Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Overblik: Her er regeringens integrationsudspil

»Flygtninge kommer ikke som klienter, og de skal ikke gøres til klienter«, siger Helle Thorning-Schmidt.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen har i dag præsenteret et integrationsudspil, der markant skal forbedre indslusningen af flygtninge og indvandrere i det danske samfund.

Udspillet har fået navnet ’ Alle skal bidrage – flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæftigelse’.

Omdrejningspunktet er, at indsatsen over for nytilkomne i langt højere grad skal være virksomhedsrettet.

»Vi vil ruste flygtninge og familiesammenførte bedre til det danske arbejdsmarked. Langt flere skal i gang på en arbejdsplads. For et arbejde er den bedste ramme for at lære om det danske samfund og for at lære sproget«, hedder det i publikationen.

Det skal samlet give 30.000 jobforløb til flygtninge og indvandrere.

Fire overordnede punkter

Udspillet rummer ifølge publikationen fire overordnede initiativer, der beskrives som de vigtigste. Følgende er direkte refereret fra publikationen.

  • Et jobrettet integrationsprogram for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte

»Deltagere i integrationsprogrammet skal tage et arbejde, hvis der er et at få. Hvis ikke, skal de yde mere for ydelsen. De får som noget nyt ret og pligt til at deltage i f.eks. nyttejob, løntilskud eller virksomhedspraktik. Der må højest være 4 ugers pause i den virksomhedsrettede indsats efter første tilbud«.

»Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal i uddannelse. Derfor udbredes uddannelsespålæg og uddannelseshjælp, så de unge i integrationsprogrammet sidestilles med andre unge. Og de, der har krigstraumer eller andres ærlige problemer, skal have en bedre tværfaglig hjælp«.

I den uddybende tekst nævnes det, at en »virksomhedsrettet tilbud kan bestå af løntilskud, virksomhedspraktik eller nyttejob. Det eksisterende krav om fuldtidsaktivering i 37 timer om ugen afskaffes og erstattes af en virksomhedsrettet indsats«.

  • Den enkelte skal bruge uddannelse og erfaringer fra hjemlandet

»Nogle flygtninge og familiesammenførte kommer til Danmark med en uddannelse. Andre har erhvervserfaring, der har værdi for det danske arbejdsmarked. Det skal vi være bedre til at anerkende og drage nytte af. Regeringen vil derfor sikre en hurtig og effektiv afdækning af de nytilkomnes kompetencer og uddannelseskvalifikationer«.

»På den måde bliver det også klarere for den nytilkomne, hvordan han eller hun kan bidrage til det danske samfund. Og medarbejderne kan bedre se, hvilken hjælp, der er den rigtige for den enkelte«.

  • Indvandrere på kontanthjælp skal i arbejde

»Regeringen vil styrke den virksomhedsrettede indsats til alle tredjelandsstatsborgere, som har modtaget kontanthjælp i mindst 6 måneder. De skal have et job. Det kan være nyttejob, virksomhedspraktik eller arbejde med løntilskud. Indsatsen gentages, hvis de fortsat er ledige 6 måneder efter det første virksomhedsrettede tilbud er afsluttet. Der etableres et korps af virksomhedsambassadører for at styrke samarbejdet med virksomhederne om at etablere nye virksomhedspladser«.

  • Fælles mål om job og uddannelse

»Regeringen sætter nationale mål for udviklingen frem mod 2020. Kommunernes indsats skal have et klart fokus på job og uddannelse, og derfor indgår regeringen et partnerskab med kommunerne, som skal understøtte, at de lærer af hinanden og baserer deres indsatser på viden om, hvad der virker. Samtidigt skal kommunerne have styrkede incitamenter til at få flygtninge og indvandrere i gang med at arbejde eller uddanne sig«.

DOKUMENTATIONLæs rapporten på Integrationsministeriets hjemmeside

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden