Foto: EHRBAHN JACOB/Jacob Ehrbahn
Politik

Dukken, digteren og gamle kendinge: Her er partierne, der kæmper for at gøre Alternativet kunsten efter

En række partier vil samle nok underskrifter til at kunne stille op til folketingsvalget.

Politik

Vælgerne til det kommende folketingsvalg kan ende med en ualmindelig lang stemmeseddel, hvis ikke statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) trykker på knappen og kalder folket til valgurnerne.

Nye partier melder sig på stribe. Alternativet og Kristendemokraterne er allerede godkendt som opstillingsberettigede partier, og Nationalpartiet har spillet digteren Yahya Hassan som trumfkort i jagten på de påkrævede underskrifter.

Senest meddelte det maskeklædte Dukkeparti i går, at partiet kun var 2.000 godkendte vælgererklæringer fra en plads på stemmesedlen, men det var - ifølge Christian Lollike fra partiet - en nødløgn.

»Dukkepartiet er blevet grebet i det, man i moderne politik betegner som en nødløgn. Vi vil arbejde videre, som om intet var hændt. Der er andre politikere, der er blevet taget i at lyve og er kommet videre. Jeg håber, der også findes tilgivelse for dukker«, skriver han i en mail til Politiken.

Han undlader at svare på, hvor mange godkendte vælgererklæringer, partiet har.

LÆS OGSÅ

For at blive opstillingsberettiget skal et parti kunne levere et antal skriftlige tilkendegivelser fra stemmeberettigede borgere, der svarer til 1/175 af de stemmer, der blev afgivet ved sidste valg. Det svarer denne gang til 20.260 såkaldte vælgererklæringer.

Hele 99 partinavne er godkendt af indenrigs- og økonomiministeriet, der dog ikke fører regnskab over, hvor langt de forskellige partier er fra at være opstillingsberettiget.

Politiken giver dig her overblikket over de partier, der i øjeblikket håber på at komme på stemmesedlen.

Dukkepartiet er en mistillidserklæring til de danske politikere. De mener at de danske politikere har mistet deres realitetssans. 1 april afbrød de spørgstimen i Folketinget med operasang med citater fra bl.a. Lars Løkke Rasmussen. Kilde: politiken.tv/ Janus Engel

Nationalpartiet

Nationalpartiet offentliggjorde 16. oktober 2014, at det stiller op ved det kommende valg, hvis partiet får samlet underskrifter nok sammen. Partiet er stiftet af Kashif Ahmad, Asif Ahmad og Aamer Ahmad, tre brødre med pakistansk baggrund, og har som erklæret formål at gøre det »stuerent at være tolerant«. Brødrene vil nedbryde de barrierer, som, de mener, opdeler det danske samfund.

Partiet fik i den forgangne uge stor opmærksomhed, da den omstridte digter Yahya Hassan meldte sig på banen som kandidat, der også vil »forene de forskellige mennesker i vores samfund«. Yahya Hassan inviterede til pressemøde, hvor han indledte sin politiske karriere med en timelang enetale, og hvor det især var integrationspolitikken, der fyldte.

Hassan fortalte, at han er tilhænger af, at man skal bekæmpe radikalisering ved at genindføre modermålsundervisning i folkeskolen og i at forhindre parallelsamfund ved at forbyde indvandrere at flytte ud i det, Nationalpartiet kalder omvandrende flygtningelejre.

Mærkesager

  • 24 års-reglen og tilknytningskravet skal afskaffes. Begge dele strider ifølge Nationalpartiet imod de danske frihedsidealer.
  • Ingen forbud mod religiøse symboler. Alle skal have ret til at færdes på gaden - uanset hvilke religiøse eller kulturelle symboler de bærer.
  • Mere kvalitet i folkeskolen og en revurdering af folkeskolereformen. Skoleområdet skal tilføres flere ressourcer, og det skal afbureaukratiseres, så de professionelle kan fokusere på deres primære opgaver.
  • Flere varme hænder i sundhedsvæsenet. Nationalpartiet siger: Mennesket først, døde ting derefter.
  • Mere afbureaukratisering og mere tillid i den offentlige sektor.

Hvor tæt er partiet på?

Ifølge Nationalpartiet har det i øjeblikket 9.203 godkendte vælgererklæringer.

Til Nationalpartiets pressemøde på Hotel Stay i København havde mange nok regnet med, at Yahya Hassan ville holde en tale. Det var dog nok de færreste, der turde gætte på, at talen ville vare næsten en time, hvor han blandt andet kom ind på forskellige trosretninger indenfor Islam, Danmarks tilstedeværelse i Syrien og modersmålsundervisning i folkeskolen. Se hele talen her. Kilde: Politiken.tv / Mikkel Stoumann Fosgrau

Dukkepartiet

Dukkepartiet blev lanceret 1. april sidste år til en spørgetime i Folketinget. Lars Løkke Rasmussen (V) skulle stille statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) et spørgsmål, da der pludselig lød høj sang fra en mand iklædt habit og en dukkemaske på tilhørerpladserne.

Siden har partiet lavet flere aktioner, mens de kæmper »mod indholdsløs politik fremført af karrierefikserede og spinstyrede politikere«.

Bag partiet står blandt andre dramatikeren Christian Lollike, der udover at have vundet flere store priser for sine opsætninger, også er kendt for stykket 'Manifest 2083', der er baseret direkte på norske Anders Behring Breiviks manifest i forbindelse med terrorangrebene i Oslo og massakren på Utøya 22. juli 2011.

Dukkepartiet hævder at være »det sande protestparti« og en »mistillidserklæring til politikerne«. Skulle det blive opstillingsparat og sågar komme i folketinget, ønsker partiet, at dets mandater tages helt ud af regnestykket om flertal bag finanslov, skattepakker og terrorlovgivning.

»Politikere er sat i verden for at træffe beslutninger for Danmark. Vi beskæftiger os ikke med indvandrer-, miljø eller finanspolitik. Vi er nødværge, fordi politik i dag kun er en børnehave«, har en af partiets stiftere, Kasper Gevaldig, sagt til ritzau.

Mærkesager:

  • Dukkepartiet vil vælge en almindelig borger og lade denne borger være partiets statsministerkandidat. Skulle der ikke være opbakning til det, vil partiet støtte den koalition, der lader Dukkepartiet varetage statsministerposten i fem uger. I de fem uger vil Dukkepartiet indføre en kollektiv tænkepause, skriver partiet på sin hjemmeside.
  • Alle folketingsmedlemmer sendes i fire ugers erhvervspraktik i sommerferien.
  • Forbud mod partihop.
  • Indførelse af politiker-klippekort. Hver gang en politiker er med i et danseprogram, en kagedyst eller rakker ned på modstandere uden at have et politisk indhold, skal politikeren have et klip. Når en politiker er oppe på tre klip, så skal politikeren ryge ud i en måned fra Folketinget.

Hvor tæt er partiet på?

I går fortalte Dukkepartiet, at det på nuværende tidspunkt har 18.503 godkendte vælgererklæringer. I dag kunne DR Nyheder dog fortælle, at de mange erklæringer ikke kom fra landets store byer, og i en mail til Politiken erkender partiets Christian Lollike, at der var tale om en »nødløgn«. Han undlader i dag at svare på, hvor mange godkendte vælgererklæringer, partiet har.

Retsforbundet - Danmarks bæredygtige parti

Retsforbundet er et gammelt parti, der blev stiftet helt tilbage i oktober 1919. Det har i hele tre perioder været i Folketinget fra 1926 til 1960 og igen fra 1973-75 og 1977-81, og var sågar en del af den såkaldte trekantsregering fra 1957-1960.

Siden 1990 har partiet dog ikke været opstillet ved eget navn. I 2012 besluttede partiet at give det et nyt skud og blev også godkendt af Økonomi- og indenrigsministeriet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Retsforbundet har normalt været regnet for et midterparti med punkter, som både højre- og venstrefløjen normalt tilslutter sig. Partiet selv mener ikke, at det kan indordnes på en højre/venstre-skala.

Retsforbundets udgangspunkt er en afgrænsning mellem den enkeltes ret og fællesskabet. Partiet bygger traditionelt på fire hovedpunkter: Personlig frihed, statsmagtens begrænsning, frihandel og fuld grundskyld. I forbindelse med beslutningen om igen at forsøge at komme i folketinget, udarbejdede partiet imidlertid en ny kommunikationsstrategi med fokus på fire kerneområder: Skattepolitik, EU-modstand, miljøpolitik og en humanistisk udlændingepolitik.

Mærkesager

»Fundamentet for Retsforbundet er skattepolitikken. Den primære skattebyrde skal væk fra indkomster og over på de værdier, vi skaber i fællesskab. Det vil sige værdien i jord og naturressourcer. Det er udgangspunktet for alt andet«, forklarer kommunikationsansvarlige i Retsforbundet, Lars Rindsig.

Hvor tæt er partiet på?

Retsforbundet har afventet Økonomi- og Indenrigsministeriets digitale løsning for indsamling af vælgererklæringer og desuden selv arbejdet med en model, så borgere kan underskrive vælgerklæringer elektronisk hos partiet. Derfor har partiet næsten ingen underskrifter på nuværende tidspunkt.

Fremskridtspartiet

Et andet parti af ældre dato står ligeledes klar i kulissen, hvis valget lader vente på sig. Fremskridtspartiet venter ligeledes på den digitale løsning for indsamling af vælgererklæringer og vil stille op til Folketinget, hvis den bliver klar i tide til, at partiet kan nå at hente underskrifter.

Fremskridtspartiet blev stiftet i 1972 af Mogens Glistrup, og programpunkterne var - dengang som i dag - en afskaffelse af indkomstskat, en kraftig reduktion af den offentlige sektor og frihed til erhvervslivet. Senere blev modstanden mod flere indvandrere og flygtninge og mod EU vigtige punkter.

Ved valget i 1973 opnåede partiet 28 mandater, og i perioderne 1973-75 og 1977-79 var det Danmarks næststørste parti. Partiet har været præget af politiske og personlige stridigheder mellem tilhængere af Glistrups rene protestlinje, strammerne, og de mere kompromissøgende, slapperne.

Inden forrige valg meddelte Fremskridtspartiet, at det igen ville forsøge at opstille, men det lykkedes ikke at samle tilstrækkeligt med underskrifter.

Partiet går i dag fortsat ind for en afskaffelse af indkomstskatten, ligesom det vil stoppe »den lemfældige tildeling af dansk statsborgerskab«. Fremskridtspartiet er ikke modstandere af, at »arbejdsduelige og arbejdsvillige mennesker fra andre lande bosætter sig i Danmark i kortere og længere tid, hvis de brødføder sig selv«, lyder det på partiets hjemmeside, hvor det også tager afstand fra racisme.

Mærkesager

  • Afskaffelse af indkomstskatten over en årrække, så den enkelte til sidst kan beholde hele sin indkomst.
  • At skære ned på bureaukratiet både i EU og herhjemme. Danmark skal ikke længere være »duks i klassen«, når det gælder EU, og kontrollen ved grænser og i lufthavne skal skærpes.
  • Et stop for den lemfældige tildeling af dansk statsborgerskab og en omlægning af flygtningekonventionen med det formål, at flygtninge som udgangspunkt skal hjælpes i lokalområdet, og »udskilningsløbet om at komme til Europa« stoppes.

Hvor tæt er partiet på?

Landsformand Niels Højland ved ikke, hvor mange godkendte vælgererklæringer partiet i øjeblikket har, for indsamlingen starter først, når økonomi- og indenrigsministeriets digitale løsning ligger klar. Men hvis partiet kan nå det, er det klar til at stille op ved dette valg, forsikrer han.

I april i år trådte partiet 'Stop Islameringen af Danmark' ind i Fremskridtspartiet, og de to partier vil sammen forsøge at samle vælgererklæringer nok til at kunne stille op.

De er i mål

Både Kristendemokraterne og Alternativt har sikret sig en plads på stemmesedlen ved det kommende valg.

Alternativet vil med Uffe Elbæk i spidsen være Danmarks nye grønne parti. Partiet blev stiftet i november 2013 som et opråb mod den »kynisme, mangel på gavmildhed og hakken nedad, som trives i vores samfund«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nøgleord er miljømæssig og social bæredygtighed, kunst og kultur, uddannelse og iværksætteri. '

Kristendemokraterne lykkedes ikke med at komme i Folketinget ved valget i 2011, men gør endnu et forsøg. Efter interne uenigheder forlod Per Ørum Jørgensen formandsposten i efteråret 2012, hvor han blev afløst af nuværende formand Stig Grenov.

Kristendemokraterne kom første gang i Folketinget ved jordskredsvalget i 1973 med hele syv mandater. Partiprogrammet indeholder blandt andet et 'krone til krone'-princip, der betyder, at hver gang staten bruger én krone på skattelettelser, skal der bruges én krone på socialt udsatte. Partiet mener også, at politiske forslag ikke kun skal måles i økonomiske konsekvenser, men også i konsekvenser for borgernes livskvalitet ud fra mantraet »mennesket før systemet«.

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel fremgik det ikke, at Dukkepartiets påståede vælgererklæringer var en løgn.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce