990'erne. Millioner af syrere er på flugt fra borgerkrigen i deres hjemland, der har kostet 200.000 mennesker livet. (arkivfoto)

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark giver asyl til syrere efter et usædvanligt mønster

Hvorfor ser Danmark anderledes på syriske flygtninge end EU?, spørger Venstre.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark er et af få EU-lande, der giver langt størstedelen af asylansøgerne fra Syrien status som individuelt forfulgte flygtninge i henhold til FN's Flygtningekonvention.

Udlændingemyndighederne i Danmark meddeler som udgangspunkt asyl til alle mænd mellem 18 og 42 år, der som begrundelse for at søge asyl oplyser, at de er bange for at blive indkaldt eller genindkaldt til at bære våben for præsident Bashar al-Assads regime i kampen mod oprørsgrupperne.

For tager disse asylansøgere retur til Syrien, risikerer de at blive forfulgt og i værste fald slået ihjel, fordi de har unddraget sig militærtjeneste ved at rejse ud af landet. Særlige officerer har tilladelse til at henrette desertører - også kun på mistanke.

Største flygtningestrøm i 20 år

Dette er ifølge Justitsministeriet forklaringen på, at tre-fjerdedele af de syriske asylansøgere får status som konventionsflygtninge og dermed går fri af de stramninger i loven, der er et forsøg på at dæmme op for den største flygtningestrøm mod Danmark gennem de seneste 20 år. Stramningerne rammer kun den sidste fjerdedel, der får beskyttelsesstatus.

Det er denne gruppe, som regeringen vil tildele midlertidigt ophold på et år, ligesom disse ansøgere ikke kan søge om at få deres familie til landet det første år. Syrerne skal kunne sendes hjem efter et år, hvis forholdene i hjemlandet er forbedrede.

LÆS ARTIKEL

Men ser man på de øvrige EU-lande er fordelingen af opholdstilladelser til syriske asylansøgere i Danmark usædvanlig.

Samlet set fik cirka en tredjedel af de syriske asylansøgere i EU's medlemslande status som flygtninge i henhold til FN's Flygtningekonvention, mens to-tredjedele derimod fik beskyttelsesstatus. Det viser en årsrapport fra EU's asylkontor, EASO.

I Danmark forholder det sig stik modsat. Og det vil Venstre nu have en forklaring på.

»Det skal undersøges til bunds, hvorfor der er den forskel i praksis mellem de europæiske lande. Regeringen burde af egen drift have undersøgt det for længst, men nu vil vi bede regeringen om at undersøge det i forbindelse med forhandlingerne om det lovforslag om stramninger i udlændingeloven, som regeringen lægger frem«, siger partiets udlændingeordfører Karsten Lauritzen.

Danmark gør som få andre EU-lande

Logikken er den, at såfremt Danmark havde en fordeling, der i højere grad matchede gennemsnitttet i EU, så ville langt flere syriske flygtninge falde ind inder de bebudede asyl-stramninger fra regeringen, der er under kritik for at have foreslået en stramning med meget begrænset effekt. Hvis Danmark - ligesom EU-gennemsnitttet - blot gav konventionsstatus til en tredjedel af syrerne, så ville stramningerne ramme resten, altså to-tredjedele.

Også i lande som Storbritannien, Frankrig, Østrig og Ungarn får størstedelen af syrerne status som FN-flygtninge, mens asylansøgerne primært får beskyttelsesstatus i lande som Sverige, Tyskland, Bulgarien, Belgien, Rumænien, Malta, Cypern, Finland, Spanien og Tjekkiet.

Justitsministeriet refererer selv den omtalte rapport fra EU's asylkontor i et svar til Politiken.

»Ser man på billedet af de mennesker, der flygter fra den borgerkrigslignende situation i Syrien, er dette ikke entydigt. Det understøttes bl.a. af EASO’s årsrapport fra juli 2014, som viser, at størstedelen af asylansøgere fra konflikten i Syrien og statsløse, som opnåede beskyttelse i Europa i 2013 (afgørelser i første instans), ikke fik konventionsstatus, men derimod subsidiær beskyttelse«, skriver Justitsministeriet.

LÆS ARTIKEL

Ministeriet kommer dog ikke nærmere ind på, hvad årsagen til forskellen er, og Politiken har ikke kunnet få uddybet svaret.

EU's asylkontor vurderer dog, at en forklaring kan være forskelle i de »nationale politikker«. Og det er netop derfor, at flere borgerlige politikere er interesserede i at få undersøgt nærmere, om Danmark tolker FN's flygtningekonvention anderledes end andre lande.

FN-konventionsflygtninge får i henhold til dansk lov asyl med henblik på varigt ophold, og hvis denne gruppe bliver mindre, vil en større andel få beskyttelsesstatus og dermed være genstand for stramningerne, der skal håndtere det, som regeringen kalder en »ekstraordinær situation«, hvor kommuner landet over fortæller, at de har svært ved at finde boliger til de mange flygtninge - og svært ved at integrere dem.

DF: En opholdstilladelse skal gælde et år

For Dansk Folkeparti er sagen klar. Partiet har fremsat et forslag i Folketinget om, at alle, der får ophold i Danmark, som udgangspunkt kun skal have det i et år. Det skal gælde både for »såkaldt individuelt forfulgte og ikke-individuelt forfulgte«, som partiets udlændingeordfører Martin Henriksen formulerer det. Altså både for FN-konventionsflygtninge og for dem, som søger beskyttelse på grund af de generelle forhold i deres hjemland.

En opholdstilladelse skal automatisk udløbe efter et år, og herfter skal flygtningen udvises - med mindre vedkommende påny har søgt om ophold i Danmark.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi bliver simpelthen nødt til at diskutere, om vi skal fortolke FN's Flygtningekonvention på en helt anden og langt strammere måde«, siger Martin Henriksen.

LÆS ARTIIKEL

Han har umiddelbart ikke meget til overs for Justitsministeriets forklaring på, hvorfor tre-fjerdedele af de syriske asylansøgere, der får ophold i Danmark, får status som konventionsflygtninge.

For det første mener han, at det er meget svært for myndighederne at efterprøve, om ansøgeren giver korrekte oplysninger om risikoen ved at vende tilbage til Syrien, hvor militæret angiveligt venter på vedkommende. For det andet stiller Martin Henriksen spørgsmålstegn ved, om man som asylansøger overhovedet er forfulgt længere, når man har rejst gennem en lang række lande for at nå til Danmark.

»I det øjeblik en syrisk flygtning når Jordan eller Tyrkiet, er vedkommende jo ikke længere i risiko for at blive taget af de syriske militærmyndigheder og ført tilbage til landet og blive straffet. Siden er de rejst gennem flere lande, uden at nogen har taget fat i dem for at tvinge dem til at aftjene deres værnepligt. Det, mener jeg, stiller et stort spørgsmålstegn ved, om dette med militærtjeneste overhovedet er et korrekt grundlag for at få asyl«, siger Martin Henriksen.

Venstre: Det er en tilståelsessag

Men hvis syrerne bliver afvist i Danmark, hvor skal de så tage hen?

»Det er derfor, vi har foreslået, at vi opretter lejre i nærområderne«, siger han.

Flere har påpeget, at det næppe er realistisk?

»Det kommer ikke bag på mig, at der har været netop den reaktion. Men jeg vil igen henvise til, at Australien har en model, som vi vil lade os inspirere af«, siger Martin Henriksen.

Venstres udlændingeordfører Karsten Lauritzen mener, at Justitsministeriets forklaring om konventionsflygtninge er »en tilståelsessag«. Forstået på den måde, at svaret blot dokumenterer, at regeringens bebudede stramning kun rammer en mindre del af de syriske asylansøgere.

»Effekten kommer til at være begrænset, og det bliver meget svært at ændre på det. Derfor er det vigtigt, at vi får undersøgt den danske praksis nærmere, men spørgsmålet er, hvor mange svar vi kan nå at få inden næste valg til Folketinget. Regeringens forslag er en opstramning, men selv om det rækkevidden bliver mindre og mindre, har vi da tænkt os at stemme for det«, siger Karsten Lauritzen.

LÆS ARTIKEL

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Venstre er selv kommet med en række forslag, som har til formål at gøre det mindre attraktivt for asylansøgere at søge til Danmark. Partiet vil blandt genindføre den lavere ydelse starthjælpen, genindføre gebyr for familiesammenføring og begrænse asylansøgeres mulighed for at bo og arbejde uden for asylcentrene.

Regeringen forventer, at der vil komme omkring 20.000 asylansøgere til Danmark i år. Dog vil kun omkring 6.000 af dem få ophold. Cirka halvdelen af de 20.000 får slet ikke startet en sag, da de allerede har en asylsag kørende i et andet EU-land. Af de resterende 10.000 er det ikke alle, som får asyl. Men mange af de afviste asylansøgere vil alligevel komme til at opholde sig i Danmark i længere tid, fordi de tager tid at få personerne sendt deres hjemland eller til et andet EU-land.

Regeringen fremsætter sit lovforslag om stramninger af udlændingeloven i den kommende uge.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden