TOPMØDE. Helle Thorning-Schmidt er efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn på vej til topmøde i Bruxelles med sine europæiske kolleger.
Foto: JOACHIM ADRIAN (arkiv)

TOPMØDE. Helle Thorning-Schmidt er efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn på vej til topmøde i Bruxelles med sine europæiske kolleger.

Politik

Thorning: Vi skal ikke bidrage til en solidarisk fordeling af flygtninge i Europa

Danmark støtter op om EU's 10 punkter, der skal tage hånd om flygtningekrisen.

Politik

Danmark kommer både finansielt og med mandskab til at bidrage til en styrkelse af EU's grænsekontrol, men vil ikke deltage i en mere solidarisk fordeling af asylberettigede flygtninge i Europa.

Det fastslår statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) forud for et hastekaldt topmøde i Bruxelles senere i dag.

»Danmark er ude af den fælles asylpolitik, og vi kommer ikke til at bidrage til en anderledes fordeling. I øvrigt tror jeg ikke at appetitten er så voldsom stor. Det betyder, at nogle lande skal tage mange flere flygtninge, end de tager i dag, men Danmark kommer ikke under nogen omstændigheder til at bidrage til det«, siger hun.

Opbakning til 10-punktsplan

På EU-topmødet skal de europæiske stats- og regeringsledere forsøge at nå til enighed om en plan, der kan tage hånd om den massive flygtningekrise, som weekendens ulykke på Middelhavet, hvor godt 800 mistede livet, mindede Europa om.

På forhånd har EU's kommissær for migration, indre anliggende og borgerskab, græske Dimitris Avramopoulos, fremlagt 10 punkter, som både skal imødegå flygtningestrømmen i Afrika, den livsfarlige situation i Middelhavet og sikre behandlingen af migranternes asylsager, når de ankommer til Italien eller et andet sydeuropæisk land.

OVERBLIK

Danmark er klar til at støtte hele planen, omend vores forbehold afskærer os fra at bidrage til flere af tiltagene.

»Det er en meget alvorlig situation vi har i Middelhavet, og derfor er jeg også glad for at EU-landene både i starten af ugen og også i dag sætter sig sammen og drøfter, hvordan vi kan komme videre«, siger Helle Thorning-Schmidt.

Flere penge til grænsekontrol

Blandt forslagene fra EU-kommissionen er blandt andet en udvidelse af EU's grænsekontrollerende operation, Triton, der tager sig af patruljeringen i Middelhavet. EU-kommissionen lægger op til, at projektet får tilført flere penge, samt at der sættes flere skibe i havet, og at deres arbejdsradius udvides, så de kan samle flere migranter op.

Vi skal huske på at hovedårsagen til, at der er så mange mennesker, der flygter, er, at de afrikanske lande ikke yder tilstrækkelig beskyttelse til deres egne borgere.

Tidligere har Italien haft succes med et projekt, hvor man patruljerede helt tæt på Nordafrikas kyst. Projektet reddede i 2013 150.000 bådeflygtninge.

Flere EU-lande - herunder Danmark - er dog skeptiske overfor at kopiere den model, fordi man frygter, at det vil lokke endnu flere flygtninge på den farefulde færd over Middelhavet, hvis de ved, at EU sørger for at samle dem op på åbent hav, hvis de forliser.

Alligevel forventer Thorning, at der vil være europæisk opbakning til et øget bidrag til Triton-operationen.

Til kamp mod menneskesmuglere

Et andet centralt punkt, som stats- og regeringscheferne i dag skal diskutere, er indsatsen mod menneskesmuglere. Som Politiken i dag kan berette, overvejer EU's ledere at sætte militært ind overfor det kriminelle netværk, som står bag flugterne over Middelhavet. Der lægges samtidig op til et systematisk arbejde med at opspore, indfange og ødelægge menneskesmuglernes skibe.

TOPMØDE

Danmark kan på grund af sit forsvarsforbehold ikke bidrage til det punkt, men ikke desto mindre fremhæver Helle Thorning-Schmidt den del, som et af de vigtigste tiltag:

»Vi skal have fanget de her menneskesmuglere. Det er nogle utrolig kyniske mennesker, som først lænser nogle stakkels flygtningene for penge og derefter sætter dem ud i faldefærdige både. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan for at fange menneskesmuglerne, stille dem til regnskab for deres forbrydelser, og hvis det kan lade sig gøre, ødelægge deres transportmidler, bådene«, siger hun.

Danmark skal bidrage med registrering

Der, hvor Danmark kommer til at spille den største rolle, er i registreringen af de mange flygtninge, der klarer turen over Middelhavet, vurderer statsministeren. Det italienske og græske asylssystem er ved at bukke under, og Danmark er blandt de lande, der bidrage med ekspertise:

»Alle skal have taget fingeraftryk, så vi ved, hvem de er. Det vil også betyde, at dem, der ikke flygter fra krig og er individuelt forfulgte, og som jo i virkeligheden skal sendes hjem til der, hvor de kommer fra, kan blive det. Derfor er en registrering så utrolig vigtig«, siger Thorning.

Af de mere kontroversielle forslag fra EU-kommissionen er en akut omfordeling af asylansøgerne. Idéen er at lette det enorme tryk på især Italien og Grækenland, men det vil Danmark - der i øvrigt også står uden for EU's fælles asylpolitik - ikke være med til.

Helle Thorning-Schmidt, ville det ikke være mere rimeligt med en solidarisk omfordeling. Der er nogle lande, der tager en uforholdsmæssig stor del af byrden?

»Danmark er jo et af de lande, der påtager sig et stort ansvar for det, der sker rund omkring i verden. Og noget af det jeg også vil opfordre mine kolleger til er at de også kommer op på at bidrage med 0,7 pct. af deres bnp til udviklingsbistand, for noget af det, vi har allermest brug, er at de afrikanske lande får mere stabile rammer om deres befolkninger. Man kan hjælpe meget mere i nærområderne, og hvis alle europæiske lande bidrog med 0,7 pct, så kunne vi i fællesskab gøre langt mere i nærområderne«.

Bøde økonomisk og mandskabsmæssigt bidrag

Bliver det danske bidrag til de her tiltag i form af økonomi eller i form af mandskab?

»Det kan være begge dele. Vi er allerede involveret med mandskab. Vi har politifolk, som er udsendt allerede, og som hjælper konkret med at få registreret de mennesker, der kommer til Europa. Det er helt utrolig vigtigt, at de bliver registreret, for det er grundlaget for, at man enten kan give dem asyl eller at de skal sendes tilbage til de lande, de kommer fra«.

Man vælger at videreføre en forfejlet politik, som man har set tidligere har fejlet. Man støtter Tritonoperationen, som ikke fokuserer på redning, og dermed kan vi ikke undgå, at lignende situationer, som i søndags, vil ske igen

»Udover det, skal vi også skabe nogle aftaler med de afrikanske lande. Vi skal huske på at hovedårsagen til, at der er så mange mennesker, der flygter, er, at de afrikanske lande ikke yder tilstrækkelig beskyttelse til deres egne borgere. Derfor skal vi tale med Den Afrikanske Union om, hvordan de kan forbedre forholdende, og vi skal tale med de enkelte lande om, hvordan de i højere grad kan bevogte deres egne grænser.

SOCIALDEMOKRATERNE I EU

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lægger den her regering mere vægt på at de her flygtninge skal reddes frem for at de sydeuropæiske kyster skal bevogtes?

»Vi lægger allermest vægt på, at de her stakkels, stakkels mennesker slet ikke skal ud i de her både. Det skal være sådan, at vi får bekæmpet menneskesmuglerne. Det er nogle utrolig kyniske mennesker. De skal bekæmpes, deres netværk skal bekæmpes. Der ud over skal vi hjælpe i nærområderne. Det vil sige at der skal op rettes bedre muligheder for, at flygtninge rent faktisk kan blive i nærområderne. Vores prioritet nummer et er, at disse stakkels mennesker slet ikke skal bevæge sig ud på lange rejser igennem Afrika og ud på den farefulde færd i faldefærdige både«.

Intet dansk ansvar

Har Danmark et medansvar for situationen i Libyen?

»Nej, det synes jeg bestemt ikke, vi har. I det hele taget synes jeg der er alt for meget fokus på at Europa skulle bære hele ansvaret for den situation. Vi skal huske på at det her først og fremmest er et ansvar for de afrikanske lande. Det er dem, der er ansvarlige for at sikre ordentlige forhold for deres egne borgere. Det fritager os ikke fra et moralske ansvar, og vi skal selvfølgelig også redde de mennesker, der er i havsnød. Men dybets set synes jeg ikke, at hele Europa skal påtage sig ansvaret for den her forfærdelige situation«.

Den danske regering har tidligere accepteret den nuværende Tritonoperation på trods af, at der var ganske mange advarsler om at ting, som det, vi ser de her dage, kunne komme til at ske. Har den danske regering et medansvar for hvad der sker i middelhavet lige nu?

»Nej det synes jeg er helt forkert art sige. Danmark har aktivt støttet Tritonoperationen. Danmark støtter med udviklingsbistand. Danmark støtter i nærområderne, og vi kommer efter mødet i dag til at støtte yderligere i Tritonoperationen. Dem, der har ansvaret for den her situation, er de kyniske menneskesmuglere. Det er den ufred, der hersker i mange afrikanske lande, og jeg synes ganske enkelt, det er forkert at sige, at det her skulle være Europas ansvar, at mennesker bevæger sig ud på Middelhavet. Det ændrer ikke ved, at vi har et ansvar for at hjælpe mennesker, men ansvaret må ligge i de afrikanske lande«, siger Helle Thorning-Schmidt.

[Artiklen fortsætter under grafikken]

Opbakning fra Venstre

Hos Venstre bakker man op om regeringens linje. Partiet mener, at Danmark skal bidrag til redningsaktioner, hvis EU beder os om det, og at vi skal deltage aktivt i kampen mod menneskesmuglere:

»Det er vigtigt, at vi går ind og har en indsats overfor menneskesmuglerne, som jo har en kynisk og grusom tilgang til det her og bevidst spekulerer i menneskers død for at sikre deres levevej«, siger EU- og udviklingsordfører Jakob Ellemann-Jensen.

»Danmark skal selvfølgelig være klar til at bidrage til løsningen af de opgaver i det omfang, vi kan.Det handler jo både om at redde mennesker, som er ved at drukne. Det handler om at bekæmpe menneskesmuglere med alle tænkelige midler. Det handler om at øge hjælpen i nærområderne og dermed mindske antallet af mennesker, der våger sig ud på denne farefulde færd. Og så handler det også om at bistå de italienske myndigheder, som er ved at blive væltet fuldstændig omkuld af de mange asylbehandlinger, de skal foretage«.

DF efterlyser australsk model

En smule anderledes er holdningen hos Dansk Folkeparti. Her ser man gerne, at EU i højere grad lader sig inspirere af Australien. Her indgik man sidste år en aftale med Cambodja, der betyder, at australierne mod en betaling på omkring 275 milloner kroner kan sende afviste bådflygtninge, som man har opsnappet og anbragt i særlige lejre i Stillehavet til Cambodja.

»Jeg synes, australierne gør det rigtige. Det viser, at de har nedsat antallet af asylanter med 90 procent, og der er ikke nogen, der drukner mere. Det er det, der er det helt afgørende. Hvis folk sætter sig op i en sådan båd og ved, at de måske bliver samlet op af et flådefartøj et eller andet sted, og så er de faktisk i Europa. Det er det, der er problemet, og det er noget af det, som jeg synes, at EU-landene i det oplæg, der ligger, slet ikke har adresseret. De tænker mere på fordeling, og det vil betyde katastrofe – også for Danmark«.

Helle Thorning-Schmidt afviser imidlertid, at den australske model kan kopieres.

»Man skal huske på, at den australske model kan kun lade sig gøre, fordi Australien har et land, som de samarbejder med, hvor de kan sende flygtninge tilbage til. De samarbejder med Indonesien. Det er deres naboland, de har gode relationer til dem. Vi har jo en situation i Libyen, hvor der reelt ikke er en stat, hvor der ikke er ordnede forhold. Og derfor har vi ikke muligheder for at få samme tilbagesendelsesaftale til Libyen, som Australien har med i forhold til Indonesien. Så de to situationer kan ikke sammenlignes«, siger hun.

LÆS REKONSTRUKTION

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På trods af at statsministeren overordnet set fornemmer fuld opbakning fra de andre partier, så kalder Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, den danske strategi »tragisk«.

»Man vælger at videreføre en forfejlet politik, som man har set tidligere har fejlet. Man støtter Tritonoperationen, som ikke fokuserer på redning, og dermed kan vi ikke undgå, at lignende situationer, som i søndags, vil ske igen«, siger han.

Ifølge den Internationale Organisation for Migration (IOM) er der i år omkommet 1.750 bådflygtninge i Middelhavet. Det 30 gange så mange som i samme periode sidste år, og det frygtes, at tallet kan nå helt op på 30.000 inden 2015 er omme.

Til sammenligning omkom 3.279 flygtninge i drukneulykker sidste år.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce