Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

MODVIND. Beskæftigelseminister Henrik Dam Kristensen (S) har ikke den opbakning til sit lovforslag om flygtninge i arbejde, som han hævder.
Foto: JACOB EHRBAHN (Arkiv)

MODVIND. Beskæftigelseminister Henrik Dam Kristensen (S) har ikke den opbakning til sit lovforslag om flygtninge i arbejde, som han hævder.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trods bred modstand: Henrik Dams fantasi rækker ikke til et nederlag

Regeringen har ikke flertal for lovforslag, der skal få flere flygtninge i arbejde.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selv om både Enhedslisten og de store borgerlige partier direkte ikke vil stemme for regeringens bud på, hvordan man får flere flygtninge i arbejde, nægter beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) at acceptere nederlaget.

Uden reelle forudgående forhandlinger fremsætter han i dag regeringens lovforslag skriftligt, og planen er så at overbevise kritikerne i folketingssalen.

»Jeg vil svare beredvilligt på alle de spørgsmål, de måtte have. Men jeg har simpelthen ikke fantasi til at forestille mig, at Venstre vil forhindre, at vi fra sommer kan yde en anderledes og mere aktiv indsats til gavn for de flygtninge og familiesammenførte, der kommer, og til gavn for det danske samfund«, siger Henrik Dam Kristensen.

10 timers arbejde om ugen

Regeringen vil med sit lovforslag gøre op med, at to ud af tre flygtninge og familiesammenførte i dag ikke kommer i job eller uddannelse efter tre års integrationsprogram i kommunerne.

Det skal blandt andet ske ved at stille krav til flygtningene om, at de skal arbejde mindst 10 timer om ugen i løntilskud, praktik og nyttejob og modtage undervisning tyve timer i dansk for at få deres offentlige ydelse.

»Jeg synes, at vi på afgørende punkter skifter gear i forhold til, når folk har fået opholdstilladelse og skal være en del af det danske samfund. Vi går fra noget, der i dag ikke virker, til noget, som både jeg og eksperter fra blandt andet Carsten Koch-udvalget tror på«, siger Henrik Dam Kristensen.

Venstre: Alt for blide krav

Hverken Enhedslisten, Venstre eller Dansk Folkeparti deler dog den tro. Enhedslisten mener, at regeringens lovforslag undergraver arbejdsmarkedet, fordi det i partiets øjne åbner op for, at flygtninge kan bruges som billig arbejdskraft.

Venstre derimod mener, at regeringen er alt for blid i sine krav. Venstre vil have lavere ydelser og indført krav til flygtningene om minimum 37 timers arbejde og danskundervisning derudover.

Der er dermed langt til de 90 mandater, som regeringen skal bruge for at få stemt sit lovforslag igennem.

LÆS NYHED

Henrik Dam Kristensen, hvorfor fremsætter I et lovforslag, som I ikke har opbakning til?

»Fordi det her er nødvendigt. Der er et stort antal flygtninge på vej ud i kommunerne, og spørgsmålet er, om vi skal gøre med dem, som vi hidtil har gjort og køre dem igennem et integrationsprogram, som har vist ikke at virke, eller om vi skal sørge for, at de allerede fra sommer kan få den her målrettede indsats?«

»Det her bygger på de store reformer, som vi har lavet, hvor Venstre jo har været med i dem alle sammen. Jeg har meget svært ved at forestille mig, at Venstre vil trykke nej på en knap, som betyder, at de helt klare forbedringer og bedre muligheder for, at de her mennesker kan blive en aktiv del af det danske samfund til glæde for dem selv og Danmark, ikke bliver til noget. Det forekommer mig meget mærkeligt. Jeg er med på, at de har andre ønsker, men at de ikke vil stemme for det her, har jeg ikke fantasi til at forestille mig«.

Slagsmål venter i salen

Det er meget muligt, at du ikke kan forestille dig det, men når man spørger Venstre direkte, så siger de blankt nej. Burde I ikke have brugt nogle forhandlingstimer på at sikre et flertal?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jo, men jeg har jo haft samtaler med Venstre. De har haft en stående mulighed for at komme til mig. Jeg har svaret på ret mange spørgsmål, som Venstre har sendt ind, siden forslaget blev sendt i høring. Så det er ikke fordi, der ikke har været en proces. Venstre har faktisk fået klart svar på temmelig mange spørgsmål omkring det her«.

OVERBLIK

»Det er rigtigt, at der ikke har været et egentligt forhandlingsforløb, men nu bliver der også tre behandlinger nede i folketingssalen, så der er ikke noget udemokratisk ved det, jeg har gjort. Tværtimod har jeg faktisk været meget velvillig til at svare på de spørgsmål, de har haft«.

Tæt på en fuld uge

Venstre vil gerne have sat kravet op til 37 timer. Hvorfor kan I ikke være med til det?

»Jamen, det vi foreslår, vil jo være tæt på fuldtid, for der er tale om et krav på minimum 10 timer ude i en virksomhed, og så er der typisk cirka 20 timers sprogundervisning oveni. Så for langt de flestes vedkommende vil det blive noget, der ligner en fuld uge«.

»Det, Martin Geertsen (Venstres integrationsordfører, red.) tager fejl af, er, at der i dag er et krav om 37 timer. Den påstand er en sandhed med modifikationer, for det har i så fald været aktivering og alle mulige andre aktiviteter, som måske ikke har bragt flygtninge tættere på samfundet. Nu har vi to hovedaktiviteter, der bringer flygtninge tættere på det danske samfund. Den virksomhedsrettede del og sprogdelen«.

NYTÅRSTALEN

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Enhedslisten vil heller ikke være med. De mener det her undergraver arbejdsmarkedet, fordi flygtningene bare kan bruges som billig arbejdskraft. Har de ikke ret i det?

»Det er ikke overraskende, at Enhedslisten mener det. Det er derfor, at de heller ikke har været med i de andre reformer, herunder beskæftigelsesreformen. Det her bygger på de brede forlig, vi har lavet med blandt andre Venstre, og jeg er ikke enig med Enhedslisten i, at der er tale om løntryk«, siger Henrik Dam Kristensen.

Regeringens lovforslag skal førstebehandles 12. maj, og beskæftigelsesministeren håber at skaffe flertal, så de nye tiltag kan træde i kraft til juli.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden